Farum Station er en S-togs-station i byen Farum i Nordsjælland. Stationen er den nordlige endestation på Hareskovbanen mellem København og Farum og betjenes af S-togs-systemets linje B. Stationen er opført på samme område som den tidligere Farum Station, der var en mellemstation på København-Slangerup Banen.

Beskrivelse

Jernbanesporet fører umiddelbart efter stationen over en jernbanebro, der tjener til at passere Mølleåen mellem Farum Sø og Furesø. Over broen er banen enkeltsporet, hvorfor indkommende tog må afvente afgående tog på strækningen mellem Værløse og Farum. Syd for stationen er der opstillingsspor for S-tog.

Stationen har indgang fra stationstorvet mod nord, hvor også billetsalg/kiosk er beliggende. Desuden er der mod vest et busområde, som støder op til spor 2, og hvor der også er holdeplads for taxaer. På denne side er der desuden parkeringspladser for biler, som afsætter eller afhenter passagerer og overfor er der et skur til cykelparkering.

Mod syd er der langs sporet anlagt en parkeringsplads til personbiler. Den kan rumme ca. 150 biler.

Perroner og busområde er overdækket af en karakterfuld tagdækning.

Stationsbygningerne omfatter i øvrigt følgende: En butik med kombineret kiosk og billetsalg En barakbygning, der tidligere var billetsalg, men som nu står ubenyttet. I dennes anden ende er der toilet og handicaptoilet En barakbygning med hvilerum for buschauffører. Bygningen har desuden et rum med en fotoautomat. En bygning til cykelparkering, der indeholder såvel aflåste som uaflåste rum. Den ligger langs spor 1.

Farum Station ligger i takstzone 62.

Historie I perioden 1906-1954 var det en station på Slangerupbanen mellem Lygten Station og Slangerup Station

Galleri

Antal rejsende Ifølge Østtællingenher efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 18 var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:

År Antal År Antal År Antal År Antal 1957 - 1974 - 1991 3.605 2001 2.695 1960 - 1975 - 1992 3.161 2002 2.540 1962 - 1977 1.642 1993 3.246 2003 2.486 1964 - 1979 2.196 1995 3.006 2004 2.849 1966 - 1981 2.695 1996 2.798 2005 2.346 1968 - 1984 2.783 1997 2.820 2006 2.362 1970 - 1987 2.406 1998 2.901 2007 2.528 1972 - 1990 3.127 2000 2.951 2008 1.985

Referencer

Eksterne henvisninger

Farum Station på dsb.dk

Kategori:S-togs-stationer Station Kategori:Heinrich Wenck Station