Roberto Eladio Fernández Roa (født 9. juli 1954 i Asunción, Paraguay) er en paraguayansk tidligere fodboldspiller (målmand).

Karriere Fernández spillede over en periode på 13 år 78 kampe for Paraguays landshold. Han debuterede for holdet i marts 1976 i et opgør mod Uruguay, og spillede sin sidste landskamp i september 1989, da paraguayanerne tabte til Ecuador i en VM-kvalifikationskamp. Han repræsenterede sit land ved VM 1986 i Mexico, og spillede samtlige paraguayanernes fire kampe i turneringen, hvor holdet blev slået ud i 1/8-finalen. Han deltog også ved tre udgaver af Copa América, heriblandt 1979-udgaven, som Paraguay vandt efter finalesejr over Chile.

På klubplan spillede Fernández en stor del af sin karriere i hjemlandet, hvor han blandt andet spillede i alt 10 år hos Cerro Porteño i fødebyen Asunción. Han havde udlandsophold i både Spanien, Colombia og Brasilien.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Paraguay Kategori:Fodboldspillere fra Club Libertad Kategori:Fodboldspillere fra Cerro Porteño Kategori:Fodboldspillere fra Palmeiras Kategori:Fodboldspillere fra Sport Club Internacional Kategori:Fodboldspillere fra Deportivo Cali Kategori:Fodboldspillere fra Valencia CF Kategori:Fodboldspillere fra RCD Espanyol Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1986