Psykiatri er den disciplin inden for medicinen, der beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, behandling og forebyggelse af psykiske lidelser og forstyrrelserAlarcón RD (2016). "Psychiatry and Its Dichotomies". Psychiatric Times. 33 (5): 1.Backes KA, Borges NJ, Binder SB, Roman BJ (2013). "First-year medical student objective structured clinical exam performance and specialty choice". International Journal of Medical Education. 4: 38–40.https://www.psychiatry.org/patients-families/what-is-psychiatry#:~:text=Psychiatry%20is%20the%20branch%20of,health%2C%20including%20substance%20use%20disorders.psykiatri | lex.dk – Den Store Danske. Psykiatrien fokuserer på at forstå og behandle komplekse psykologiske og mentale sundhedsproblemer, og den kombinerer medicinske, psykologiske og sociale tilgange for at hjælpe individer med at håndtere og komme sig over psykiske lidelser.Sørensen 2002Videbech, Kjølbye, Sørensen og Vestergaard 2018Shorter, 1997
Psykiatrien er en dynamisk og forskningsorienteret disciplin. Forskning inden for psykiatri fokuserer på at forstå årsagerne til psykiske lidelser, udvikle nye behandlingsmetoder og forbedre forståelsen af hjernens og sindets kompleksitetSrivastava, A. B., Kobeissy, F. H., & Gold, M. S. (2019). Qualitative vs. Quantitative Methods in Psychiatric Research: Updated. Psychiatric Disorders: Methods and Protocols, 23-37.Brown, Christine, and Keith Lloyd. "Qualitative methods in psychiatric research." Advances in psychiatric treatment 7.5 (2001): 350-356.. Psykiatrien involverer også forebyggelse og sundhedsfremme for at reducere forekomsten af psykiske lidelser og fremme mental sundhedSemple, D., & Smyth, R. (2019). Oxford handbook of psychiatry. Oxford university press.. Dette kan omfatte offentlige oplysningskampagner, tidlig intervention og støtte til personer med risiko for at udvikle psykiske sundhedsproblemer.
Psykiatrien dækker et bredt spektrum af psykiske lidelser, herunder depression, angst, skizofreni, bipolar lidelse, spiseforstyrrelser og meget mere. Det er en kompleks disciplin, der arbejder på tværs af faggrænser for at tilbyde omfattende og individualiseret pleje til enkeltpersoner med psykiske Semple, D., & Smyth, R. (2019). Oxford handbook of psychiatry. Oxford university press. sundhedsudfordringer.
Etymologi thumb|Ordet psyche kommer fra oldgræsk for sjæl eller sommerfugl. Den flagrende insekt optræder i våbenet for Storbritanniens Royal College of Psychiatrists
Udtrykket "psykiatri" blev først opfundet af den tyske læge Johann Christian Reil i 1808 og betyder bogstaveligt "medicinsk behandling af sjælen"Binder DK, Schaller K, Clusmann H. (2007). Johann-Christian Reils bidrag til anatomi, fysiologi og psykiatri. Neurokirurgi. 61(5):1091-6. psyche, sind (fra oldgræsk ψυχή (psūkhē)), og -iatri, medicinsk behandling (fra græsk ἰατρός (iatrós), medicinsk).ordnet.dk En læge med speciale i psykiatri er en psykiater.
Psykiatri som fagområde Psykiatrien er et område lægevidenskaben og af sundhedsvæsenet, der fokuserer specifikt på psyken, og som sigter mod at studere, forebygge og behandle psykiske lidelser hos mennesker.
Disciplinen studerer både patientens subjektive erfaringer, og de objektive symptomer hos patienten. Psykiatrien behandler desuden psykiske lidelser, der opdeles i forskellige diagnostiske kategorier. Mens fokus i psykiatrien kun har ændret sig lidt over tid, har de diagnostiske og behandlingsmæssige processer udviklet sig meget og fortsætter med at udvikle sig. Siden slutningen af det 20. århundrede er psykiatrien især blevet mere biologisk, og dermed er den også blevet mindre adskilt fra andre medicinske områder.
Psykiatrien bruger både forskning inden for neurovidenskab, psykologi, medicin, biologi, biokemi og farmakologi. Psykiatere er specialiseret i læge-patient-forhold og er ofte uddannede i varierende omfang i brugen af psykoterapi og andre terapeutiske kommunikationsteknikker. Psykiatere adskiller sig fra psykologer derved, at de er læger og har yderligere taget en speciallægeuddannelse indenfor psykiatrien som tager 5 år; deres grundlæggende medicinske uddannelse er den samme som alle andre læger. Psykiatere kan derfor rådgive patienter, ordinere medicin, lave laboratorieforsøg, foretage neuroanalyser og gennemføre medicinske undersøgelser
Psykiatriske diagnoser Inden for den konventionelle medicinske psykiatri og visse andre tilgange anvendes psykiatriske diagnoser som arbejdsredskab. En psykiatrisk diagnose er i dag et symptombillede, der angiver en tilstand, som er karakteriseret ved nogle bestemte symptomer.
Den hyppigst brugte liste over psykiatriske betegnelser hedder ICD-10 F. Overskrift på den er „psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser“. Neuromedicinere bruger derimod listen ICD-10 G. Overskrift på den er „sygdomme i nervesystemet“. Listen begynder med nummer G 00 Hjernehindebetændelse. Den er forårsaget af bakterier. G 10 Huntingtons sygdom er fremkaldt af et gen, og ved G 20 Parkinsons sygdom dør hjerneceller. Forskellen er, at neuromedicinere undersøger for sygdomme i nervesystemet, mens psykiatere bruger betegnelser for adfærd.
Konventionel psykiatrisk behandling I den konventionelle medicinske psykiatri bliver personer med psykiske lidelser bliver almindeligvis omtalt som patienter, men kan også blive kaldt klienter, forbrugere eller modtagere af tjenesteydelser. De kan komme under pleje af en psykiater eller andre sundhedsprofessionelle ad forskellige veje, de to mest almindelige er selvhenvisning eller henvisning fra en almenpraktiserende læge. Alternativt kan en person blive henvist af et hospitals sundhedsprofessionelle, ved retskendelse, ufrivillig engagement, eller f.eks. i Danmark, Storbritannien og Australien, ved tvangsindlæggelse efter en psykiatrilov.
Personer, der gennemgår en psykiatrisk vurdering, vurderes af en psykiater for deres mentale og fysiske tilstand. Dette indebærer normalt at interviewe personen, og ofte at indhente oplysninger fra andre kilder, såsom andre sundheds- og socialfagligt personale, pårørende, medarbejdere, retshåndhævende personale, akut medicinsk personale og psykiatriske skalaer. En psykiatrisk udredning, og en fysisk undersøgelse udføres normalt for at fastslå eller udelukke andre sygdomme, der kan bidrage til de påståede psykiske problemer. En fysisk undersøgelse kan også tjene til at identificere tegn på selvpåført skade; denne undersøgelse er ofte udført af en anden end en psykiater, især hvis blodprøver og medicinsk billedbehandling udføres.
Den mest konventionelle form for behandling er medicinsk behandling med psykofarmaka. Som de fleste medikamenter kan psykiatrisk medicin give bivirkninger hos patienter, og nogle kræver løbende terapeutisk lægemiddelovervågning, f.eks. fuldt blodbillede, serum, narkotikaniveauer, nyrefunktion, leverfunktion og / eller skjoldbruskkirtelfunktion. Effekten og negative bivirkninger af psykiatriske stoffer kan variere fra patient til patient. Elektrochokbehandling (ECT) gives undertiden for alvorlige og invaliderende tilstande, såsom til patienter som ikke reagerer på medicin. Psykoterapi eller samtaleterapi gives også undertiden, ofte som supplement til medicinsk behandling og især for lettere tilstande.
I mange år har en kontrovers omgivet anvendelsen af ufrivillig behandling og anvendelse af udtrykket "manglende indsigt" i beskrivelsen af patienter. Psykiatrilovene varierer betydeligt blandt jurisdiktioner, men i mange tilfælde er ufrivillig psykiatrisk behandling tilladt, når der vurderes at være en risiko for patienten eller andre på grund af patientens sygdom. Ufrivillig behandling refererer til tvangsbehandling, der sker på grundlag af den behandlende læges anbefalinger uden at kræve samtykke fra patienten.
Internationale tilgange til psykiatri Der findes forskellige teoretiske og praktiske tilgange til forståelsen og behandlingen af psykiske lidelser/sygdomme:
Medicinsk/biomedicinsk psykiatri Den medicinske eller biomedicinske psykiatri er den mest konventionelle og dermed den mest udbredte tilgang i Vesten. Tilgangen undersøger tegn og symptomer og sammenligner dem med diagnostiske kriterier. Psykisk sygdom kan også vurderes omvendt, gennem en anamnese, der forsøger at indarbejde symptomer i en meningsfuld livshistorie og til at forstå dem som reaktioner på eksterne forhold. Begge tilgange er vigtige inden for psykiatrien, men har ikke i tilstrækkelig grad formået at overkomme kontroverser over enten valget af et psykiatrisk paradigme eller specifikationen af psykiske sygdomme.
Når en læge diagnosticerer en patient kan han vælge at behandle patienten på forskellige måder. Ofte vil psykiatere udvikle en behandlingsstrategi, der inkorporerer forskellige facetter af forskellige tilgange til én. Medicinsk behandling bliver meget ofte anvendt sammen med psykoterapeutisk behandling, som for eksempel kognitiv terapi, eller psykoedukation.
Neuropsykiatri Neuropsykiatri forstår psykiske lidelser i sammenhæng med neurologiSachdev, P.S. (2005). Whither Neuropsychiatry? Journal of Neuropsychiatry and Clinical Neurosciences,17,140-141. Lidelser antages at skyldes neurologiske dysfunktioner, hvilket vil sige organiske forstyrrelser i hjernen og nervesystemet. Neuropsykiatri er især optaget af lidelser som skizofreni, depression, ADHD og bipolar lidelse. Der lægges i behandlingen ofte vægt på psykofarmaka, elektrochok eller psykokirurgi.
Biopsykosocial og biokognitiv psykiatri Ideen om "en biopsykosocial model" bruges til at understrege den multifaktorielle karakter af kliniske lidelser. Her har psykiske lidelser både biologiske, psykologiske og sociale årsager.
Alternativt kan en "biokognitiv model" anerkende det fysiologiske grundlag for psykens eksistens, men identificerer kognition som et ikke-reducerbart og selvstændigt domæne, hvor der kan opstå uorden. Biokognitive tilgange indebærer en mentalistisk ætiologi og giver en naturligt dualistisk revision af den biopsykosociale opfattelse.
Socialpsykiatri Socialpsykiatri rummer tilbud af social karakter til sindslidendeLihme 2008Brandt 2006. Det kan for eksempel være særlige botilbud, hvor sindslidende tilses af socialfagligt personale. Her handler behandling sommetider om aktivering og lignende, f.eks, i job eller uddannelse.
Psykodynamisk psykiatri Psykodynamisk psykiatri har sin baggrund i psykoanalyse, der koncentrerer sig om den tidlige barndom, irrationelle drifter, det underbevidste, og konflikt mellem bevidste og ubevidste strømmeCullberg 1999. Psykodynamisk psykiatri lægger stor vægt på ubevidste fortrængninger og forstår psykiske lidelser som resultat at problemer, der har deres rod i den psykiske udvikling i barndommen. Her gøres der ofte brug af psykoterapi, enten i form af psykoanalytisk psykoterapi eller psykodynamisk psykoterapi eller gruppeterapi, eventuelt sammen med psykofarmaka.
Humanistisk psykiatri Den humanistiske psykiatri har sit grundlag i humanistisk psykologi, og den bruger ikke udtrykket patient, men sætter i stedet klienten eller brugeren i fokus som en personEneman M, Vanhee L, Liessens D, Luyten P, Sabbe B, Corveleyn J. (2019): Humanistic Psychiatry and Psychotherapy: Listening to Patients as Persons in Search of Meaning. The Case of Schizophrenia. Journal of Humanistic Psychology. 59(2):148-169.. Denne psykiatriske tilgang fokuserer især på at fremme personens evne til at følge sine egne behov, selvudforskning og selvrealiseringAlanen 2009. Den humanistiske psykiatri benytter sig traditionelt set mindre af diagnoser eller giver dem en anden betydning end i konventionel medicinsk psykiatri. Den humanistiske psykiatri gør overvejende brug af psykoterapi i behandlingen, i form af humanistisk psykoterapi.
Eksistentiel psykiatri