Jess Thorup (født 21. februar 1970) er en tidligere professionel dansk fodboldspiller.

Han har tidligere været træner for den tyske bundesligaklub FC Augsburg, F.C. København, Esbjerg fB, FC Midtjylland og de belgiske klubber KAA Gent og KRC Genk samt det danske U/21-landshold.

Som spiller stillede han op for en række klubber, først og fremmest OB og Esbjerg fB.

Hans hidtil største trænerpræstation var, da han i 2018 vandt den danske superliga med FC Midtjylland med det næsthøjeste pointsnit i Superligaens historie.FCM næstbedste mester - BIF sjettebedst | Bold

Spillerkarriere Som fodboldspiller spillede Thorup angriber og spillede for OB, Uerdingen, FC Tirol, Esbjerg fB og Ham-Kam.

Jess Thorup nåede at spille 240 kampe og score 71 mål i sin tid i Esbjerg fB.

Trænerkarriere Esbjerg fB Da Thorup indstillede spillerkarrieren i Esbjerg fB efter efterårssæsonen 2005, blev han assisterende træner for Troels Bech i klubben. Han spillede dog som assistenttræner en enkelt kamp for klubben, da Thorup den 5. november 2006 blev skiftet ind til sin sidste kamp som aktiv spiller med ni minutter igen i en kamp mod Randers FC. Da Troels Bech i november 2008 forlod klubben, overtog Thorup midlertidigt cheftrænerposten i efterårets resterende kampe. Han overtog cheftrænerposten i Esbjerg fB i marts 2011, da klubben stoppede samarbejdet med den hidtidige træner, Ove Pedersen.

Ungdomslandstræner I 2013 blev Thorup ansat som cheftræner for Danmarks U/20- og det danske U/21 landsholdbold.dk/nyt/Jess-Thorup-ny-U21-landstraener Han førte U21-landsholdet til slutrunden ved EM 2015, hvor holdet nåede semifinalen.

FC Midtjylland Efter ansættelsen i DBU blev Thorup cheftræner i FC Midtjylland,fyens.dk/article/2747250Jess Thorup får tre år i FC Midtjylland - TV 2 som han førte til mesterskabet i 2018 efter et tæt mesterskabskapløb mellem Midtjylland og Brøndby IF. KAA Gent I oktober 2018 blev han hentet til Gent, der havde fyret den daværende træner efter en serie utilfredsstillende resultater. Thorup sikrede derefter Gent sølvmedaljer i den belgiske liga. Men en sæsonstart med to nederlag i træk var mere, end klubben kunne acceptere, og man opsagde Thorup den 20. august 2020. KRC Genk Efter fyringen i Gent blev han omgående ansat hos Gents rivaler KRC Genk. Ansættelsen blev kortvarig, idet F.C. København senere på året i november måned frikøbte Thorup fra kontrakten i Gent.

FC København Den 2. november 2020 blev det offentliggjort, at FCK havde ansat Thorup som cheftræner som afløser for Hjalte Bo Nørregaard, der som midlertidige cheftræner havde overtaget efter opsigelsen af Ståle Solbakken.FCK udpeger Jess Thorup som ny cheftræner, FCK.dk, 2.11.2020

Thorup vandt med F.C. København det danske mesterskab i sæsonen 2021-22. Sæsonen 2022-23 begyndte imidlertid dårligt for F.C. København, og klubben meddelte den 20. september 2022, at klubben havde opsagt samarbejdet med Jess Thorup.PS&E afbryder samarbejdet med cheftræner Jess Thorup | F.C. København

FC Augsburg Den 15. oktober 2023 blev det offentliggjort, at Thorup havde skrevet kontrakt med den tyske bundesligaklub FC Augsburg. I maj 2025 blev Thorup fyret efter en "lunken" sæson, der resulterede i en 12. plads i bundesligaen.https://www.fcaugsburg.de/en/article/fca-part-ways-with-jess-thorup-and-marinko-jurendic-22072

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldtrænere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Esbjerg fB Kategori:Fodboldspillere fra Ham-Kam Kategori:Fodboldspillere fra KFC Uerdingen Kategori:Fodboldspillere fra Odense Boldklub Kategori:Fodboldtrænere fra Esbjerg fB Kategori:Fodboldtrænere fra FC Midtjylland Kategori:Fodboldtrænere for FC København Kategori:Fodboldtrænere fra FC Augsburg