Margrethe Blome (født 6. februar 1616 i Holsten, død i august 1679 på Bjørnemose ved Svendborg) var en holstenskfødt adelskvinde og godsejer. Som enke efter Henning Valkendorf overtog hun Glorup under Karl Gustav-krigene, men måtte i 1661 afstå godset til kreditorerne. Året efter generhvervede hun Bjørnemose, som hun beholdt til sin død.Danske Herregårde: Glorup.
Familie og ægteskab Margrethe Blome var datter af Didrik Blome til Mönchneversdorf og Anna von Ahlefeldt. Hun tilhørte den holstenske adelsslægt Blome. Omkring 1648 giftede hun sig med Henning Valkendorf (1595–1658), der besad flere fynske godser, herunder Glorup og Bjørnemose. Hun var hans tredje hustru.Dansk Biografisk Leksikon: Henning Valkendorf.
Svenskekrigene og Glorup Henning Valkendorf døde i 1658, mens krigene mod Sverige endnu stod på. Fyn blev ramt af svensk besættelse, militære udskrivninger og ødelæggelser. Det belastede landbruget og herregårdenes indtægter. Margrethe Blome overtog efter aftale med arvingerne Glorup mod at påtage sig den afdøde ægtefælles gæld.Valkendorfs Kollegiums historie, omtale af ejerskiftet og gælden.
Hendes økonomiske vanskeligheder faldt således sammen med svenskekrigenes følger for Fyn. Det kan ikke ud fra de anførte kilder fastslås, hvor stor en del af gælden der skyldtes krigene. I 1661 måtte hun afstå Glorup og tilhørende gods til kreditorerne. Blandt disse var Henning Pogwisch til Hollufgård. Glorup kom derefter i Hans von Ahlefeldts besiddelse.
Bjørnemose Bjørnemose ved Svendborg havde tidligere tilhørt Henning Valkendorf. I 1662 erhvervede Margrethe Blome gården fra Hans von Ahlefeldt og fortsatte som godsejer. Til godset var knyttet jordbesiddelser og rettigheder i lokalområdet, herunder patronatsret til Tved Kirke. Hun beholdt Bjørnemose indtil sin død.Bjørnemose, historisk fremstilling.
Ejendom i Odense Margrethe Blome omtales i forbindelse med Grønnegården i Nedergade i Odense. Ejendommen indgår i den historiske behandling af hendes og Henning Valkendorfs økonomiske forhold.Heraldisk Tidsskrift, nr. 62 (1990).
Retssag efter hendes død I 1681 behandlede Højesteret en sag mellem Hans von Ahlefeldt og kommissærerne Knud Urne og Jørgen Kaas om kommissærernes forretninger efter Margrethe Blomes død og hendes gods Bjørnemose. Sagens udfald er ikke fastslået.Rigsarkivet, Højesterets arkiv, Dombog 1681, s. 620 ff.; Elith Olesen, »3 Brødre Scheel og deres nærmeste efterslægt«, s. 33, note 9, Personalhistorisk Tidsskrift (1978).
Død og eftermæle Margrethe Blome døde på Bjørnemose i august 1679 og blev begravet i Valkendorfs gravkapel ved Sankt Knuds Kirke i Odense. De historiske fremstillinger er ikke enige om den præcise dødsdag; blandt andet forekommer 19. og 23. august.Åge Farmer Blomberg, »Valkendorferne på Klingstrup«, Fynske Årbøger (1985).
En historisk kiste med adelige våbener er i en heraldisk undersøgelse blevet sat i mulig forbindelse med familien, men det er ikke sikkert dokumenteret, at den tilhørte Margrethe Blome.
Referencer
Eksterne henvisninger Historisk billede af Bjørnemose på Wikimedia Commons
Kategori:Danske godsejere Kategori:Fødsler i 1616 Kategori:Dødsfald i 1679