thumb|Henrik Gamst Henrik Gamst (3. september 1788 – 3. september 1861) var en dansk, politiker og godsejer. Han var medlem af de 32 Mænds Forsamling og Københavns Borgerrepræsentation. Efter at have solgt sin virksomhed købte han Vedbygaard.

Hans Christian Lund Ungdom og uddannelse Gamst blev født den 3. september 1788 i København som søn af smedemester Hans Christensen Gamst (1737–1803) og Marthe Marie Storch (1751–1830). Hans fader havde etableret et jernstøberi i Vester Voldgade i 1782. Virksomheden blev efter faderens død fortsat af Gamsts moder i kompagniskab med farbroderen Johannes Christian Gamst (1751–1829).

H. Gamst & H. C. Lund Gamst blev smedemester ligesom sin fader. Han blev kompagnon i familievirksomheden i 1811 og eneejer i 1829. I 1836 skiftede virksomheden navn til H. Gamst & H. C. Lund i forbindelse med at han optog sin nevø Hans Christian Lund som kompagnon.

I 1854 blev virksomheden overtaget af P. J. Winstrup og V. C. Gamél. I 1872 overgik ejerskabet til Johannes Henrik Hellerung og J. C. Hauberg.

Ejendom Efter salget af virksomheden i 1854 købte Gamst herregården Vedbygård ved Holbæk. Gamst forblev ugift. Efter hans død arvedes Vedbygaard derfor af nevøen Hans Christian Lund.

Andre hverv Gamst blev valgt som én af Stadens 32 mænd i 1830. Da de 32 Mænds Forsamling blev erstattet af Københavns Borgerrepræsentation i 1840 fortsatte han som borgerrepræsentant frem til 1846. Han var også medlem af Stænderforsamlingen for Østifterne og medstifter af Industriforeningen i København. Han var også involveret i grundlæggelsen af Thorvaldsens Museum.

Referencer

Kategori:Stadens 32 mænd Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Godsejere fra Danmark Kategori:Personer fra København