The Zenith of Iron Age Shetland er en samling af tre arkæologiske lokaliteter på Shetlandsøerne i Nordsøen nord for Skotland, der tilsammen har ansøgt om optagelse på den skotske "Tentative List" – listen over steder, som potentielt kan nomineres til UNESCO’s Verdensarvsprogram. Denne liste omfatter steder af særlig kulturel eller naturlig betydning for hele menneskehedens fælles kulturarv. Ansøgningen blev indsendt af Shetland Amenity Trust i 2010, og i 2011 blev stedet et af 11 britiske projekter, der blev godkendt til optagelse på den britiske Tentative List – heraf tre fra Skotland.
Ansøgningen
Ansøgningen om optagelse af “Mousa, Old Scatness and Jarlshof: The Zenith of Iron Age Shetland” som fremtidigt Verdensarvsområde blev indsendt efter, at den britiske regering opfordrede til nye nomineringer til sin Tentative List. Denne liste fungerer som kandidatgrundlag for UNESCO ved vurdering af nye verdensarvssteder. I juli 2010 blev 38 ansøgninger offentliggjort, hvorefter et uafhængigt panel af eksperter vurderede dem og udarbejdede den endelige liste, som blev sendt til UNESCO i 2011.
Andre skotske ansøgere omfattede Arbroath Abbey, bygninger af Charles Rennie Mackintosh i Glasgow og St Andrews’ middelalderby og golfbaner. Kun Forth Bridge og Flow Country i Caithness og Sutherland kom sammen med Shetland-projektet på den endelige kortliste. Skotlandsminister Michael Moore udtalte: “Alle disse steder har noget særligt, der tiltrækker mennesker fra hele verden. Jeg er glad for, at så mange af Skotlands kulturarvsskatte har meldt sig som kandidater til UNESCO’s liste.” John Penrose, minister for turisme og kulturarv, tilføjede: “Alle 38 steder har det tilfælles, at de har en ‘wow-faktor’ og en kulturel klang, der gør dem til seriøse kandidater.”
Shetland Amenity Trust stod som formel ansøger. Trustens arkæolog Val Turner udtalte: “Vores steder er helt enestående. Verdensarvsstatus vil øge besøgstallet og hjælpe lokalsamfundet til at værdsætte sin arv. Vi bliver ofte betragtet som et perifert og glemt hjørne, men i virkeligheden står vi midt i jernalderens og vikingetidens historie.” Shetland-projektet falder under UNESCO’s definition af en “serie-ejendom”, dvs. steder forbundet gennem fælles historisk og kulturel arv.
Organisationen LAWHF (Local Authorities Working Together for World Heritage), oprettet i 1996, yder rådgivning til kommuner med eksisterende eller potentielle verdensarvssteder.
Lokaliteter
Flere typer arkæologiske fund er gjort på de tre steder, og alle indeholder rester af runde stenfæstninger kaldet brocher.
Mousa Øen Mousa ligger sidøst for Mainland, og den har været ubeboet siden 1800-tallet og er bedst kendt for Broch of Mousa – et jernaldertårn, som er det højest bevarede i verden og blandt de bedst bevarede forhistoriske bygninger i Europa. Af de over 500 broch’er, der er bygget i Skotland, menes Mousa-tårnet at stamme fra omkring 100 f.v.t. Området administreres af Historic Scotland. Øen ligger omkring 1 km fra Mainland og cirka 16 km nord for Old Scatness. Ifølge ansøgningen rummer Mousa og dets omgivelser verdens største koloni af stormsvaler, og “intet andet sted i verden er stormsvaler så tilgængelige for besøgende”.
Old Scatness
Old Scatness ligger på South Mainland nær Sumburgh Airport og rummer spor af middelalder, vikingetid, piktisk kultur samt bronzealder og jernalder. Stedet har været beboet i årtusinder, hvor nye generationer byggede oven på de gamle strukturer. En broch blev opdaget i 1975 og dateret til omkring 300 f.v.t. Fundet skete under anlægsarbejde for at udvide lufthavnen i slutningen af 1970’erne. Området forvaltes af Shetland Amenity Trust.
Jarlshof
Jarlshof ligger tæt på Old Scatness ved Shetland Mainlands sydspids og beskrives som “et af de mest bemærkelsesværdige arkæologiske steder, der nogensinde er udgravet i de Britiske Øer”. Fundene spænder fra 2500 f.v.t. til 1600-tallet.
Bosættelser fra bronzealderen omfattede små ovale stenhuse og dekorerede benredskaber. Jernalderen er repræsenteret af brocher og forsvarsmure, mens den piktiske periode har efterladt kunstværker som en malet sten og en piktisk symbolsten. Ruinerne fra vikingetiden udgør den største synlige samling i Storbritannien og omfatter et langhus samt talrige redskaber, der giver indsigt i livet på Shetlandsøerne i denne periode. De mest synlige strukturer i dag er resterne af et befæstet gods fra den skotske periode, som inspirerede navnet “Jarlshof”, der først optræder i Walter Scotts roman Piraten fra 1821. Stedet administreres af Historic Scotland.
Se også Orkneyøernes forhistorie Shetlandsøernes forhistorie Verdensarvssteder i Storbritannien
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Arkæologiske områder i Storbritannien Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg på Shetlandsøerne Kategori:Shetlandsøernes historie