Danmarksmesterskabet i ishockey 1954-55 var det første DM i ishockey. Mesterskabet blev arrangeret af Danmarks Ishockey Union og havde deltagelse af tre klubber: de jyske mestre fra Silkeborg Skøjteløberforening samt de to sjællandske hold Rungsted Ishockey Klub og Kjøbenhavns Skøjteløberforening (KSF).

Silkeborg SF havde kvalificeret sig til finalestævnet ved at vinde det jyske mesterskab i ishockey efter sejre over Horsens SF på 2-1 (efter forlænget spilletid) i semifinalen og 6-2 over Esbjerg SK i finalen, der blev afviklet i Silkeborg lørdag den 19. februar 1955, altså dagen inden DM-finalestævnet.

DM-turneringen blev afviklet på én dag, søndag den 20. februar 1955, hvor første kamp, Silkeborg – Rungsted, blev afviklet om formiddagen på Bolbroengen i Rungsted. Efter frokost fortsatte stævnet i København, hvor de to sidste opgør blev spillet på Peblingesøen.

Mesterskabet blev vundet af Rungsted IK, som i den afgørende kamp vandt 5-2 over KSF. Bronzemedaljerne gik til Silkeborg SF, som tabte begge sine kampe mod de sjællandske modstandere.

Resultater

Finalestævne

DatoKl.KampRes.PerioderSpillested20. februar 10:00Rungsted - Silkeborg 14–6 Bolbroengen, Rungsted 14:30KSF - Silkeborg 18–0 3-0, 10-0, 5-0Peblingesøen, København 19:30KSF - Rungsted 2–5 2-1, 0-1, 0-3Peblingesøen, København

Plac.HoldKampeMålPointGuldRungsted IK 2 19-7 4SølvKSF 2 20-5 2BronzeSilkeborg SF 2 6-32 0

Spillere

Rungsted Ishockey Klubs mesterhold bestod af følgende spillere: Leif Johnsen (målmand) Svend Bagge Otto Holten Møller Einar Nielsen Ole Nielsen Poul Nielsen Aage Nielsen Ole Rasmussen Frede Sørensen Peter Toksvig

Kilder Michael Søvsø: Fra pionerånd til verdensklasse – Danmarks Ishockey Union i 60 år (2009) Tre kampe om DM i ishockey på søndag, Politiken, 18. februar 1955, s. 8. Rungsted første danmarksmester, Politiken, 21. februar 1955, s. 4. Metal Ligaen - RETRO: Ole scorede i den første DM-finale for 66 år siden (22. april 2021) Noter

1954-55 Kategori:Ishockey i 1955