Ryparken Station er en S-togs-station på Ydre Østerbro i København. Den er skiftestation mellem Ringbanen og Hareskovbanen og betjenes af linjerne B, Bx, og F.

Sydvest for stationen over Lersø Parkallé møder de to jernbanelinjer hinanden, hvor Hareskovbanen fra nord føres ad en højbane over Ringbanen. Herefter føres de to parallelt frem mod Lyngbyvej og går som en viadukt over Helsingørmotorvejen. På stationens sydøstlige side er der kig til naboen DMI, mens der mod nord er udkig over fodboldbanerne mod bebyggelsen Ryparken.

Perronen for trafikken ind mod København bøjer i sin nordøstlige ende af i østlig retning, og sporene fortsætter langs Svanemøllens Kaserne til Svanemøllen Station. Ringbanen føres ligeud og fortsætter nordøst på og mødes med Nordbanen ved Ryvangen.

Historie

Stationen blev anlagt i 1934 på den eksisterende ringbane, da strækningen Klampenborg-Frederiksberg som den første blev omdannet til S-bane. I samme forbindelse blev der etableret en niveaufri skæring med Lyngbyvej. Stationen hed oprindeligt Lyngbyvej Station men skiftede 1. oktober 1972 navn til Ryparken Station.

Den nuværende station er totalt nybygget i 1970'erne i forbindelse med Lyngbyvejs ombygning og anlæg af Helsingørmotorvejen og Hareskovbanens ombygning til S-bane og indføring til København via Ryparken og Svanemøllen Station.

Under skybrud i København (eksempelvis i juli 2011) har området under stationen jævnligt været hårdt ramt.

Galleri

Antal rejsende Ifølge den tidligere jævnligt gennemførte Østtællingenher efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 17 var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:

År Antal År Antal År Antal År Antal 1957 1.891 1974 1.344 1991 2.413 2001 2.485 1960 1.762 1975 1.221 1992 2.738 2002 2.241 1962 1.817 1977 1.487 1993 2.666 2003 2.466 1964 1.992 1979 1.946 1995 2.689 2004 2.690 1966 1.877 1981 1.948 1996 2.513 2005 2.676 1968 1.742 1984 2.339 1997 2.500 2006 2.844 1970 1.839 1987 2.461 1998 3.036 2007 3.792 1972 1.391 1990 2.476 2000 2.807 2008 3.099

Noter

Eksterne henvisninger

Ryparken Station på dsb.dk

Kategori:S-togs-stationer Kategori:Østerbro