Nice (Nizza på Provençal eller Niça på Niçois) er en fransk by placeret i det sydøstlige hjørne af Frankrig. Den er landets femtestørste by og er en af Frankrigs mest besøgte byer (kun overgået af Paris), hvilket bl.a. skyldes det attraktive klima og dens beliggenhed ud til Middelhavet.

Man har kendt til menneskelig tilstedeværelse i området omkring Nice i omkring 400.000 år. Og mange forskellige folkeslag har i tidens løb sat deres præg på byen og området som helhed.

I dag fremstår Nice som en moderne storby med international lufthavn, flere færgeruter og togforbindelser samt en økonomi, der ikke alene bygger på turisme, men også på handel og uddannelse. Turismen er dog stadig en meget vigtig del af aktiviteten i Nice, hvor man finder det næsthøjeste antal hotelsenge i Frankrig.

På trods af byens størrelse og status som populært turistmål har indbyggerne formået at bevare deres identitet, bl.a. på grund af byens historie, der på flere punkter adskiller sig fra resten af Frankrigs. Men også byens fodboldhold "Ørnene", der er placeret i den franske 1. division. Samt på forskellige lokale traditioner, hvoraf nogle er gået hen og blevet turistattraktioner i sig selv. Deriblandt karnevalet i Nice, der tiltrækker tusindvis af mennesker hvert år.

Byen er hovedby i departementet Alpes-Maritimes i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur (PACA). Nice er også hovedby i kommunesamarbejdet Métropole Nice Côte d'Azur.

Blandt byens attraktioner er Promenade des Anglais med Hotel Negresco, Musée Palais Masséna, Chagall-museet, Matisse-museet samt Le Château med udsigt over Nice.

Der er mange fastboende danskere i Nice og omegn, der desuden rummer et dansk konsulat.

Som turist kan man tage en tur med Koglebanen, der går fra Gare de Nice CP til Digne-les-Bains.

Nice blev den 14. juli 2016 22.30 ramt af et terrorangreb på Promenade des Anglais nær Hotel Negresco. Folk var samlet for at se fyrværkeri for at fejre Frankrigs nationaldag, Bastilledagen.

Geografi thumb|250px|Cap de Nice udgør byens østlige grænse Nice er placeret i bunden af Baie des Anges (Englebugten) mellem Middelhavet og de sydlige Alper, cirka 30 km fra den italienske grænse.

Klima

Vejret i Nice er karakteriseret ved mange solskinstimer året rundt, varme, tørre somre og lune, fugtige vintre.

Et interessant fænomen, der gør sig gældende i forbindelse med temperaturmålinger i Nice, er at den officielle målestation er placeret i Nice lufthavn, der ligger ved Var-flodens udmunding (og dermed for "enden" af Vardalen). Dette gør, at temperaturen kan være adskillige grader lavere her end i selve byen. Påstanden mangler dog videnskabeligt belæg.

+ 20px  'Klima tabel Nice 1961-1990 MånedJanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec Minimumstemperatur (°C)567101316191917139611,7 (GnSn/År)Maksimumstemperatur (°C)13131517202326272421161419,0 (GnSn/År)Middeltemperatur (°C)991113162023232117121015,3 (GnSn/År)Vandtemperatur (°C) (1931-1960) 131213131619 22222118161417 (GnSn/År)Antal solskinstimer1501522022272702963403072392051561512695 (Total)Nedbør (mm)83767162493716315410810478769 (Total)Dage med nedbør >=0,1 mm999987 35689890 (Total)

Vejrrekorder Højeste temperatur: 37,7 1. august 2006 Laveste temeperatur: -7,2 9.januar 1985 Mest nedbør: 191,4 mm 13.oktober 1973

Historie

De første bosættere Ved Paillon flodens udmunding har man på fundstedet Terra Amata fundet spor efter brug af ild og konstruktion af hytter af de første bosættere i område ved Nice for ca. 400.000 år siden. Spor, som man tilskriver fortidsmennesket Homo Heidelbergensis. Et andet fundsted lidt længere mod vest, Lazarettegrotten, indikerer menneskelig tilstedeværelse for 160.000 år siden. thumb|Romersk arena i Cimiez Senere i 11. århundrede f.Kr. begynder andre at trække til området, såsom keltere, der trækker ned igennem Rhône-dalen og ligurere fra det østlige Italien. Der må dog have været andre mennesker i området, idet ligurerne og kelterne har bygget små borge i området som værn mod røvere. Det er spor af disse borge, der har dokumenteret deres tilstedeværelse. Romerne Grækere fra Fokaia, havde i 600 f.Kr. grundlagt Marseille. Omkring 550 f.Kr. anlagde de en mindre handelsstation i Nice. Imidlertid havde de så store problemer med røverbander i området, at de i 154 f.Kr. bad romerne om hjælp til at komme dette uvæsen til livs. Romerne indvilgede i at bistå grækerne, men endte med helt at fortrænge disse fra området. Romerne anlagde lidt nord for kysten en militærpost, som de kaldte Cemenelum, som var beliggende på romervejen Via Julia på ruten mellem Rom og den iberiske halvø. Militærposten udviklede sig efterhånder til en rigtig by med, hvad dertil hører i form af templer, thermer, arena og amfiteater. Byen indgår i dag i Nice-bydelen Cimiez. Middelalderen Romernes indflydelse i området aftog omkring kristendommens indtog i samme. Herefter steg Nice's betydning, primært i kraft af dens havn, da købmændene i stigende grad foretrak at transportere deres varer ad søvejen, idet det var sikrere end landtransport. Helt sikkert var det dog ikke, idet sørøvere stadig var en trussel på Middelhavet. I land raserer saksere byen i 537. Og røverbander er stadig med til at gøre livet usikkert. Dette beslutter greverne af Provence imidlertid at tage hånd om i 983. Og efterhånden får de styr på problemet. Og byen oplever en relativt fredelig periode, hvilket kan ses af, at stedet efterhånden udvikler sig til en rigtig by og bl.a. bliver hovedsæde for et bispedømme. I 1100-tallet begynder man at tale om en egen nicoisk identitet, og kulturen trives i byen.

Under Savoyardisk styre thumb|Bas-relief af Catherine Segurane Nice har igennem hele middelalderen været en del af grevskabet Provence. Imidlertid sker der det henimod slutningen af 1300-tallet, at grevskabet forfalder på grund af dårligt styre. En lokal adelsmand, Jean Grimaldi baron af Beuil, får overbevist resten af byens befolkning om, at det klogeste vil være at stille sig under beskyttelse af hertugen af Savoyen. Og den 27. september 1388 underskrives derfor en traktat, der gør Nice til en del af hertugdømmet. Beslutningen medfører dog desværre ikke fredelige tider for byen, da Nice stadig ligger strategisk vigtigt. Og nu er savoyardisk forpost mod Frankrig. Dette er hertugerne af Savoyen udmærket klar over, og de beslutter sig for at flytte den del af byen, der ligger på borghøjen, ned for foden af denne og befæste selve borghøjen. De sidste rester af byen, rådhuset og katedralen, bliver flyttet i 1539. Konstruktionen af et citadel i byen er med til at tydeliggøre Nice's status og i 1526, får området titel af Grevskabet Nice. At byen har fået en borg, beskytter den ikke mod at blive involveret i krigshandlinger i de følgende århundreder. Gnidningerne mellem de europæiske konger og kejsere om herredømmet over Europas forskellige områder kommer også til at påvirke Nice. Særligt de franske kongers ambitioner i Italien er med til at gøre, at byen ser sin del af fremmede tropper, da byen jo ligger på den vigtige vej fra Frankrig og Spanien til Italien. Citadellet modstår alle belejringsforsøg og bombardementer. Det samme kan desværre ikke siges om byen for dets fod, der gentagne gange bliver ødelagt og genopbygget. Bl.a. i 1543, hvor byen bliver belejret af en tyrkisk flåde, der er allieret med den franske konge Frans. Under belejringen lykkes det byens indbyggere at slå et fjendtligt angreb tilbage fra dets mure. Og det er under denne heroiske indsats, at legenden om Catherine Ségurane opstår. Under en belejring af byen i 1691 lykkes det franskmændene ved et heldigt skud at ødelægge store dele af citadellet. Og for første gang i dets historie må kommandanten nedlægge våbnene. I 1706 er den gal igen. Franskmændene indtager byen, og på anbefaling fra den franske, militære ingeniør Vauban, bliver citadellet og bastionerne omkring byen fjernet fuldstændigt.

Tilbage til Frankrig Efter udbruddet af den franske revolution i 1789 og de øvrige europæiske kongehuses forsøg på at støtte den afsatte franske konge, står det nye Frankrig overfor udsigten til at blive invaderet. Dette gør, at det unge styre sender tropper til Frankrigs forskellige grænser, deriblandt også grænsen ved Nice. Egentlig for at beskytte Antibes, men efterfølgende også for at forsøge at erobre Savoyen, som siden 1720 har heddet Kongeriget Piemonte-Sardinien. Tilstedeværelsen af denne hær gør den sardiske civil- og militæradministration så utryg, at de fleste flygter fra byen og dermed lægger den fuldstændigt åben for de franske tropper. Byen bliver indtaget den 29. september 1792. Denne gang gør franskmændene mere ud af det og skaber ved at sammenlægge grevskabet Nice med hertugdømmet Monaco det franske departement Alpes-Maritimes. Den massive franske tilstedeværelse gør, at der i perioden bliver udgivet flere bøger på det lokale sprog niçois som modvægt til det, indbyggerne ser som en fjendtlig besættelse. Den franske anneksion varer dog heller ikke ved, idet Nice på Wienerkongressen i 1815 atter er kommet på Piemonte-Sardinien's hænder. I 1858 lykkes det langt om længe Frankrig at indgå en aftale med Piemonte-Sardinien om at overtage grevskabet Nice, Dette sker på et møde i den 20. juli i Plombières-les-Bains. Aftalen møder stor modstand hos indbyggerne i Nice, der beder om enten at få lov til at forblive under sardisk styre eller få lov til at grundlægge en neutral stat. Anmodningerne blive dog afvist, og den 31. marts 1860 forlader de sardiske tropper byen efter næsten 500 års tilstedeværelse for at blive afløst af franske tropper dagen efter. Som et plaster på såret over for de utilfredse borgere i Nice har den sardiske konge ved overdragelsen lovet indbyggerne en demokratisk afstemning om byens fremtidige tilhørsforhold. Afstemningen finder sted den 15. april 1860. Afstemningsresultatet viser en helt uhørt stor tilslutning til byens nye tilhørsforhold, idet kun 0,6% af de afgivne stemmer var nej-stemmer. Nu da Nice officielt var blevet en del af Frankrig, skulle området også i praksis tilknyttes resten af landet. Det besluttedes derfor at anlægge en jernbane, der skulle forbinde Nice med resten af Frankrig. Arbejdet skred hurtigt frem, og allerede i 1864 kunne det første tog rulle ind på Nice hovedbanegård. 20. århundrede

Med jernbanens indtog i byen blev Nice for alvor et turistmål for de mennesker, der havde råd til at opholde sig i sydens sol om vinteren. Omkring århundredskiftet skete der en markant opblomstring af turisterhvervet i byen, hvilket medførte, at man opførte flere store hoteller, kasinoer og en opera. Endvidere blev det nødvendigt at opføre flere nye beboelsesejendomme til at huse den arbejdskraft, der var nødvendig for at servicere de tilrejsende. Og sidst, men ikke mindst udvidede man byens infrastruktur ved dels at anlægge veje mellem Nice og de omkringliggende landsbyer og dels ved at anlægge sporvognslinier, der kan forbinde den centrale del af byen med de nye kvarterer. I 1902 oplever man, at den første flyvemaskine letter fra et stykke jord, ikke langt fra den nuværende lufthavns placering. Denne nye optimistiske tid er det, man kalder "La Belle Epoque". Noget, som byen bærer præg af den dag i dag. Selvom 1. verdenskrig hovedsageligt bliver udkæmpet på de flade sletter i Nordfrankrig og Belgien, er byen dog ikke uberørt af denne markante periode i Europas historie. 3.665 af byens indbyggere lader livet under konflikten, og turiststrømmen tørrer fuldstændigt ud, hvilket naturligvis er et hårdt slag for områdets økonomi. Efter 1.verdenskrigs afslutning sker der en opblomstring af turismen. Desværre rammes byen også af den omfattende finanskrise i slutningen af 1920'erne. Og omfattende offentlige arbejder iværksat af Jean Médecin, der i 1928 er blevet byens borgmester, kan ikke forhindre den omfattende økonomiske afmatning i byen.