Middelalderens smykker er smykker som stammer sig fra middelalderen, der var en periode, der strakte sig over omtrent 1.000 år og normalt afgrænses til Europa og det Byzantinske Rige. De materielle levn, vi har fra denne tid, herunder smykker, varierer betydeligt afhængigt af tid og sted. Kristendommen modarbejdede generelt nedlæggelsen af smykker som gravgaver, bortset fra hos kongelige og højtstående gejstlige, som ofte blev begravet i deres fineste klæder og med smykker på. Det vigtigste materiale til smykkefremstilling fra oldtiden og ind i middelalderen var guld.
Der blev anvendt mange forskellige teknikker til at skabe og dekorere smykker, herunder lodning, plettering og forgyldning, repoussé, indlægning, emaljering, filigran og granulering, prægning, stansning og støbning. De vigtigste stilperioder omfatter den barbariske stil, den byzantinske stil, karolingisk og ottonsk stil, vikingetidens stil samt senmiddelalderen, hvor vesteuropæiske smykkestile blev relativt ensartede.
De fleste stilarter og teknikker, der blev anvendt i personlige smykker – som er hovedemnet for denne artikel – blev også brugt i dekorativt metalarbejde, som gennem størstedelen af perioden blev betragtet som den mest prestigefyldte kunstform. Disse genstande var ofte langt større end personlige smykker. De fleste bevarede eksempler er religiøse genstande såsom relikvieskrin, kirkesølv som alterkalke og andre liturgiske genstande, kors som Lothair-korset samt kostbare bogbind til håndskrifter. Dette skyldes dog i høj grad tilfældigheder i bevaringen, da kirken har været langt bedre til at bevare sine skatte end verdslige eller borgerlige eliter. På tidspunktet for fremstillingen fandtes der sandsynligvis mindst lige så mange verdslige genstande udført i samme stil. For eksempel er Royal Gold Cup, et verdsligt drikkebæger, selv om det er udsmykket med religiøse motiver, et af de få overlevende eksempler fra de enorme samlinger af kostbart metalarbejde og (»juveler«), som blev ejet af Huset Valois, der regerede Frankrig i senmiddelalderen.
Ud over grundlæggende former for personlige smykker såsom ringe, halskæder, armbånd og brocher, som stadig er almindelige i dag, omfattede middelalderlige smykker også mange andre former, der sjældnere ses i moderne smykker. Disse omfattede beslag og lukninger til tøj, herunder spænder, snøreender (metalender på snører) og mod slutningen af perioden knapper, samt hatteemblemer, udsmykning til bælter, våben, punge og andre accessories. Dekorerede nåle blev især anvendt til at fastholde frisurer og hovedbeklædninger.
Halskæder bar en række forskellige vedhæng, fra kors – den mest almindelige type – til medaljoner og mere komplicerede smykker med ædelsten. Tynde "fillets" eller strimler af fleksibelt guldblik, ofte dekoreret, blev sandsynligvis hovedsageligt syet fast i hår eller hovedbeklædninger. Armringe (armillae) og undertiden ankleringe blev også båret, og nogle gange – blandt de allerrigeste – blev mange små smykker syet direkte ind i tøjets stof, så de dannede dekorative mønstre.
Referencer
Litteratur
Eksterne henvisninger
Kategori:Modehistorie Kategori:Middelalderens kultur Kategori:Smykker