Buddinge Batteri er et nedlagt batteri. Det ligger ikke langt fra Buddinge Rundkørsel for enden af Gustav Esmanns Allé. Batteriet indgik i Gladsaxe Kommunes del af Københavns moderne befæstnings nordlige front: betonbefæstningselementerne Gladsaxe Fort, Bagsværd Fort, Buddinge Batteri, Tinghøj Batteri samt en minimal del af Befæstningskanalen, som forbinder Furesø med Lyngby Sø.
Buddinge Batteris funktion var at støtte Bagsværdfortet og Gladsaxefortet. Efter mangeårigt statligt ejerskab afhændede statens ejendomsselskab Freja i 2005 Buddinge Batteri mhp. boligbyggeri.www.dn.dk Om Frejas salg
Da området, hvor Buddinge Batteri ligger, i årtier har været udlagt som rekreativt område i kommuneplanen, har Gladsaxe Kommune modsat sig ønsket om boligbyggeri og har sammen med Danmarks Naturfredningsforening rejst kulturhistorisk fredning efter naturbeskyttelsesloven kap. 6.
GNSS netværk På området står også en satellitmodtagerstation, der deltager i det Europæiske Reference GNSS NetværkEuropæiske Reference GNSS Netværk som en del af Europæiske Geodætiske Reference System ETRS89. Det bliver blandt andet monitoreret af Det Kongelige Observatorium i Belgien og andreKobenhavn, Denmark (BUDP00DNK) på epncb.oma.be. GNSS-antenen kan ses på toppen af den høje betonpylon. Stationen er drevet af Klimadatastyrelsen.
Galleri
Referencer
Ekstern henvisning http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=2566
Kategori:Københavns moderne befæstning Batteri