Bernard Diomède (født 23. januar 1974 i Saint-Doulchard, Frankrig) er en tidligere fransk fodboldspiller, der spillede som midtbanespiller i en række franske klubber, samt for Liverpool F.C. i Premier League. Han blev desuden verdensmester med Frankrig i 1998.
Klubkarriere Diomède startede sin karriere i 1992 hos AJ Auxerre i den franske Ligue 1, hvilket også var klubben han opnåede sine største succeser med, da han i 1996 var med til at sikre holdet The Double, sejre i Ligue 1 og Coupe de France. Efter at have tilbragt otte år i Auxerre blev han i 2000 solgt til Liverpool F.C.
Opholdet i Premier League blev ikke den store succes for Diomède, der kun nåede to ligakampe for Liverpool, og som også blev udlejet til AC Ajaccio i sit hjemland. I 2003 rejste han tilbage til Frankrig og tilbragte sine tre sidste sæsoner hos henholdsvis AC Ajaccio, US Créteil og Clermont Foot.
Landshold Diomède nåede at spille otte kampe for det franske landshold, der alle faldt i 1998. Debuten kom mod Spanien den 28. januar, og efterfølgende blev han af landstræner Aimé Jacquet udtaget til VM i 1998, hvor han på hjemmebane var med til at blive verdensmester.
Titler Ligue 1 1996 med AJ Auxerre
Coupe de France 1996 med AJ Auxerre
VM i fodbold 1998 med Frankrigs landshold
Eksterne henvisninger Spillerinfo
Kategori:Fodboldspillere fra Frankrig Kategori:Fodboldspillere fra AJ Auxerre Kategori:Fodboldspillere fra Liverpool F.C. Kategori:Fodboldspillere fra AC Ajaccio Kategori:Fodboldspillere fra US Créteil Kategori:Fodboldspillere fra Clermont Foot Kategori:Verdensmestre i fodbold Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1998