Lavushi Manda Nationalpark er en nationalpark i Muchinga-provinsen i Zambia med et areal på 1.500 km2. Den er den 11. største af de 20 nationalparker i Zambia. Parken blev oprindeligt erklæret som et vildtreservat i 1941, og nationalpark i 1972. Den ligger i et distrikt med samme navn (Lavushimanda), med South Luangwa Nationalpark i det nærliggende Mpika-distrikt. Den støder op til Bangweulu Game Management Area mod nordvest, Kafinda Game Management Area ligger længere mod vest. Høvdingedømmet Chiundaponde (Bisafolket) ligger i nordvest, nordpå ligger Luchembe, nordvest Chikwanda, øst Mpumba (Bisafolket), og sydpå ligger Muchinka-høvdingedømmet. Den omfatter en lille bjergkæde og bakker og er hovedsageligt dækket af miomboskove med en række floder og vandløb samt et par græsarealer, både på tørrere land eller i form af sæsonbestemte våde damboer. Der er få store pattedyr på grund af krybskytteri i det forrige århundrede, men fiskeri og vandreture er mulige. Visse antilopearter trækker sig tilbage fra højlandet til parken fra Bangweulusumpene mod nordvest i regntiden.
Geologi og hydrologi Lavushi Manda ligger på plateauområdet i Lavushimanda-distriktet mellem Muchingaskråningen og de alluviale flader i Bangweulu-flodsletten. Landskabet er domineret af de 40 til 47 km lange Lavushibjerge i den sydlige halvdel af parken. Lavushibjergene når op til 1.811 meters højde og danner et af de højeste punkter i Zambia. Klipperne i det barske landskab er hovedsageligt kvartsit, som er gamle metamorfoserede sandsten.
Nordvest for Lavushibjergene er parken domineret af et jævnt terræn, dækket af store strækninger af miomboskove blandet med store sæsonbestemte våde græsarealer og dale (damboer), der forsyner talrige sæsonbestemte og flerårige vandløb. Stedsegrønne flodskove omkranser en stor del af bredden af de flerårige vandløb. Der er adskillige sæsonbestemte og flerårige vandløb. De flerårige floder, der afvander parken, er, fra sydvest til nordøst, Lulimala, Lukulu, Lumbatwa (inklusive Lubweshi) og Mufubushi. Alle disse vandløb udgør en del af parkens grænser, og med undtagelse af Lukulu har de deres udspring ved parkens grænser. Disse vandløb løber alle ud i Bangweulusøen. Kapanda Lupili og Mumba Tuta er to vandfald ved Lukulu, hvor den henholdsvis løber ind i og ud af parken; Kanyanga-vandfaldene ligger også i parken ved denne flod. Lukulu er normalt en lille flod, men i december begynder kraftig regn, som hæver vandstanden og øger vandgennemstrømningen.
Der er adskillige klippefyldte lavninger og flade sletter i parken, som danner sæsonbestemte søer. Selvom der ikke er nogen egentlig permanente søer, opretholder Chibembe-sletten og Mikonko-søen en betydelig overflade af stillestående vand langt ind i tørtiden.
Habitater Habitaterne i parken er Lavushi-bjergene, store dambo-græsarealer, skovområder, vandløb og floder.
Løvfældende, åben skov dækker cirka 80% af parken. Miombo-skov er den primære type, især i bakkerne, karakteriseret ved en dominans af træer fra slægterne Brachystegia, Isoberlinia, Julbernardia og Uapaca.
Galleriskov forekommer som en smal stedsegrøn stribe, der følger de flerårige vandløb eller som en løvfældende eller halvløvfældende stribe, der kanter de sæsonbestemte vandløb.
Græssletterne i parken er især sæsonbestemte våde dambo- græsarealer med kildevand. Dyreliv
Pattedyr Langvarig krybskytteri har ført til en alvorlig nedgang af alle større pattedyrpopulationer. Det sidste vilde sorte næsehorn i Zambia blev observeret i LMNP i slutningen af firserne.Vortesvin og almindelig dykker ses undertiden. Primater omfatter verveter og gule bavianer. I græsarealerne er der stribet sjakal, zobelantilope og bushbuck. I den regntiden flytter antiloper som hesteantilope og koantilope op til området fra Bangweulusumpene. Løver kan forekomme i parken, men er aldrig blevet set. Én leopard blev fanget på kamera i Lavushi Manda i 2017.
Klippespringer, gulplettet klippegrævling og Smiths røde klippekaniner forekommer blandt klipperne. Der er flodheste i Lukulufloden.
Fugle thumb|Campocolinus coqui (coqui francolin) - i Lavushi Manda Nationalpark I 2011 udarbejdede Kasanka Trust en tjekliste over potentielle fuglearter, som parken kunne rumme. I 1998 foretog BirdWatch Zambia på undersøgelse i parken for BirdLife International. En række fugle dere udelukkende lever i miomboskov hvilket fik BirdLife International til at udpege Lavushi Manda som et " vigtigt fugleområde (IBA) " fra 2001 for at beskytte almindelige arter, der er typiske for de store miombo-regioner i det sydlige Afrika. Den eneste sjældne fugl, der blev anset for muligvis at forekomme i parken på det tidspunkt, var den trækkende tredækker, som kunne ankomme om vinteren.
Referencer
Kategori:Nationalparker i Zambia Kategori:IUCN Kategori II Kategori:Zambias geografi