Johannes Vilhelm Jensen (kendt som Johannes V. Jensen, født 20. januar 1873 i Farsø i Nordjylland, død 25. november 1950 på Østerbro i København) var en dansk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur i 1944.Johannes V. Jensen på Nobelprize.org
Liv Johannes V. Jensen var ud af Jensen-familien fra Farsø hvor hans farfar var Jens Jensen Væver, hvis historie Johannes V. Jensen benyttede i en af Himmerlandshistorierne delvis på baggrund af optegnelser fra hans onkel, møller i Aalestrup. Johannes V. Jensen var søn af dyrlæge Hans Jensen, der var af bondeslægt fra Vesthimmerland, og Marie Kirstine Jensen, der var fra Falster. Forældrene havde mødt hinanden i København og blev gift i Lyngby Kirke den 17. marts 1871.Friis (1974), bind 1, side 17–18.Kirkebog for Kongens Lyngby, 1870 KV – 1881 KV, side 110. Johannes V. Jensen voksede op i Farsø i Himmerland som den næstældste i en søskendeflok på 11. Hjemmet var præget af farens store interesse for naturvidenskab og stærke ateisme. Flere af børnene skrev, malede og fotograferede. Mest kendt er søsteren Thit Jensen, som også var forfatter. Søstrene Marie Louise Jensen og Anna Jensen forsøgte sig som skribenter, men fik ikke succes. Broren Hans Deuvs (døbt Hans Otto Jensen) malede og forsøgte at blive uddannet på Kunstakademiet.Aage Jørgensen, "Himmerlandsmaler og Viborgforfatter", Bogens Verden, 1995 nr.4. Som ung malede Johannes V. Jensen også.
Sammen med sine søskende modtog Johannes V. Jensen undervisning i hjemmet, og i to år gik han i den lokale skole for til sidst at blive forberedt til gymnasiet af en præst. Han dumpede til optagelsesprøven, men blev alligevel optaget. I 1893 blev han student fra Viborg Katedralskole med en middelmådig eksamen. Han flyttede til København for at studere medicin på Københavns Universitet. Ved siden af studiet arbejdede han som journalist og romanforfatter på ugebladet Revuen. Efter tre års medicinstudier stoppede han og helligede sig forfatterhvervet. Han havde da allerede udgivet 12 romaner.Iben Holk, "Johannes V. Jensen" , Litteratursiden.dk.
I 1894 indledte han et forhold til sin kusine Jenny Andersen Johannes V. Jensen tidslinje. Hun var gift med forretningsmanden Christian Andersen, der gav sin tilladelse til forholdet.Jenny Andersen og Johannes V. Jensen Jenny blev separeret fra sin mand i 1896, og samme år blev hun og Johannes V. Jensen forlovet. Dette forhold blev skyld i den livsvarige konflikt mellem ham og søsteren Thit. Han ophævede forlovelsen i 1900.
Johannes V. Jensen var en kort tid i 1900 forlovet med forfatteren Edith Nebelong (senere Edith Rode) og blev i 1904 gift med Else Marie Ulrik. De fik tre sønner, Jens, Villum og Emmerik. Jens blev kredslæge og Emmerik professor. Villum skrev en erindringsbog om barndomshjemmet. Emmerik døde i en bjergbestigningsulykke i 1972.
Forholdet til søsteren Thit blev så anspændt, at Eva Bendix erindrede en formaning fra Johannes V. Jensens kone under sit ophold i 1942 i familien Jensens sommerhus i Tibirke: "Ét navn må aldrig nævnes", indskærpede fru Else. "Det er navnet Thit, Johannes V's søster. Ikke engang melodien 'Nu titte til hinanden' må I nynne. Det tåler 'Den Gamle' ikke."Vejby-Tibirke Årbog 2011 by VTSelskabet - issuu
Johannes V. Jensen rejste til Paris, London, Berlin, Norge, Sverige, Chicago og New York.
Forfatterskab Johannes V. Jensen er kendt som en uhyre produktiv forfatter af digte, artikler, noveller og romaner. Hans mest kendte er novellesamlingerne Himmerlandshistorier, romanerne Kongens Fald og Den lange Rejse. Han har også skrevet skuespillet Trods med baggrund i hans egen novelle Cecil fra Himmerlandshistorier. Det blev opført i USA af danske indvandrere.
Digte Johannes V. Jensen skrev omkring 275 digte.Samlede digte , Johannes V. Jensen Centret Blandt de kendteste er Danmarkssangen med begyndelseslinjen Hvor smiler fager den danske Kyst og digtene uden fast metrik fra 1906 som Interferens, Ved Frokosten og Paa Memphis Station. Interferens kom allerede i dagbladet København den 21. august 1901. Derudover skrev han også teksten til En sømand har sin enegang.
Jensens første digte stammer fra 1893. Han fik de første fire digte udgivet i januar 1894 i tidsskriftet Journalen.Samlede digte, bind 2, side 9.
Mange af Johannes V. Jensens digte er portrætdigte som dem om Christoffer Columbus, Leonora Christine, Bjørnstjerne Bjørnson, Knud Rasmussen, Charles Darwin, H.C. Andersen og Steen Steensen Blicher.
Igennem tiderne har i alt 15 sange med tekst af Johannes V. Jensen været optaget i Højskolesangbogen. Stæren og digtet om Bjørnstjerne Bjørnson ("Nu har i Alnaturens Arme") blev som de første sange optaget. Det var i 11. udgave fra 1926. I udgaven fra 2006 har han otte sange med, blandt andre Danmarkssangen og En Sømand har sin Enegang.Aage Jørgensen, "På hjemmebane" i I nuets spejl.
Kortprosa Blandt Johannes V. Jensens kortere prosa finder man Himmerlandshistorierne og tekster, han udgav under betegnelsen myter. Derudover skrev han tekster af novellistisk karakter, der udkom i Intermezzo fra 1899 med teksterne Dolores, Forsvundne Skove og Louison, den lange Skovene fra 1904 og Eksotiske Noveller.
Romaner thumb|left|Johannes V. Jensen i 1902. Johannes V. Jensen traf i slutningen af 1894 forlæggeren V. V. Kaufmann, der netop gennem giftermål havde overtaget ugebladet Revuen. Kort efter begyndte Johannes V. Jensen at skrive populære spændingsromaner, der udkom i bladet som føljetoner under pseudonymet Ivar Lykke. Han fik 45 kr. for en roman. På den måde tjente han til sine studier. Blandt titlerne er Skatten paa Korsøgaard (1895), Blodfesterne i Arizona (1896) og Jim Blacksools Revolver (1896).Lars Handesten, Johannes V. Jensen. Liv og værk, Gyldendal, 2000. Romanerne stemte overens med genrekravene, der kaldte på mord, mystiske hændelser og cliffhangere, der kunne holde publikum fanget uge efter uge. Johannes V. Jensen er tydeligt inspireret af sin forgænger ved bladet Ludvig Møller (Louis de Moulin, som var det navn, han skrev under).Jens Cramer: "Et bidrag til den danske kriminalromans tidlige historie: en tidlig Johannes V Jensen-inspiration". In: Robert Nedoma & Sven Hakon Rossel (red.): Der Norden im Ausland - das Ausland im Norden. Wien: Praesens Verlag, 2006. Den eneste af romanerne, der siden er udgivet i bogform, er Milliontyvenes Høvding, der blev genudgivet næsten hundrede år senere i 1990.
Johannes V. Jensens første egentlige romaner var Danskere (1896) og Einar Elkær (1898), som Johannes V. Jensen senere gerne ville have strøget fra forfatterskabet. De var stærkt præget af 1890'ernes symbolistiske litterære strømning efter forbilledet Johannes Jørgensen, som Johannes V. Jensen hurtigt vendte sig imod.
De tre små historiske romaner Foraarets Død (marts 1900), Den store Sommer (november 1900) og Vinteren (oktober 1901) blev med udgivelsen af den sidste samlet til en stor roman med titlen Kongens Fald.
Efter Kongens Fald kom de to Amerika-romaner: Madame d'Ora (1904) og Hjulet (1905), der var nyskabende og chokerende i samtiden, fordi de er præget af en rå sproglig tone og inspiration fra kriminalromanen. Derefter kom en række romaner, der til sidst blev den store romancyklus Den lange Rejse: Bræen (1908), Skibet (1912), Norne-Gæst (1919), Det tabte Land (1919), Christofer Columbus (1921) og Cimbrernes Tog (1922).
Mere end ti år senere kom de to romaner Dr. Renaults Fristelser (1935) og Gudrun (1936). Gudrun blev til en film med samme titel i 1963.
Oversættelser Johannes V. Jensen oversatte også flittigt. I Digte (1906) stod hans oversættelse af tre digte af Walt Whitman. Sammen med Aslaug Mikkelsen oversatte han 1912–13 Rudyard Kiplings Fribytterbreve, De rædselsfulde Nætters By og andre Skizzer (1912) og Liv og Drøm (1913). Hans måske mest kendte oversættelser er af de islandske sagaer (1930–1932) med blandt andet Sønnetabet fra Egils saga med begyndelseslinjerne "Det falder mig træls at røre tungen".
Johannes V. Jensen oversatte også William Shakespeares skuespil Hamlet. Han havde allerede i 1924 skrevet den lille bog Hamlet. Til forklaring af Hamletsskikkelsen. Han ville have et opgør med den traditionelle Hamlet-opfattelse, der så figuren som handlingslammet og reflektionssyg, og i stedet gøre Hamlet til helt og oprører som Askeladden og Klods-Hans. Datiden havde dog noget svært med Jensens utraditionelle oversættelse. Henning Kehler betegnede oversættelsen som "en Forbrydelse, der som kunstnerisk set er værre: en Smagsløshed" og Shakespeare-oversætteren Vilhelm Østerberg var forarget. Senere skrev Paul V. Rubow også kritisk om oversættelsen.Handesten (2000), side 405+. Revyer parodierede stykket.F. P. Pickering, Danish studies, i
På trods af ståhejen omkring Hamlet tildelte Dansk Oversætterforbund Johannes V. Jensen deres ærespris i 1949.Handesten (2000), side 408.
Dramatiker Johannes V. Jensens virke som dramatiker er ikke specielt omfattende og har ikke været så skattet som hans arbejde i andre genrer. Han fik debut som skuespilforfatter i Chicago, hvor der fandtes en koloni af danske indvandrere. Under tilskyndelse af A.Wm. Hansen bearbejdede han de to Himmerlandshistorier Cecil og Thomas fra Spanggaarden til et manuskript på 79 sider og fik titlen Trods. Johannes V. Jensen beskrev senere skuespillet som en dilettantkomedie, omend den var noget dyster. Stykket blev opført på dansk den 1. februar 1903 i Scandia Hall for et dansk-amerikansk publikum og omtalt i tidsskriftet Den Danske Pioneer. Det blev udgivet første gang i 2003. Det var under redaktion af Sven Hakon Rossel.
Under sit ophold i USA skrev Johannes V. Jensen på, hvad der skulle blive til skuespillet Sangerinden.Handesten (2000), side 149. Den første gestalt, historien fik, var dog i en omarbejdning til romanen Madame D'Ora. I 1914 blev skuespillet opført i Berlin, efter at han i februar 1912 havde rejst til BerlinSamlede Digte, bind 2, side 45. og der fået stykket solgt til Max Reinhardts teater.Handesten (2000), side 252. Stykket blev udgivet i Danmark den 12. oktober 1921.Samlede Digte, bind 2, side 422. I 1917 var det udgivet på tysk under titlen Madame D'Ora. Drama in fünf Akten.Handesten (2000), side 403.
I 1936 forsøgte Johannes V. Jensen sig med et eventyrspil. Stykket med titlen Darduse fik premiere den 2. januar 1937 og var instrueret af Svend Methling. Man havde bedt en længere række internationale komponister om at skrive musik til stykket. Honegger, Poulenc og Prokofjev takkede nej, og det endte med den danske Knudåge Riisager. Mens Riisagers musik blev prist af datidens anmeldere, blev teksten ikke videre vel modtaget. Senere i 1937 fik hans forkætrede oversættelse af Hamlet også premiere på Det Kongelige Teater.
Skribent og redaktør Johannes V. Jensen bidrog ivrigt til aviser og tidsskrifter. Han skrev et meget stort antal kronikker til danske dagblade, herunder cirka 450 til Politiken.
Omkring år 1900 var han i redaktionen med Mylius-Erichsen og L.C. Nielsen på tidsskriftet Vagten. Han forsøgte sig også som redaktør på sin egen avis. Den hed Pressen og udkom kun en måned, før Johannes V. Jensen gav op. Efter brudet med Politiken i 1922 forsøgte Jensen sig igen som redaktør og udgiver, da med tidsskriftet Forum: Tidsskrift for Literatur, Biologi og Samfundsspørgsmaal. Tidsskriftet overlevede kun et halvt år. Det indeholdt essays, fortællinger, tegninger, fotografier og digte. For de fleste tekster gjaldt, at Johannes V. Jensen stod som forfatter. Der var dog også bidrag fra Aage Berntsen og Ludvig Holstein. Året efter udkom artiklerne i bogform.
Billedhugger og kunstmaler thumb|Johannes V. Jensen ved en maske af sin hustru Johannes V. Jensen skabte flere portrætbuster af familie, venner og bekendte. Portrætbuster af Fritz Syberg (1929), Johannes Larsen (ca. 1932), Niels Bohr (1943), Frederik Hegel (1945) og Thorvald Mikkelsen (1946) er registrerede. Foruden buster skabte han statuetter af familien og dyr.