Surrealisme på papir er et udstillingskatalog på 176 siderSurrealisme på papir, udstillingskatalog udformet i forbindelse med udstillingen af samme navn på Statens Museum for Kunst (SMK) (13/9/2025 - 11/1/2026), publiceret i 2025 på Strandberg Publishing , udformet i forbindelse med udstillingen af samme navn på Statens Museum for Kunst (SMK) åben 13/9/2025 - 11/1/2026, publiceret i 2025 på Strandberg Publishing.
thumb|Surrealismen på papir, udstillingskatalog SMK 2025
Indhold Udstillingen Surrealisme på papir og det tilhørende udstillingskatalog drejer sig om værdien af at arbejde i et bestemt kunstnerisk medium, nemlig på papir. For kunstnerne i Paris i årene efter 1924, fik kunstnerisk arbejde på papir en helt særlig betydning. De ønskede at revolutionere kunsten ved at give form til impulser og oplevelser hinsides fornuftens kontrolSurrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s.4, og her var tegning på papir perfekt for den umiddelbarhed og impulsivitet, som de mente maleriet ikke var i stand til.
Hensigt I bogen behandler 4 forskere emner, som enten er centrale i en aktuel diskussion om surrealisme, eller som befordrer forståelsen af surrealisternes tegnekunst. De 4 hovedartikler berører således de kunstneriske og livsmæssige spørgsmål som opstod hos kunstnerne i forbindelse med deres arbejde med at forny kunsten, kunstnernes interesse for biologiske fænomener som nøgle til forståelse af sig selv, de kvindelige kunstneres dobbelte rolle som både motiv for de mandlige kunstnere, oveni deres egen kunstneriske udøvelse, og endelig også surrealismens forbindelse til datidens populære okkulte miljø.
Opbygning Bogen er opbygget af: forord af SMKs direktør Astrid la Cour, 4 hovedartikler, litteraturliste, pausesider med værker efter hvert kapitel, og til sidst kunstnerbiografier og værkliste. Omslag med ekstra flap med nogle udvalgte værker indvendigt. Kolofon bagerst.
Kapitler
Forord Af Astrid la Cour
SMKs direktør gør her opmærksom på, hvorfor surrealisternes teoretiske tilgang til kunsten gjorde valget af tegning på papir velegnet. Denne tilgang er af central betydning for SMK, da man der huser Danmarks specialsamling af kunst på papir, og SMK arbejder løbende med at beskrive og formidle tegningens særlige kunstneriske egenskaber i historisk kontekst. Udstillingens tilblivelse skyldes også en særlig velvilje fra Musée National d’Art Moderne (MNAM) på Centre Pompidou i Paris, som har stillet 75 værker til rådighed for udstillingenSurrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 5.
Malerens endeligt. Surrealisme på papir Af Thomas Lederballe.
Underkapitler:
Opgøret med kunstnerens intention.
Automatskrift og automattegning.
Det spiritistiske medium og tegnemediet.
Cadavres exquis.
Automatik. Tegning i psykens maskinrum.
Kollektive tegninger.
Ekskurs. Proces uden retning.
Vold på billedet I. Tegning som udfordring til maleriet.
Vold på billedet II. Kreativitet som destruktion.
Kunstnerens endeligt og vold på billedet.
Litteratur.
Denne artikel omhandler samspillet mellem surrealismen og tegning i en årrække, hvor surrealismen i billedkunsten fandt sin form. Surrealismen var fra begyndelsen omgærdet af en omfattende tekstbaseret diskussion af, hvad den egentlig drejede sig omSurrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 29 - og hvordan det kunne udtrykkes kunstnerisk. Forfatteren André Breton var en af hovedforfatterne af surrealismens manifester, som i sin kerne handler om et opgør med den omhyggeligt tilrettelagte kunstfrembringelse. Det udtryktes bl.a. i en central definerende sætning i "Det surrealistiske manifest"Surrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 30:
Disse ideer udfoldes igennem underkapitlerne, hvordan surrealisterne kæmpede med at finde en arbejdsform til tankerne om frisættelse af det kunstneriske udtryk, og en hensigt om at “slå maleriet ihjel”.
Der nævnes kunstnere som Camille Bryen, Josef Sigma, Franciska Clausen, Valentine, Dobrée, Paul Eluard, Philippe Soupault, André Masson, Jean Arp, Max Morise, Yves Tanguy, René Crevel, Max Ernst, Francis Picabia, Oscar Domínguez, Jacqueline Lamba, Man Ray, Wilhelm Freddie, Maurice Henry, Georges Hugnet, Méret Oppenheim, Jindrich Styrsky, Remedios Varo, Girgio de Chirico, Louis Aragon, Marcel Duchamp, Arthur Cravan, Joan Miró, Marcel Jean, Alberto Giacometti - og endelig filosofferne Georges Bataille og Alexandre Kojéve.
Drømmenes biologi. Surrealismen og naturen Af Emil Leth Meilvang.
Underkapitler:
Roger Caillois og organismens opløsning
Man Rays begærsbotanik
Marcel Moore træder ind på scenen
Artiklen handler om hvordan de surrealistiske tænkere beskæftigede sig med nye ideer om naturens verden, navnlig biologi og botanik, og om hvordan de søgte at angribe, udfordre og destabilisere datidens stigning i en fascistisk tankegang til biologi, eugenik og andre biopolitiske områder, og den darwinistiske tankegang om "den stærkes overlevelse"Surrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 68.
Samtidig gav studier af biologiske fænomener, især af knæleren og dens parringsadfærdSurrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 70, afsæt for tanker om sammenhænge mellem naturen og sindet, og at der i naturen er en indlejret dødsdrift og et formmæssigt princip om at skjule det grimme, vulgære og forgængelige. I umiddelbar modstrid med det stod Man Rays blomsterbilleder i en feticheret, stærkt erotiseret form, men hensigten er måske at han på den måde forsøger at knytte bånd mellem menneskets kulturelle og naturens materielle verden - at billederne som udtryk for drømme giver adgang til dybere lag af sindet og krop.
Det påpeges videre i artiklen at disse mandlige surrealisters tanker om køns- og kropspolitik, mytologiserede og udgrænsede kvinden som noget sekundært og passivt, samtidig med at det hos andre progressive blev brugt til en frigørelse af kvindelige og queer seksualiteterSurrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 79 - i artiklen illustreret med samlivet og samarbejdet mellem Marcel Moore (tidl. Suzanne Malherbe) og Claude Cahun (tidl. Lucy Schwob).
Der nævnes i kapitlet tænkere og kunstnere som Roger Caillois, André Breton, Paul Éluard, Salvador Dalí, Max Ernst, Emmanuel Radnitzky, Man Ray, Georges Bataille, Karl Blossfeldt, Walter Benjamin, Marcel Moore, Claude Cahun, Victor Brauner, Cicero Dias, Brion Gysin, Maurice Henry, André Masson, Josef Sigma, Léon Tutundjian, Gérard Vulliamy.
Forestillinger om seksualitet og køn i surrealismen Af Camilla Skovbjerg Paldam.
Underkapitler:
Samtaler om seksualitet
Collagens elskovsmøder
Møder mellem mand og kvinde
Kvindens køn - dragende og farligt
Vagina dentata
Kvindelige surrealisters repræsentation af kvindekønnet
Kvinden som gudinde
Camilla Skovbjerg Paldam kigger på hvordan køn og og friere seksualitet var en aktiv del af surrealisternes ønske om at skabe en ny verden. Hun beskriver bla. hvordan 12 samtaler med ialt 40 deltagere, afholdt af surrealisterne i årene 1928-1930, er en integreret del af det surrealistiske projekt - men hvor dog kun i ringe grad kvinder deltog. Heraf fremgår det at André Breton var frastødt af homoseksualitetSurrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 100, og at flere udtrykker preferencer for analsex og voldtægt. Breton bifalder alle “perversioner” (med undtagelse af homoseksualitet).
Det fremgår også at de mandlige surrealister er mere optaget af deres egne seksuelle fantasier, end af at lytte til de få kvinder der deltager - kvinderne bliver overhørt eller direkte modsagt i deres udsagn. Det påpeges at seksuel frihed for de surrealistiske kvindelige kunstnere stadig betyder, at de er fanget som tavse og feticherede objekter for det mandlige blik, de bliver beundret, elsket og begæret, men oftere på baggrund af deres udseende, end som kunstnere i egen retSurrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 101.
Så surrealisternes ønske om seksuel frihed handler, for en del af de mandlige surrealister, primært om kvinden som objekt for deres løsslupne begær. Mændenes fokus på kvindelig skønhed omsættes i værker med erotiserede kropsdele der flyder over af bryster, baller og køn - altså billeder af kvindens seksualitet set udefra.
Kvinden opfattes som både dragende og farlig, med en glubsk og umættelig seksualitet, som mændene opfatter som et modbillede til borgerlig orden og stabilitet, og dermed forbundet med opfyldelsen af det surrealistiske projektSurrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 106.
Til forskel fra dette, ses værker af kvindelige surrealister, hvor seksuelle motiver ofte ikke ses udefra, men tværtimod inde fra kvindens krop - altså ikke et billede for et mandligt blik, men et billede på kvindens egen kropslige erfaringSurrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 107.
Det pointeres til sidst i kapitlet at surrealisterne, med deres fokus på seksuel frigørelse, startede en samtale, der stadig pågår.
I kapitlet nævnes Oscar Dominguez, André Breton, Nusch, Jeanette Tanguy, Madame Unik, Simone Vion, Madame Léna, Katia Thirion, Y. Pierre, André Thirion, Louis Aragon, Benjamin Péret, Paul Eluard, Pierre Unik, Raymond Queneau, Jacques Prévert, Marcel Noll, Camille Bryen, André Masson, Yves Tanguy, Leonor Finis, Remedios Varo, Max Ernst, Comte de Lautrémont, Claude Cahun, Franciska Clausen, Greta Knutson, Man Ray, Georges Bataille, Julio González, Rita Kern-Larsen, Sonja Ferlov Mancoba, Valentine Hugo, Tristan Tzara, Méret Oppenheim, Jean Arp, Raoul Hausmann, Sophie Taeuber-Arp, Jacqueline Lamba, Joan Miró, Camille Goemann, Marcel Jean, Max Morise.
Drømmenes genkomst. Surrealismens okkulte spor i nutiden Af Kasper Opstrup.
Underkapitler:
Surrealisme, seancer og selskabslege
Surreel bevidsthed og den ny dominant
Et surreelt projekt
Surrealismens fremtid
Heri bemærker Kasper Opstrup (KO), at man i dag har fået en fornyet interesse i bevægelsen, at der er en ny interesse i dens tanker om at forene det virkelige med noget “overvirkeligt” eller drømmende - og at forsøge at komme i øjenhøjde med en kaotisk samtid og sætte kurs mod en anden fremtid, en åbning mod håb.
Kasper Opstrup fremhæver, at surrealisterne fra starten havde en tydelig interesse for det irrationelle og okkulte, som skulle være en slags springbrædt for at udvide sin bevidsthed, til en dybere og mere magisk virkelighedSurrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 130 - at udvide og kortlægge de indre rum, et arbejde som også Sigmund Freud var optaget af og surrealisterne var meget betaget af.
Disse tanker udmøntedes i “automatisme”, arbejdsmetoder til at sætte fantasien fri, til en tilstand af “over-realisme” (sur-realisme), hvor der sker noget “andet” der også bliver medskaber og dermed kunne skabe noget man ikke helt føler sig som ophav til.
Der omtales eksempler på værker hvor kunstneren sammensætter overraskende, umiddelbart uforenelige elementer eller motiver, og som dermed inviterer os til at få en åbenbaring.Surrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 134
Med tiden sprængtes den oprindelige bevægelse i Frankrig af politiske ueningheder og spredte sig ud i verden, også til danske kunstnere som eksponenter for kunstformen.
KO ser paralleller til surrealisternes arbejde og ønske om at skabe nyt, i værker af moderne kunst og mode i dag: at der i dag sker et skred væk fra altforklarende modeller som videnskab og religion, til at der opstår flydende grænser og påvirkninger mellem logik, drøm, pseudovidenskab, fremtidsvisioner, leg, magi og paranormalitet.Surrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 136 Dette ser forfatteren manifesteret i nutidens flimmer af kommunikation på mange platforme, som en oplevelse af det surrelle i hverdagen, en slags “psykisk automatisme”Surrealisme på papir, udstillingskatalog SMK 2025, s. 139 - altså noget nærmest psykedelisk. Surealisternes arbejde ses som en spejling af nutidens søgning efter mening i en fragmenteret og virtuel verden.