Rolf Schroeder (16. november 1872 på Brøderup Højskole, Snesere Sogn – 28. august 1948 på Frederiksberg) var en dansk arkitekt.

Begravet på Frederiksberg. Forældre: højskoleforstander, exam. jur., senere lotteriforvalter og grosserer Johannes Elieser Schrøder og Anna Pauline Wagner. Broder til Karl Schrøder. Ved dåben Schrøder, antog 1904 stavemåden Schroeder. Gift 29. maj 1900 i København med Alma Ellen Eickhoff, født 29. Maj 1876 på Frederiksberg, datter af maskinfabrikant Frederik Gottfried Leonhard Eickhoff og Alma Ida Hildagunda Wulff.

Rolf Schroeder begyndte ud fra den Herholdt-Holm-Nyropske skole (nationalromantikken) og fremsatte i anledning af de dekorative arbejder i Grundtvigs Hus den for denne skole betegnende udtalelse: ”Bygningskunsten kan genrejses, når skønhedstrang opfylder den, der udfører enkelthederne”. I overensstemmelse dermed må også det, der har værdi i Schroeders arkitektur fra den tid, søges i enkeltheder og enkelte partier. En overgang blev Schroeder grebet af tidens trang til at efterligne barokarkitektur, og en af hans frembringelser var her den jugendstil-inspirerede klinik på Martinsvej . Senere sluttede han sig, som de fleste af sine samtidige, til den klassicistiske bevægelse, der også hos ham styrkede sansen for form og helhed, som det vil ses af skolen i Lillerød.

Schroeder har desuden indlagt sig fortjeneste ved at deltage i den frembrydende byplanbevægelse.

Uddannelse Tømrersvend 1891 (Håndværkerforeningens sølvmedalje); medarbejder hos Vilhelm Dahlerup, Valdemar Koch og Anton Rosen; dimittend fra Teknisk Skole og dekorationsmaler O. Willerups kursus; optaget på Akademiet januar 1893; afgang april 1902; selvstændig virksomhed fra 1898.

Stipendier: K. A. Larssen 1900; Theophilus Hansen 1904. Rejser: 1905 i Europa.

Udstillinger Berlin 1910-11; Leipzig 1913; Charlottenborg 1914.

Udmærkelser Guldmedalje, Leipzig, 1913.

Stillinger og hverv Assistent ved Akademiets Perspektivskole 1902-13 Indenrigsministeriets konsulent i byggesager fra 1920 Medlem af Byplanlaboratoriets Plenarforsamling fra 1923 af Dansk Standardiseringsråd 1926-45 Formand for det af Akademisk Arkitektforening og Svensk Ingeniørforening nedsatte udvalg til undersøgelse af midler mod træødelæggende organismer fra 1928 Medlem af Akademiet og Akademirådet 1934; første viceformand i bestyrelsen for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse fra 1929

Værker Nye bygninger til Askov Højskole (1898-99) Valgmenighedskirke og præstebolig i Askov (1899-1900) Grundtvigs Hus, Studiestræde 36-40 (1906-08, præmieret 1909)

thumb |Grundtvigs Hus, København (1908) thumb |Grundtvigs Hus, centerparti (1908)

Klinikbygning, Martinsvej 8 (1908-09, guldmedalje, Leipzig, 1913, ombygget) Lillerød Skole (1910, senere udvidet) Villa Snekkerstenhus (ombygning af det gamle toldsted) Strandvejen 112, Snekkersten (1911) Hovedbygning til Ny Allerødgaard i Blovstrød (1912) Administrationsbygning for Københavns Belysningsvæsen og Københavns Sporveje, Vognmagergade 8, Gothersgade 53 (opført 1912-13, sammen med G.B. Hagen, som havde vundet førstepræmie i konkurrence 1909)

thumb |Københavns Belysningsvæsen (1913)

Klinikbygning, Hunderupvej 61, Odense (1912-13, præmieret) Ombygning af Flors Højskole, Askov (1913) Lillerød Brugsforening (1915) Strandboulevarden 149/Kertemindegade 3-11 (1916, ombygget) Kjeldsgaardsvej 27-37 (1916-18) Hans Justs Magasiner, Århusgade 88 (1918) Sdr. Boulevard 99-103 (1919) Kjeldsgaardsvej 2044, Vigerslev Allé 13-15, Bryggerivej 2-4 (1920-21) Fanøgade 2-10, Reersøgade 11-19, Skarøgade 1-7 og 2-6, Tåsingegade 16-18 (1921-22, opførelsen ledet af Frederik Wagner) Boligbebyggelsen Toftegårds Plads 1-5, Lyshøj Allé 1-13, Vigerslev Allé 58-74, Aarestrupsvej 1-7 og 2-6, Overskousvej 1-7 og 2-8 (1921-24, opførelsen ledet af Frederik Wagner) Johanneskirken, Brørup (1925)

Dekorative arbejder Kamin i Det røde Hus i Askov (1899) Lysekronen med bispestavsmotivet og trappegangens billedskærerarbejder i Grundtvigs Hus samt brønden i gården til belysningsvæsenets ejendom Ramme til altermaleri (af H. Dohm) i Tranbjerg Kirke; møbler.

Projekter Bebyggelse af de Pasteurske Grunde på Frederiksberg (Gl. Kongevej, Bianco Lunos Allé og Grundtvigsvej) (1904, præmieret) Studenterforeningens nye bygning (1908) Bebyggelsen af det gamle banegårdsterræn (1911, indkøbt) Vej- og bebyggelsesplan for Aalborg (førstepræmie 1912, sammen med Frederik Wagner) Politi- og brandstation på Frederiksberg (1914) Udvidelse af Statens Museum for Kunst (1937) Fisketorv ved Christiansgade (1941)

Kilder Weilbachs Kunstnerleksikon 1947

Eksterne henvisninger

Kategori:Arkitekter fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Nationalromantiske arkitekter Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Jugendarkitekter