Denning er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens bagside og er opkaldt efter den britiske astronom William F. Denning (1848 – 1931).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser :

Omgivelser Denningkrateret ligger omtrent midtvejs mellem Levi-Civita-krateret mod syd og Marconikrateret mod nord-nordøst. Omkring to kraterdiametre mod sydøst ligger den meget store bjergomgivne slette Gagarin.

Karakteristika Randen af dette nedslidte krater er stort set cirkulær, men dog noget irregulær. Der er en lav central forhøjning i kraterets midtpunkt, bestående af mindst to bakker. Det større satellitkrater "Denning R" er forbundet med den sydvestlige ydre rand. Ca. en kraterdiameter sydøst for Denning er der et lyst overfladeområde med høj albedo. Det er mest sandsynligt dannet af et lille og relativt nyt nedslag.

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Denningkrateret har følgende satellitkratere:

Denning LængdeBreddeDiameterB15,2° S143,5° Ø32 kmC14,5° S145,3° Ø17 kmD16,1° S144,1° Ø14 kmL18,8° S143,2° Ø21 kmR17,2° S141,2° Ø72 kmU16,0° S138,6° Ø30 kmV15,5° S139,7° Ø26 kmY14,0° S142,3° Ø52 kmZ12,9° S142,5° Ø14 km

Måneatlas

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen