Jens Rosenkjær (født 22. november 1883 i Egemosedam, død 23. juni 1976 i Kongens Lyngby) var en dansk kemiker, der var en af sin samtids mest anerkendte foredragsholdere.
Rosenkjær, der var uddanent magister i kemi, satsede hurtigt på formidlingen frem for forskningen. Fra 1911 til 1925 underviste han i naturvidenskabelige fag ved Askov Højskole. Senere kom han til Roskilde Højskole og Borups Højskole. Sideløbende med sin undervisning holdt han foredrag rundt i landet, og i 1937 blev han foredragschef i Danmarks Radio. Her var han til 1953. Som foredragschef var han ansvarlig for DR's folkeoplysende programmer.
Til ære for Jens Rosenkjær indstiftede DR i 1963 Rosenkjærprisen, der årligt uddeles til en forsker eller en kulturpersonlighed, der har formået at formidle et svært tilgængeligt emne til et større publikum.
Han er begravet på Sorgenfri Kirkegård.
Eksterne henvisninger
Kategori:Kemikere fra Danmark Kategori:Skolefolk fra Danmark Kategori:Ansatte i DR