Dækket direkte tale (også kaldet dækket tanke eller erlebte Rede) er en fortælleteknik, hvor en karakters tanker, følelser eller ytringer integreres direkte i fortællerens beretning. Det sker uden brug af anførselstegn eller styrende sætninger (som han sagde, at... eller hun tænkte, at...).
Teknikken fungerer som en mellemting mellem direkte tale og indirekte tale. Den skaber en glidende overgang mellem fortællerens stemme og karakterens indre bevidsthed.
Dækket direkte tale brød igennem i dansk litteratur i slutningen af 1800-tallet som et opgør med den klassiske fortællestil. Teknikken var et hovedelement i impressionismen og blev især gjort kendt af forfattere som J.P. Jacobsen (bl.a. i novellen Mogens fra 1872) og Herman Bang for at skabe en mere levende tekst.
Ifølge Torben Jelsbak (2022) opstod fænomenet som en tilnærmelse til dagligsproget, men stilen var også stærkt inspireret af ældre folkedigtning og datidens journalistiske referater. Selvom formen i begyndelsen mødte kritik for at gøre prosaen uklar og autoritetsløs, skabte den en varig fornyelse. I dag er teknikken en helt naturlig del af dansk litteratur, som blandt andet bruges til perfektion af moderne forfattere som Helle Helle.
Denne fortælleteknik omtales som beslægtet med indre monolog.
Eksempler i litteraturen
Noter
Kategori:Sprogforskning Kategori:Litteratur Kategori:Impressionisme Kategori:Lingvistik Kategori:Fortællerteknik