Hollow-mysteriet (en.: The Hollow) er en roman fra 1946, skrevet af Agatha Christie. Den udkom først i USA i marts 1946 hos Dodd, Mead & Co. og i Storbritannien af Collins Crime Club i november samme år. Den første danske udgave udkom på Carit Andersens Forlag i 1951.
Romanen er et eksempel på et "landejendoms-mysterium" og den havde den belgiske detektiv Hercule Poirot som detektiv efter fire års pause uden hjælp fra sin ven Arthur Hastings. Agatha Christie, som ofte indrømmede, at hun ikke brød sig om Poirot (et forhold, der blev parodieret gennem hendes tilbagevendende romanforfatterfigur Ariadne Oliver), brød sig især ikke om hans optræden i denne roman. Hans sene ankomst, som virkede fejlagtig i betragtning af den intense atmosfære, fik hende til i sin selvbiografi at hævde, at hun havde ødelagt romanen ved at introducere Poirot.Christie, Agatha. An Autobiography (s. 473). Collins, 1977. Da hun få år senere udarbejdede manuskriptet til teaterversionen af denne roman, fjernede hun Poirot fra rollelisten.
Plot
Poirot inviteres til middag på Lady Angkatells landsted, men ved ankomsten finder han en række personer, der er samlet ved swimmingpoolen, hvor den berømte læge, John Christow, er dræbt af et pistolskud.
Lægens hustru, Gerda, står med en pistol i hånden, men det viser sig hurtigt, at denne pistol ikke er mordvåbenet. Poirot må derfor finde det rigtige mordvåben, inden han kan udpege den skyldige. Sagen kompliceres af, at gerningsmanden får bistand til at sløre kendsgerningerne fra en helt uventet kant. Da Poirot opdager dette, anerkender han den pågældendes dygtighed.
"C’est formidable!, mumlede han. De er en af de dygtigste modstandere, jeg nogensinde har haft, mademoiselle."
Naturligvis opklarer Poirot mordsagen, selv om han blev ført bag lyset af falske vidneudsagn. Han har dog endnu ikke afsløret pågældende, da han som en prøve bytter dennes kop te med den kop, som den mistænkte netop har skænket for sit næste offer. Poirot vælger denne løsning af hensyn til "den formidable kvinde", ligesom han lover at skjule resultatet af opklaringen for alle andre.Hollow-mysteriet,(Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 4), s. 187f.. Officielt henlægges sagen med konklusionen, at den afdøde tog sit eget liv på grund af en depression. Hollow-mysteriet, Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr.25, s. 186
Anmeldelser Bogen omhandler i højere grad end i Christies krimier generelt romantik og er ikke en typisk mordgåde. En kendt Christie -biografi betegner denne roman som mindre kompleks end flertallet af hendes plots Charles Osborne (1982), s. 141. Offeret og hans forhold til familien og indtil flere elskerinder er hovedlinjen i romanen.
Bearbejdning Christie bearbejdede i 1951 denne roman til et teaterstykke, som havde premiere på The Arts Theatre i Cambridge den 5. februar samme år. Poirot var ikke på rollelisten. Stykket blev den første egentlige teatersucces for Christie. Jf. Osborne (1982), s. 142
The Hollow indgår i den TV-serie om Poirot, hvor David Suchet spiller hovedrollen. Som en episode fra 2004, der også findes på DVD jf.
Danske udgaver
Carit Andersen; 1951. Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner, bd. 25); 1964. Forum Krimi (Agatha Christie, bd. 25); 1971 Peter Asschenfeldts nye Forlag; 2000.
Noter
Litteratur Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins Curran, John (2020): Agatha Christie's Secret Notebooks, HarperCollinsPublishers, London, ISBN:978-0-00-812963-7 Hart, Anne (2004): Agatha Christie's Poirot: The Life and Times of Hercule Poirot, 4. udgave, Harper And Collins (London) Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)
Kategori:Krimier Kategori:Litteratur i 1946 Kategori:Romaner fra England Kategori:Hercule Poirot bøger