Kongelig reskript av 2. mars 1742 var en lovbestemmelse som utgikk fra kong Christian VI, som hadde stor betydning for den kirkelige inndelingen mange steder i Norge.
Lovtekstens innledning, for- og ettertale: Refer. (til samtlige Biskoper i Danmark og Norge, samt Notits til Generalkirke-Inspeksjons-Collegium), ang. de Præstekald, som skal separeres, eller have 2 Lærere, samt om Personel-Capellaners Antagelse. Det er fornummen, at i Danmark og Norge findes et temmeligt Antal Menigheder, hvilke for deres Vidløftigheds og gode Indkomsters Skyld kunde behøve, og tillige taale, ved Vacance at forsynes med 2 bestandige Lærere, Sognepræst og residerende Capellan; nogle, som formedelst Størrelse og anseelige Indkomster kunde med alle separeres og gjøres til 2 adskilte Pastorater, og atter andre, som for Deres Vidtløftigheds Skyld vel behøvede 2 bestandige Lærere, men formedelst Indkomsternes Ringhed ei kan underholde baade Sognepræst og residerende Capellan, og derfore vilde forsynes med Personel-Capellan: hvilke saaledes forefundne Omstændigheder, tilligemed den Generalkirke-Inspeksjonen i Særdeleshed paalagde Pligt og Omhue, paa bedste og mueligste Maade at see befordret og fremmet Kongens christeligste og faderlige Intention og Øiemerke, med at kunne forekomme, at ei nogen Menighed, enten for sin Vidløftigheds Skyld, eller vanslekige Situation, skulde have Mangel paa fornødne Lærere, og deover savne Underviisning i det saliggjørende Guds Ords Kundskap, har givet Collegium Anledning til, at overlevere en Fortegnelse og Forslag over de Præstekald, som det har eragtet, efter foranførte Omstændigheder, at kunne behøve og taale ved Vacance at fortynes med 2 bestandige Lærere, samt hvorledes de i saa Maader kunde lønnes.
Med og i efterskrevne Præstekald skal det forholdes og indrettes saaledes som følger (k) — Thi befales, at Biskopen haver nøie Agt med, at, saa tidt Vacance i foranførte Kald skulde forefalde, saaledes, som anordnet er, vorder forholdet; da Biskopen og, naar Vacance skeer i antegnede Kald, hvor det ikke tilkommer Kongen selv, at beskikke Præst, men andre have Jus Patronatus, i saa Fald strax haver at betyde Patronen, at han, efter hvis herudinden forskrevet og anordnet er, skal kalde 2 Præster. Om det skulde befindes, at nogen af forskrevne Kald, forinden Vacance skeer, behøvede Capellan, da bør Biskopen saadant andmelde for den, som har Ret til at kalde. I alle dee Kald, hvorudi fra Arrilds Tid at have været 2 Præster, Sognepræst og Personel-Cappelan, skulle disse personelle Capellaner herefter kaldes residerende Capellaner, hvilke ikke at Sognepræsten skulle voceres, men af Kongen selv, eller af den, som har Rettighed til at kalde, dog at det med Lønnen forholdes, som hidindtil, undtagen, at saadan Capellan herefter skal nyde Høitids-Offer (l) som Residerende, isteden for een Offerdag som Personelle. Som der og skal findes adskillige Kald, hvilke med Sognepræst og residerende Capellan allerede ere forsynede, men Capellanerne ere saa slat aflagde, at de ikke have mere end 60 til 80 Rdlr. aarlig Indkomster: saa haver Biskopen, naar Sognepræsten i sadanne Kald afgaaer, ikke alene at referere Balancen, men endog tillige at gjøre Forslag, om Tillæg for residerende Capellan til videre Approbation; ligesom Biskopen og ellers, naar Vacance i ovenanførte Kald maatte forefalde, haver i sin herom indsendende Notice at anmelde, at Kaldet er et af de, som efter denne Anordning skal forandres. Hvad sig anbelanger de øvrige Kald, som ikke enten bestandig have haft 2 Præster, ei heller i forestaaende Designation findes anført for 2 Præster, da maa det herefter som hidintil være Sognepræsten tilladt, formedelst Alderdom, langvarig Svaghed eller anden befunden vigtig Ubeqvemhed til Embedet, at forsyne sig med Personel-Capellan. — Denne Anordning skal i Stiftskirken til Bevaring og Efterretning i Fremtiden henlægges.
Prestegjeld i Norge Reskriptet omfattet følgende prestegjeld i Norge:
Aggershuus Stift Bragnæs Provstie
Kongsberg Provstie
Øvre Borgesyssels Provstie
Nedre Borgesyssels Provstie
Øvre Rommeriges Provstie
Nedre Rommeriges Provstie
Hedemarkens og Østerdalens Provstie
Gudbrandsdalen Provstie
Hadelands og Hallingdalens Provstie
Totens og Valders Provstie
Jarlsbergs Provstie
Nedre Tellemarkens og Bamble Provstie
Christiansand stift Mandals Provstie
Øvre Tellemarkens Provstie
Nedenæs Provstie
Bergens Stift Nordhordlehns Provstie
Nordhordlehns Provstie
Sundfjords Provstie
Sundmøers Provstie
Trondhjems Stift Indherreds Provstie
Dalernes Provstie
Referanser
Kategori:Lover av 1742