thumb|Jesus helbreder kvinden med blødningerRomerske katakomber 300-350 – –
Tidlig kristen kunst og arkitektur (palæokristen kunst) er den kunst der blev frembragt af kristne eller under kristent mæcenat eller beskyttelse i kristendommens tidligste periode, engang mellem 260 og 525 – afhængigt af den definition, der anvendes. I praksis overlevede identificerbar kristen kunst kun fra det 2. århundrede og fremefter. Senest efter omkring 550 betegnes kristen kunst som byzantinsk eller anden regional type.van der Meer, F., 27 bruger vendingen "roughly from 200 to 600" (ca. 'stort set 200-600').
Det er ikke let at fastlægge begyndelsen på egentlig kristen kunst. Før år 100 kan kristne have været begrænset i deres mulighed for at fremstille varig kunst af deres situation som forfulgt gruppe; for tilhængere fra lavere sociale lag kan mangel på midler have været afgørende; endelig kan antallet af tilhængere ganske enkelt ikke have været særlig stor. De gammeltestamentlige restriktioner for fremstilling af udskårne billeder (en afgud eller fetish udskåret i træ eller sten, dvs. afgudsdyrkelseSe evt. 'Idolatry in Judaism' , afgudsdyrkelse i jødedommen – Billedforbud) kan også have afholdt kristne fra at fremstille kunst. De kan også have fremstillet eller købt ikonografi med hedensk baggrund, men givet det kristne betydninger, som de senere gjorde. Hvis det var tilfældet, ville 'kristen kunst' ikke umiddelbart kunne erkendes som sådan.
Tidlig kristendom brugte de samme kunstneriske udtryksmedier som den omkringliggende hedenske kultur, herunder fresko, mosaik, skulptur og illuminerede manuskripter. Der blev også anvendt romerske stilarter. Sen klassisk stil indbefattede en proportional gengivelse af menneskets krop og impressionistisk fremstilling af rummet. Sen klassisk stil ses i tidlige kristne fresker som dem i katakomberne i Rom, der omfatter de fleste eksempler på den tidligste kristne kunst.
Tidlig kristen kunst og arkitektur overtog og tilpassede romerske motiver og hedenske symboler. Blandt motiverne var påfugl, vinranke og 'den gode hyrde'. De tidlige kristne udviklede også deres egen ikonografi, for eksempel var symboler som fisken (ikhthus) ikke overtaget fra hedensk ikonografi.
Tidlig kristen kunst inddeles i forskningen sædvanligvis i to perioder: før og efter enten Milano-ediktet fra 313 − 'Kirkens triumf' under Konstantin den Store, 'den konstantinske vending' − eller man bruger første koncil i Nikæa i 325 som markering. Den tidligere periode bliver kaldt den prækonstantinske eller førnikænske periode og perioden derefter: 'perioden med de første syv økumeniske konciler'. 'Den konstantinske vending' se evt. 'Constantinian shift' – Perioden fra Nikæa i 325 kaldes 'First seven ecumenical councils' , 'de syv første økumeniske konciler' (325-787) Afslutningen på perioden med tidlig kristen kunst – som ifølge kunsthistorikere sker i perioden fra 400-tallet til 600-tallet – ligger således en del senere end udgangen af perioden for 'tidlig kristendom' som typisk af teologer og kirkehistorikere placeres under Konstantin, dvs. begyndelsen af 300-tallet (313-325, se evt. om Konstantin den Store og kristendommens gennembrud).
Symboler
thumb|Den gode hyrde (ff)PriscillakatakomberneVia Salaria, Rom 250-300
Under Romerrigets forfølgelse af kristne var kristen kunst underfundig eller tvetydig med brug af billeddannelser, der deltes med hedensk kultur, men blev givet en særlig betydning for kristne. Den tidligste overleverede kristne kunst er fra det sene 100-tal til det tidlige 300-tal på gravvæggene for kristne i katakomberne i Rom. Ud fra litterære kilder kan der godt have været panelikoner, der som næsten alle klassiske malerier er forsvundet. Oprindeligt var Jesus repræsenteret indirekte ved piktogramsymboler som ichthys (fisk), påfugl, Guds lam eller et anker 15px, mens 'Labarum' eller 'Chi-Rho' 15px – X (chi) + P (rho) – var en senere udvikling.
Senere personificerede symboler blev brugt, herunder Jonas hvis tre dage i fiskens bug fungerer som en præfiguration for intervallet mellem Jesu død og opstandelse, Daniel i løvekulen () eller Orfeus der charmerede dyrene med sin lyre. Billedet af 'Den gode hyrde', en skægløs yngling i pastorale omgivelser samlende får, var det mest almindelige af disse billeder, og blev sandsynligvis ikke opfattet som et portræt af den historiske Jesus.
Disse billeder har en vis lighed med skildringer af kouros-figurer i græsk-romersk kunst. Det "næsten fuldstændige fravær af det simple, uudsmykkede kors på kristne monumenter i perioden med forfølgelser" – undtagen i forklædt form som ankeret, 15px – er bemærkelsesværdigt.Marucchi, Orazio. "Archæology of the Cross and Crucifix." The Catholic Encyclopedia. Vol. 4. New York: Robert Appleton Company, 1908. 7 Sept. 2018 online Korset, der symboliserer Jesu henrettelse på et kors, var ikke repræsenteret eksplicit i flere århundreder, muligvis fordi korsfæstelsen var en straf man gav almindelige kriminelle, men også fordi litterære kilder bemærkede, at det var et symbol, der blev opfattet som specifikt kristent, da korset som tegn blev brugt af kristne meget tidligt.
Den udbredte opfattelse at de kristne katakomber var 'hemmelige' eller måtte skjule deres tilknytning, er sandsynligvis forkert. Katakomber var store kommercielle foretagender, der sædvanligvis blev placeret tæt ved større indfaldsveje til byen, og deres eksistens var velkendt. Den manglende udtrykkelige symbolske karakter af mange tidlige kristne visuelle motiver kan i andre sammenhænge have været af diskretion, men på gravene afspejler de sandsynligvis manglen på andet repertoire af kristen ikonografi.
Duen er et symbol på fred og renhed. Den kan ses med en halo eller glorie eller himmelsk lys. I et af de tidligste kendte treenighedsbilleder – 'Guds trone som et treenighedsbillede', et marmorrelief fra ca. 400 e.Kr. hos Stiftung Preußischer Kulturbesitz, den preussiske kulturarvsstiftelse – repræsenterer duen Helligånden (-22) Hetoimasia , forberedelsen af Kristi trone i overensstemmelse med Johannes' Åbenbaring (-4) – (commons) Et billede fra en senere tid (1549) er en epitaf i museet til Dom-Museum, Bremen: (billede på Commons), hvor treenigheden er fremstillet som nådestol: Gud Fader holder den korsfæstede Jesus; derover Helligånden i form af en due. – Til treenighedsbilleder og 'nådestol': 'Treenighed' af Finn Stefánsson i Symbolleksikon, Den Store Danske (DenStoreDanske.dk): "... Treenigheden gengives ikonografisk fx som [...] og som nådestol, dvs. Gud Fader med krone på en trone ..." – Se også Gnadenstuhl / 'Mercy seat' i NT – 'Kristne symboler' fra Kristendom.dk – har : 'Og Johannes vidnede: "Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham. ..."' – 'Nådestolen' af Niels Peter Lemche i Den Store Danske, hvor oprindelsen angives at være er GT (om 'sonedækket' -22 sml. )). Den svæver over en tom trone (Guds og Lammets trone: -4), der repræsenterer Gud, i tronen er en chlamys (let kappe) og diadem, der repræsenterer Sønnen. Chi-Rho-monogrammet 15px, tilsyneladende første gang brugt af Konstantin den Store, består af de to første tegn i navnet 'Christos' på græsk.
Kristen kunst før 313 thumb|Noa i arkenBedende gestus (orant) Fra en romersk katakombe
thumb|Katakombekammer med (fra top): Orants (med bedende gestus); Jonas og fisken; Moses slår vand af klippen (venstre); Noa beder i arken; Kongerne tilbeder Jesusbarnet i stalden. ca. 200-250
Antagelsen at tidlig kristendom generelt var anikonisk – imod religiøse billeder i både teori og praksis til omkring 200Om anikonisme i tidlig kristendom / Billedforbud – er blevet udfordret af Paul Corby Finneys analyse af skriftlige og materielle overleveringer (1994). Der skelnes i analysen mellem tre forskellige grunde til holdninger, der berører de tidlige kristne: For det første den holdning at mennesker kunne have en direkte vision af Gud, for det andet at de ikke kunne, og for det tredje, at selv om mennesker kunne se Gud, var det bedste råd ikke at se, og det var strengt forbudt at fremstille hvad de havde set. Disse grunde havde rødder i græske og nærøstlige hedenske religioner, i antik græsk filosofi, jødisk tradition og Det Gamle Testamente.
Af de tre grunde eller oprindelser konkluderer Finney, at Israels modvilje mod helligbilleder generelt påvirkede tidlig kristendom betydeligt mindre end den græske filosofiske tradition af usynlig guddommelighed apofatisk defineret (negativtVedrørende 'apofati' (negativ teologi) – Se evt. 'Apophatic theology' og negativ teologi – "Negativ teologi og apofatisk fordybelsespraksis" af Johannes Aakjær Steenbuch, efteråret 2017. (Foenix1976.dk) ); der lægges således mindre vægt på den jødiske baggrund for de fleste af de første kristne, end de fleste traditionelle vurderinger gør.Finney, viii–xii, viii og xi citeret – Det engelske forlæg har: '... This distinguishes three different sources of attitudes affecting early Christians on the issue: "first that humans could have a direct vision of God; second that they could not; and, third, that although humans could see God they were best advised not to look, and were strictly forbidden to represent what they had seen". These derived respectively from Greek and Near Eastern pagan religions, from Ancient Greek philosophy, and from the Jewish tradition and the Old Testament. Of the three, Finney concludes that: "overall, Israel's aversion to sacred images influenced early Christianity considerably less than the Greek philosophical tradition of invisible deity apophatically defined", so placing less emphasis on the Jewish background of most of the first Christians than most traditional accounts. ...' Finney vurderer at årsagerne til at kristen kunst ikke er udbredt før 200, intet har at gøre med principiel modvilje mod kunst, med hinsides verdener (en: other-worldliness) eller med antimaterialisme. Det kan ganske enkelt skyldes at kristne manglede jord og kapital, og at kunst kræver begge. Så snart de begyndte at erhverve jord og kapital, begyndte kristne at eksperimentere med deres egne karakteristiske kunstformer.Finney, 108 – Finney suggests that "the reasons for the non-appearance of Christian art before 200 have nothing to do with principled aversion to art, with other-worldliness, or with anti-materialism. The truth is simple and mundane: Christians lacked land and capital. Art requires both. As soon as they began to acquire land and capital, Christians began to experiment with their own distinctive forms of art".
I en kirke i Dura EuroposDura Europos : en romersk befæstet by ved Eufrat i den nuværende Syrien – Se evt. også "Dura Europos" i Den Store Danske af John Lund, Mirjam Gelfer-Jørgensen – 'Dura-Europos church' , fra omkring 230-256, som er i den bedste tilstand af de overleverede meget tidlige kirker, er der freskomalerier af bibelske scener, herunder en figur af Jesus, såvel som Kristus som Den gode hyrde. Bygningen var et normalt hus, der tilsyneladende blev omdannet til brug som kirke.Graydon F. Snyder, Ante pacem: archaeological evidence of church life before Constantine, s. 134, Mercer University Press, 2003, google books
De tidligste kristne malerier i Roms katakomber er fra et par årtier før, og de repræsenterer den største del af eksemplerne på kristen kunst fra den prækonstantiske periode med hundredvis af eksempler med udsmykning af grave eller familiers gravkamre. Mange er enkle symboler, men der er mange malerier med personer, som enten viser oranterAf latin 'oro' beder – 'Orant' af Hans Jørgen Frederiksen i Den Store Danske : " ... menneske i en særlig bedestilling ..." – Se evt. også 'Orant' og 'Orans' (commons) eller kvindelige bedende figurer, som normalt repræsenterer den afdøde person eller figurer eller letforståelige scener (en: shorthand scenes) fra Bibelen eller kristen historie.