thumb|Lars Larsen.

Lars Larsen (17371817) var en dansk tømmerhandler og grosserer. Han tjente også som meddirektør for Kjøbenhavns Brandforsikring og den Dansk-Norske Speciesbank samt som én af Stadens 32 mænd i København. Han ejede den markante ejendom Nyhavn 63 og det nu nedrevne landsted Søholt for nordenden af Søerne på Østerbro. Han må ikke forveksles med den noget yngre skibsbygmester Lars Larsen, som har givet navn til Lars Larsens Gård på hjørnet af Kronprinsessegade og Gothersgade såvel som Larsens Plads på havnefronten.

Ungdom og uddannelse Lars Larsen blev født ved Elmelunde på Møn som søn af fæstebonden Knud Christensen (1698–1757) og Karen Pedersdatter (1710–1750). Som ganske ung stak han af til København, hvor han blev optaget i sin barnløse morbroder Jens Larsens husstand. Morbroderen ejede en succesfuld tømmerhandel, hvor i Lars Larsen blev uddannet. Familien ejede ejendommen Nyhavn 63.

Karriere Lars Larsen tog borgerskab som grosserer i 1770. Efter morbroderens død arvede han både ejendom og virksomhed. Ud over at drive tømmerhandel begyndte han også at drive anden handelsvirksomhed. I 1787 ejede han en flåde på 14 skibe. Han tjente også som meddirektør for Kjøbenhavns Brandforsikring i perioden 1787–93 og den Dansk-Norske Speciesbank fra 1791.

Larsen blev endvidere i 1772 valgt som én af Stadens 32 mænd.

Privatliv thumb|Charlotte Frederikk Larsen, født Drewsen. Larsen blev den 14. maj 1766 gift med Charlotte Frederikke Drewsen. Hun var datter af den velhavende papirfabrikant Johan Drewsen (1715–1796) fra Strandmøllen og hans hustru Else Margrethe Finckenhoff (ca. 1706 – 1772). Larsen og hans hustru fik datteren Johanne Margrethe Larsen (1777–1854), som blev gift med grosserer og plantageejer Johannes Søbøtker.

Ud over ejendommen Nyhavn 63 erhvervede Larsen også landstedet Søholt på Østerbro (Østerbro Nr. 105). Den nu nedrevne hovedbygning lå ved siden af det ligeledes nedrevne landsted Rosendal for nordenden af Sortedamssøen. I 1813 solgte Larsen det til Peter von Scholten.

Referencer

Kategori:Stadens 32 mænd Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Grosserere fra Danmark Kategori:Tømmerhandlere fra Danmark Kategori:Personer fra Møn