er en japansk fantasy-manga skrevet og illustreret af Yumi Tamura. Historien foregår i et fremtidigt Japan, som er blevet reduceret til en gold ørken af en katastrofe, der skete i det 20. århundrede. Hovedkarakteren er Sarasa, en pige hvis tvillingebror, Tatara, er blevet spået til at være "skæbnebarnet" ( eller ), der vil bringe landets uafhængighed tilbage og stop den Røde Konges tyranniske regime. Efter at Tatara bliver dræbt, lader Sarasa som om, at hun er sin bror, for at de undertrykte ikke mister deres håb.
Mangaen blev serialiseret i Shogakukans magasin Bessatsu Shojo Comic mellem september 1990 og juni 1998 med dets kapitler løbende samlet og udgivet af Shogakukan i 27 individuelle tankobon-bind, hvoraf det første udkom d. 26 marts 1991, og det sidste udkom d. 26. marts 2000. Mangaen vandt den 38. Shogakukan Manga Award i shoujo-kategorien i 1993. I Danmark blev mangaen oprindeligt udgivet af Mangismo, men efter forlaget gik i betalingsstandsning, udgav de bind 6 som det sidste. Carlsen, som overtog flere af Mangismos titler, valgte ikke at samle rettighederne til Basara op efterfølgende.
Basara er blevet adapteret til en animeserie på 13 afsnit under navnet Legend of Basara, som blev vist i Japan mellem 2. april og 8. juni 1998. Den blev produceret af KSS med instruering af Noburu Takamoto.
Referencer
Kategori:Manga Kategori:Manga udgivet på dansk Kategori:Anime