Spillerstrejken 2004 var en arbejdskonflikt i dansk fodbold mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen, som i august 2004 førte til en landsdækkende strejke blandt professionelle fodboldspillere. Konflikten udsprang af uenighed om løn- og ansættelsesvilkår samt regler for spillerrettigheder. Strejken betød, at alle turneringer med kontraktspillere – herunder Superligaen – midlertidigt blev sat i bero. Konflikten varede i omkring 12 dage, før parterne nåede til enighed og genoptog turneringerne.Superstats: Spillerstrejken 2004
Baggrund og tekniske uenigheder
Kernen i konflikten var en række tekniske og juridiske uenigheder mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen om spillernes kontraktforhold. Et centralt stridspunkt var implementeringen af internationale regler fra FIFA om kompensation for talentudvikling.Tipsbladet: Strejken i 2004. I optakten til til konflikten blev Spillerforeningen medlem af LO.
Divisionsforeningen ønskede at fastholde reglerne, som gav klubber ret til økonomisk kompensation, hvis en spiller skiftede klub efter at være blevet uddannet i en klubs ungdomssystem. Spillerforeningen modsatte sig dette og mente, at reglerne begrænsede spillernes frie bevægelighed og karrieremuligheder.
Forhandlingerne mellem parterne brød sammen efter flere møder i Forligsinstitutionen, og strejken blev iværksat den 17. august 2004.TV 2 Sport: Fodboldstrejke en realitet
Strejkens forløb Strejken brød ud 17. august og betød en aflysning af 5. spillerunde af Superligaen, der skulle have været spillet mellem den 21. og 23. august.
Strejken skabte særlige problemer for danske klubber, der samtidig deltog i europæiske turneringer, hvor kampene ikke kunne udskydes. Dette gjaldt især AaB og Brøndby IF, som stod foran afgørende kvalifikationskampe til UEFA Cuppen.
Da størstedelen af førsteholdsspillerne var medlemmer af Spillerforeningen og dermed omfattet af strejken, stod klubberne uden deres normale trupper. UEFA gav dog dispensation til, at klubberne kunne anvende alternative spillere, herunder oldboys-spillere.
De to klubber forsøgte derfor at samle trupper bestående af tidligere spillere, ungdomsspillere og de udenlandske spillere i truppen, som ikke var omfattet af strejken.
I AaB hentede man blandt andre de tidligere spillere Torben Boye, Søren Thorst ind til kampen, mens assistenttræner Allan Kuhn også var udset til at spille. Brøndby havde lavet aftaler med tidligere spillere Mogens Krogh, Ole Bjur, Henrik Jensen og Bent Christensensen, om at stille op i deres kamp mod Vilnius.
I Brøndbys tilfælde valgte enkelte spillere, herunder Per Nielsen og Dan Anton Johansen, at bryde strejken og stille op for klubben, hvilket skabte debat og kritik internt i spillerkredse. Også David Nielsen havde til hensigt at melde sig klar til kampene, men konflikten sluttede under 24 timer efter de to brøndbyspillere havde brudt strejken, og inden David Nielsen nåede at gøre det.
Begge hold endte altså spille de europæiske kampe med fuld trup til rådighed. Konfliktens afslutning og efterspil
Konflikten blev afsluttet efter knap to uger, da Spillerforeningen og Divisionsforeningen indgik en ny overenskomst. Aftalen gjorde det muligt at genoptage turneringerne og sikre, at danske klubber kunne stille i stærkeste opstilling i europæiske kampe. De udskudte Superliga kampe blev flyttet til november.
Efterfølgende førte konflikten også til juridiske efterspil, hvor spørgsmål om spillerkontrakter og DBU's kompetence blev prøvet ved domstolene.Tipsbladet: Fodboldstrejken var ulovlig
Den indgåede overenskomst indeholdt en aftale om feriepenge, der endte med Feriepengesagen i 2012, hvor Spillerforeningen førte en retssag på vegne af tre brøndbyspillere med kravet om, at de skulle have udbetalt feriepenge for bonusser og ikke kun for månedsløn. Spillerne vandt sagen, og det førte til store udbetalinger fra klubberne for ubetalte feriepenge.
Referencer
Kategori:Fodbold i Danmark