Nybrogade 10/Snaregade 7 er en fredet ejendom beliggende ved Slotsholmens Kanal i København. Bygningskomplekset består af et forhus mod Nybrogade og et forhus mod Snaregade samt et sidehus der forbinder dem langs den ene side af et smalt gårdrum. Bygningen mod Nybrogade blev opført i barokstil efter branden i 1728, men fik sit nuværende udseende ved en ombygning og forhøjelse i 1850'erne. Den blev foretaget af arkitekten Jacob Wilhelm Moyel (1799-1865), som i samme forbindelse opførte forhuset Snaregade 7. Hele bygningskomplekset blev fredet i 1945. Ejendommen er i dag ejet af ejendomsselskabet Jorck Ejendomme. Cocktailbaren Ruby ligger i bygningen.
Blandt ejendommens tidligere ejere finder man grosserer Johannes Hammerich, hvis sønner Frederik Hammerich og Martin Hammerich voksede op i bygningen. Af andre kendte tidligere beboere kan nævnes digterne Christian Winther og U.P. Overby samt tidligere stadsingeniør Thorvald Krak og hans søn Ove Krak.
Historie Oprindelse thumb|left|Bygningen set længst til højre på et maleri af Johannes Rach fra 1750. I 1528 solgte byen grundstykket til Anders Matsen. Den 2. november 1595 fik Borchert Geertssen skøde på den. Den gik senere i arv til hans søn Geert Borchvartsen. Efter at være blevet pantsant var den herefter en tid ejet af flere personer i forening. Ved skøde af 25. juni 1688 overdrog de den til prokurator Jørgen Simonsen. I den nye matrikel af 1689 blev hans ejendom opført som matr. nr. 6 i Snarens Kvarter. Ved hofretsauktionsskøde af 11. juni 1697 skøede Simonsen ejendommen til Claus Hartvigsen, som var præsident i Borgretten. Den 19. juni 1706 skødede han den til konsumptionsskriver Hans Uldrich Bracht. Efter hans og hustruens død blev ejendommen solgt til en enke, som den 16. juni 1718 ssolgte den til Jost Goldsmit. Hans ejendom blev ti år senere offer for flammerne under Københavns Brand 1728.
thumb|Jacob Gregorius Graahs ejendom matr. nr. 6 set på en detalje fra Christian Geddes kort over Snarens Kvarter, 1757. Den nuværende bygning mod Nybrogade ("Imod Kanalen") blev opført i 1740. I den nye matrikel fra 1756 blev ejendommen igen opført som matr. nr. 6 i Snarens Kvarter. Den tilhørte på det tidspunkt Jacob Gregorius Graae. Senere flyttede Jacob Gregorius Graah til en større ejendom på Vimmelskaftet (Frimands Kvarter, matr. nr. 174; nuvr. Vimmelskaftet 30).
Johan Vilhelm Rathje Ejendommen blev senere erhvervet af grosserer og stadskaptajn Johan Vilhelm Rathje (ca. 1730 -1804). Ved folketællingen i 1787 boede han i ejendommen med sin hustru Anne Catrine Henneberg, deres søn Henrik ChristianRathje, hustruens søster Berte Henneberg, én skriverkarl og to tjenestepiger. I en anden lejlighed boede Johan Reinholdt von Grube (1739-1790), som var direktør for Tallotteriet. Han boede der med sin hustru Catharina Augusta Maria Fesser (1746-1813), deres datter Johanna Augusta Charlotta Amalia Grube (1775-1818; senere gift med professor ]]Levin Christian Sander]]) og to tjenestepiger.
Ved folketællingen i 1801 boede Johan Wilhelm Rathje stadig i den ene lejlighed med sin hustru, deres søn, en kontordreng, en gårdskarl og to tjenestepiger. I den anden lejlighed boede nu etatsråd Georg Friderich Frelsen med sin hustru Mette Cathrine Clemens, deres sønner Henrich Ditlev Frelsen og Peder Friderich Frelsen samt to tjenestepiger.
Johannes Hammerich thumb|left|Johannes Hammerich. Ejendommen blev 1803 købt af Johannes Hammerich, som kort efter vandt borgerskab som grosserer. I den nye matrikel fra 1806 blev ejendommen opført som matr. nr. 5 i Snarens Kvarter. På det tidspunkt synes Hammerich at have ejet ejendommen i kompagniskab med en "Olesen", men senere blev han eneejer af den.
Hammerich var et aktivt medlem af Brødremenigheden i Stormgade. Han havde mødt sin hustru Magdalena Adolph (1777-1823) under et besøg i Christiansfeldt.
Deres sønner Frederik og Martin Hammerich voksede begge op i ejendommen. Frederik Hammerich har beskrevet den i sine erindringer: "Det var en gammel gård, med gavl, trapper op og ned og krinkelkroge. Da fader købte den, stod endnu et træ uden for, med bænk under, hvor den forrige ejer havde siddet og røget sin aftenpibe: så hyggeligt havde man det den gang i København".
Frederik Hammerich blev boende i ejendommen til han i 1835 tog på en længere rejse i Skandinavien. Han blev senere professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Martin Hammerich læste klassisk filologi. Han blev boende i ejendommen til først i 1840'erne, kun afbrudt af et par udenlandsrejser i 1837 og 1838–1839. I 1843 flyttede han til en lejlighed i en nu nedrevet bygning på adressen Vester Voldgade 11. I 1841 var han blevet gift med Ane Mathea Aagaard (1820-1894), som var datter af Just Michael Aagaard. Senere arvede de godset Iselingen fra hendes fader.
Ved folketællingen i 1840 boede der i alt 21 personer i Hammerichs ejendom fordelt på fire husstande. Johannes og Martin Hammerich boede på førstesalen med en husholderske og en tjenestepige. En enke i 60'erne boede på andensalen med en ugift datter, endnu en ugift kvinde og en tjenestepige. En toldbetjent og hans hustru boede på stueetagen med deres fem børn. En snedker og hans hustru boede i kælderen med tre børn fra snedkerens første ægteskab og en logerende.
Efter at være blevet gift den 21. december 1848 flyttede digteren Christian Winther og hans hustru Julia (Julie) Constantia Lütthans ind i lejligheden på anden sal.
Ved folketællingen i 1850 boede der tre husstande i ejendommen. Johannes Hammerich boede på førstesalen med en husbestyrerinde og to tjenestepiger. Christian og Julie Winther boede på anden sal med datteren Ida Wilhelminde og en tjenestepige. Carl Christophersen Lyngby, som var bud ved Assistenshuset, boede på stueetagen med sin hustru Magdalene Elisabet Lyngbyem deres fire børn og to logerende. Else Larsen (født Madsen), som var enke og "kaffeskænker'', boede i kælderen med en 11-årig pige.
Senere samme år flyttede Christian Winter og hans hustru til en lejlighed i hjørneejendommen Gråbrædre Tovb 16. Johannes Hammerich døde den 13. oktober 1852. Digteren U.P. Overby (1819-1879) boede i en af lejlighederne i 1943–54.
18531947 thumb|180px|left|Jacob Wilhelm Moyel. I første halvdel af 1850'erne blev ejendommen erhvervet af arkitekten Jacob Wilhelm Moyel (1799-1865). Hans var s'n af (Ben Muel) Moyel (1753-1831), en fra Marokko indvandret jødisk møbelhandler, som tillige havde fået opført det Hvide Palæ på Lyngby Hovedgade, som han lejede ud til velhavende borgere fra København. Jacob Wilhelm Moyel havde netop færdiggjort opførelsen af ejendommen Bredgade 10. Nu gav han sig i kast med en omfattende ombygning af sin nye ejendom. Forhuset imod Nybrogade blev forhøjet med én etage, medens bygningen mod Snaregade blev revet ned og erstattet af en fire etagers beboelsesejendom. Sidehuset som forbandt de to bygninger blev også ombygget.
thumb|Mybrogade 10 set på en detalje fra en af Berggreens karréplaner, 1886-88. Ved folketællingen i 1860 boede der 27 personer i ejendommen. Den 65-årige greve Hans Schack Rudolph Knuth var logerende i én af lejlighederne.
Ved folketællingen i 1880 boede der 61 personer. Mod Nybrogade boede der en agenturholder i stuen, en forhåndværende købmand på første sal, en grosserer på anden sal en detailhandler på tredje sal. Kvistetagen var delt mellem en lærer i bogholderi og en ugift kvinde som ernærede sig ved håndarbejde. Kælderen var delt mellem en bogbindermester og et kontorbud. Mod snaregade boede der en sølhandler i stuen, en komager på første sal, en maler på anden sal, en marskandiser og en politibetjent på tredje sal og en arbejdsmand i kvisten.
Den tidligere stadsingeniør Thorvald Krak boede på første sal fra 1899 til sin død . Han overlod i 1902 udgivelsen af Kraks Vejviser til sønnen Ove Krak, som boede i lejligheden på anden sal fra 1906 til 1912.
Ved folketællingen i 1906 boede der 12 perosner i ejendommen mod Nybrogade og andre 12 perosner i ejendommen mod Snaregade. Skuespilleren Otto Lagoni logerende hos en familie i den øverste lejlighed.
Provinsbankernes Hus, 19471988 thumb|left|Ejendommen i 1956. Ejendommen blev i 1948 erhvervet af de Danske Provinsbankers Forening )PBF). Efter overtagelsen gennemgik bag- og forhuset en omfattende restaurering i årene 1947–1948, hvorefter foreningen indrettede sit faste sekretariat i bygningen. Ejendommen blev herefter kendt som Provinsbankernes Hus. Provinsbankernes Pensionskasse havde også til huse i del fælles sekretariat. En overgang havde Provinsbankernes Reallånefond (senere Totalkredit) også domicil i bygningen, men, men senere flyttede den til egne lokaler i Bredgade 32.
Kælderen mod Nybrogade blev i en periode udlejet til en kunstmaler. Bygningens fjerde og femte sal blev endvidere lejet ud som én stor lejlighed. I 1970'erne og 1970'erne udlejedes den til en vekselerer ved navn Birger Christensen. Navnesammenfaldet medførte nogle gange forvekslinger med bundtmageren på Amagertorv. Der var desuden tre små udlejningslejligheder mod Snaregade. Ved Birger Christensens fraflytning sidst i 1970'erne blev den store lejlighed inddraget til kontorlokaler. Provinsbankernes Forening solgte ejendommen i 1988.
Senere historie I 1998 vkev ejendommen erhvervet af ejendomsselskabet Carl Christophersen Lyngby, som siden har skiftet navn til Jorck ejendomme. I 2010'erne lå den georgiske ambassade u bygningen, men den er nu flyttet til Kalvebod Brygge 45.
Arkitektur thumb|Bygningen i 2021. Forhuset mod Nybrogade var oprinndelig opført i barokstil som etgavlkvisthus med tre etager over en høj kælder. Den fem fag brede facade kronedes af en svungen gavl over midterfaget. Der fandtes dengang en portgennemkærsel i de to fag længst til venstre.
Ved ombygningen i 1840'erne blev huset forhøjet med én etage, hvorved gavlkvisten forsvandt. Den glatpudsede facade er hvidmalet. Sen nederste del af facaden er dekoreret med pilastre med kapitæler omkring butiksvinduerne og døren. Hoveddøren i faget længst til venstre er en tofløjet fyldinger og et overvindue med sprossseudsmykning og farvede ruder. Desuden er der en kældernedgang i et af de andre dag. Under vinduerne på de to nederste etager er der endvidere blændinger. Mellem stueetagen og førstesalen løber en kordongesims, medens der under under anden sals vinduer løber en smal sålbænksgesims. De tre øverste etagers vinduer er fladbuede korspostvinduer med en ekstra sprosse i de nedre rammer. På førstesalen er vinduerne højere end på de to andre etager og har tre ruder i de nedre rammer. Over vinduerne på disse tre etager er der dekorative bånd. Båndet over tredje sals vinduer fortsætter helt op til tagskægget, således at det visuelt kommer til at erstatte den traditionelle hovedgesims, ikke mindst fordi det afbrydes af kraftige konsuller mellem vinduesdagene.
Referencer
Eksterne links
Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune Kategori:Fredede palæer, borgerhuse og lejlighedskomplekser i Danmark