thumb|upright=.83|Portræt af Misia, 1908 thumb|upright=.83|Brødrene Bernheim-Jeune, 1920Les frères Bernheim-Jeune thumb|upright=.83|Nøgen kvinde i profil, ca. 1905Nu debout, de profil thumb|thumb|upright=.83|Blomstrende mandeltræ, 1945-47L'Amandier

Pierre Bonnard (født 3. oktober 1867 i Fontenay-aux-Roses, død 23. januar 1947 i Le Cannet) var en fransk postimpressionistisk maler, medstifter af kunstnergruppen Les Nabis. Nabis French artists hos Britannica.com

Bonnard blev efter farens ønske jurist og arbejdede som sådan en kort periode, før kunsten i 1880'erne blev hans hverv. Han studerede ved Académie Julian og École des Beaux-Arts i Paris.Pierre Bonnard hos Britannica.com

Hans første separatudstilling var i Galerie Durand-Ruel i 1896, og han deltog jævnligt i Salon des Indépendants. Han dannede sammen med Maurice Denis, Paul Sérusier, Ker-Xavier Roussel og Édouard Vuillard kunstnergruppen Les Nabis, der forsøgte at lægge symbolske og åndelige elementer ind i billederne. Gruppen var stiftet af Paul Gauguin og kombinerede symbolismen og impressionismen. 1910 forlod Bonnard Paris og slog sig ned i Sydfrankrig.

Hans værker er kendt for intense farver og komplekse kompositioner, ofte befolket med venner og familie. I en periode var hans billeder inspireret af japanske træsnit.

Bonnard mødte 1893 mødte Marthe, der var født Maria Boursin, men kaldte sig Marthe De Meligny. Marthe blev hans husholderske og senere hans hustru. Hun var hans foretrukne model og forekommer på talrige malerier: med sytøjet, i køkkenet, i badekarret ....

Bonnard lavede også selvportrætter, landskabsmalerier og stilleben.

Han malede ikke 'i marken' eller efter 'levende' model, men lavede skitser af sine motiver – nogle gange fotograferede han dem også – og gjorde noter om farverne. Ud fra disse forarbejder og noter udførte han derefter malerier på lærred i sit atelier.

Bonnard færdiggjorde sit sidste maleri af mandeltræer i blomst få dage før sin død. Museum of Modern Art arrangerede en posthum udstilling for ham i 1948, og i 1998 havde Tate Gallery i London en stor udstilling, der fortsatte hos Museum of Modern Art.

Et dansk kuriosum: I 1897 udarbejdede Pierre Bonnard 18 erotiske tegninger som illustrationer til den franske oversættelse af Peter Nansens roman Maria, en Bog om Kjærlighed (1894). Romanen er en kærlighedserklæring til den unge danske skuespillerinde Betty Müller, som Peter Nansen blev gift med 1896.Marie : Roman / Peter Nansen ; trad. du danois par Gaudard de Vinci ; Dessins de Pierre Bonnard. – Paris : Éditions de La Revue Blanche, 1897.

Billeder

Referencer

Litteratur Bonnard : Udstillingskatalog. - Humlebæk, Louisiana, 1992. – 98 sider, illustreret (i farver). – (Louisiana revy, 33. årgang nr 1, september 1992 – Indhold:Margrit Hahnloser-Ingold: "Pierre Bonnard". – Michel Serres: "Lærred, klæde, hus". – Eric Fischl: "Adam og Eva i Frankrig". – Øystein Hjort: "Bonnards blik". – Ola Billgren: "Havnen i Saint-Tropez – en indgang til Pierre Bonnards værk: Bonnards anvendelse". – François Heilbrun og Philippe Néagu: "Bonnard og fotografiet". – Antoine Terrasse: "Biografi"

Eksterne henvisninger

Pierre Bonnard hos Britannica.com

Pierre Bonnard hos Artcyclopedia

__NOTOC__

Kategori:Malere fra Frankrig