thumb|To billeder, der viser en Mazda 323F med forlygterne henholdsvis skjult og slået op.
Skjulte forlygter, også almindeligvis kendt som pop-up-forlygter eller klapforlygter, er en type bilbelysning og et design, der skjuler en bils forlygter, når de ikke er i brug.
Afhængigt af designet kan forlygterne være monteret i et hus, der roterer og flugter med fronten som på Lamborghini Miura eller Porsche 928, de kan trækkes tilbage i motorhjelmen og/eller skærmene som på 1963–2004 Chevrolet Corvette, eller de kan være skjult bag tilbagetrækkelige eller roterende grillpaneler som på 1966–1970 Dodge Charger, 1970–1971 Mercury Cyclone eller 1965 Buick Riviera.
Historie thumb|1979 Lincoln Continental Mark V Collector’s Edition med sine store forlygteafdækninger i nedsænket position.
Skjulte forlygter dukkede første gang op på Cord 810 i november 1935 på New York Auto Show og kort efter på et specialbygget eksemplar af Alfa Romeo 8C i 1936. På Cord-modellen kunne et par håndsving på hver side af instrumentbrættet drejes manuelt for at bringe forlygterne frem, når det var nødvendigt. Motoriserede skjulte forlygter dukkede første gang op på General Motorss konceptbil fra 1938, Buick Y-Job, og optrådte derefter på konceptbiler i flere år, herunder 1951 General Motors Le Sabre. Motoriserede skjulte forlygter kom dog først på et serieproduceret køretøj i 1962 med Lotus Elan.
Populariteten af denne funktion er steget og faldet over tid. Skjulte forlygter genvandt popularitet i midten til slutningen af 1960’erne, først i Europa men især i USA, hvor aerodynamiske forlygter ikke var tilladt. Et relativt stort antal biler havde skjulte forlygter i 1970’erne, 1980’erne, 1990’erne og frem til begyndelsen af 2000’erne. Efterfølgende lovgivning medførte, at skjulte forlygter gradvist faldt i unåde.
Tidligere brugte producenter ofte skjulte forlygter til at omgå regler for forlygternes monteringshøjde i USA. For eksempel eksporterede Toyota i 1983 den opklappelige forlygteversion af AE86 (kendt hjemme som Sprinter Trueno) i stedet for Corolla Levin, da førstnævnte havde en højere forlygteposition, der var tilstrækkelig til at opfylde amerikanske krav. Dette gjorde det unødvendigt at hæve bilens karrosserihøjde, hvilket ellers ville have påvirket køreegenskaberne.
Udfasning Amerikansk lovgivning tillader nu aerodynamiske forlygter, og i forhold til disse repræsenterer skjulte forlygter ekstra omkostninger, vægt og kompleksitet samt pålidelighedsproblemer, efterhånden som biler ældes. Internationaliserede ECE-sikkerhedsregler har også for nylig indført bestemmelser om fodgængerbeskyttelse, der begrænser fremspring fra bilkarrosserier.
Sidste gang pop-up-forlygter optrådte på en masseproduceret bil var i 2004, da både Lotus Esprit og Chevrolet Corvette (C5) ophørte med produktion. Udviklingen af projektorforlygter som dem på 1990 Nissan 300ZX (Z32) samt mere effektive og kraftige LED-forlygter har i praksis gjort skjulte forlygter overflødige.
Efter 2004 forsvandt skjulte forlygter næsten fuldstændigt fra serieproducerede biler. De er dog ikke direkte forbudt og kan derfor stadig monteres på gadelovlige køretøjer i dag, såsom Ares Design Project1. En af de få moderne produktionsbiler, der anvender skjulte forlygter, er Ferrari Daytona SP3, som har tilbagetrækkelige “øjenlåg”, der dækker en del af forlygten. Derudover er visse moderne konceptbiler, såsom Mazda Iconic SP, også blevet vist med skjulte forlygter.
Andre køretøjer med skjulte forlygter Selvom de fleste skjulte forlygter er monteret på biler, er de også blevet anvendt på andre typer køretøjer. Disse omfatter motorcykler såsom Honda Elite 150, visse busser såsom Pegaso-Obradors samt tog såsom Keisei AE100.
Galleri
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Køretøjsbelysning