Morgan Plus 4 Plus eller +4+ var et forsøg fra Morgan Motor Company på at modernisere karrosseriet. Modellen blev præsenteret på Earls Court Motor Show i 1963, men på grund af et ringe salg blev der kun bygget 26 eksemplarer på trods af modellens ydeevne.
Udstyret kunne variere fra bil til bil, men var typisk mekanisk identisk med en Morgan +4 fra samme årgang. Den havde den rækkefirecylindrede motor med overliggende ventilstyring fra en Triumph TR4A, som ydede 110 hestekræfter. Gearkassen var en firetrins manuel gearkasse med syncromesht på de tre øverste gear. Den delte også affjedringen med +4: Foran havde den glidende styrespindler, der var vinklet 17 grader fra lodret, en videreudvikling af Morgans oprindelige konstruktion fra 1910. Denne blev smurt med fedt og med motorolie, som blev frigivet ved hjælp af en knap under koblingspedalen. Den havde meget faste skruefjedre og bundstopfjedre i stedet for gummiklodser. Bagtil havde den konventionelle bladfjedre med en fast bagaksel. Der var ingen mærkbar krængning af karrosseriet, selv ved meget hårde sving. Den havde skivebremser foran og tromlebremser bagtil uden servobremser. Rammen bestod af stålskinner med Z-profil og et strukturelt gulv af krydsfiner, som foran var forlænget med stålrør.
Det lukkede, strømlinede to-personerskarrosseri var fremstillet af tynd glasfiber og havde fast tag samt glasruder, hvor sideruderne kunne rulles op og ned. Det gav bilen en vægt på 816 kg og en tophastighed på omkring mod 179 km/h for den tungere og mindre strømlinede TR4A). Ydeevnen var bedre end +4's, fordi glasfiberen holdt vægten nede trods den større kabineplads, mens den mere moderne karrosseriform havde mindre luftmodstand. Lydisoleringen var begrænset, men benpladsen var usædvanligt god.
thumb|Morgan Plus 4 Plus
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Biler fra 1960'erne Kategori:Morgan Motor Company