United States Capitol er en bygning i USA's forbundshovedstad Washington D.C., der fungerer som sæde for Kongressen, USA's føderale lovgivende forsamling. Kongressens ene kammer, Senatet, ligger i den nordlige ende, mens det andet kammer, Repræsentanternes Hus, ligger i den sydlige ende.

Ligesom hovedbygningerne for den udøvende og dømmende magt er Capitol bygget i nyklassicistisk stil med en hvid facade. Bygningen er placeret på toppen af Capitol Hill i den østlige ende af the National Mall. Selvom den ikke ligger i det geografiske centrum af District of Columbia, er Capitol det origo, hvorfra kvadranterne i distriktet er udarbejdet fra.

Officielt bliver både den østlige og vestlige side af Capitol refereret til som facaden. Indsættelse af USA's præsidenter er historisk sket ude foran på den østlige side af bygningen, men siden Ronald Reagans indsættelse den 21. januar 1981 er det foregået på den vestlige side ud mod National Mall, hvor der opbygges et podium til formålet.Inauguration at the U.S. Capitol | Architect of the Capitol Historisk er det dog den østlige side, der oprindeligt blev bygget til modtagelse af gæster og dignitarer.

Historie

Den oprindelige kongresbygning stod færdig i 1800. Bygningen blev ødelagt i 1814, da britiske soldater indtog Washington under 1812-krigen, men blev genopført indenfor 5 år.

Angrebet på Kongressen i 2021

Den 6. januar 2021 skulle Kongressen endelig bekræfte valgresultatet fra præsidentvalget i 2020 og valget af Joe Biden som nationens 46. præsident. Begivenhederne den 6. januar 2021 er af blandt andet forhenværende politichef i Washington D.C. og en række danske medier blevet omtalt som et reelt 'kupforsøg'.

Tidligere på dagen havde det demokratiske parti vundet de to sidste pladser i Senatet efter en sejr i delstaten Georgia. Da Joe Biden og hans parti allerede havde sikret præsidentposten og et flertal i Repræsentanternes Hus, betød det at Trump som den første præsident siden 1932 både havde tabt præsidentposten og flertallet i kongressens to kamre. Overblik: Det ved vi om dramaet i USA

Dette opildnede Trump-støtter der var overbeviste om at også dette valg var omfattet af en voldsom valgsvindel. En påstand som præsident Trump gentagne gange havde fremlagt, så sent som tidligere samme dag, hvor han sagde i en tale til sine støtter, at de skulle møde op ved Kongressen og vise deres utilfredshed.

Ved 19-tiden dansk tid væltede vrede Trump-støtter barrikaderne foran kongresbygningen og begyndte at storme den, alt imens kongresmedlemmerne formelt var ved at godkende Bidens valgsejr. Kongresmedlemmerne blev evakueret inden demonstranterne nåede at bryde ind i Kongressen og vandalisere og plyndre. De nåede ind på flere kontorer, blandt andet Nancy Pelosis kontor som demonstranter vandaliserede og ødelagde.

Flere demonstranter var bevæbnede hvilket førte til voldelige sammenstød med politiet og Nationalgarden som også blev sat ind, for at få kontrol over situationen. Det voldelige sammenstød førte til at en civil kvinde blev skudt og senere mistede livet. Også flere betjente blev såret, og en af dem døde senere af sine kvæstelser."US Capitol Police officer has died following pro-Trump riot." CNN.com 8. januar 2021. Tilgået 8. januar 2021. En 24-årig mand blev alvorligt skadet, da han ifølge CNN faldt over ti meter ned fra et stillads, han var kravlet op af ved kongresbygningen. Kvinde skudt i Kongressen er død - TV 2

Præsident Trump havde som sagt opfordret sine støtter til at møde op ved Kongressen og støttede på Twitter demonstranterne. Men efter de var trængt op i kongresbygningen og ind i selve Kongressen - og efter pres fra flere republikanske politikere - opfordrede Trump dem til at de "forblev rolige", og siden at de skulle gå hjem. Samtidig gentog han sine beskyldinger om valgsvindel, og hævdede at sejren var blevet stjålet fra republikanerne.

Ved 23.30-tiden dansk tid blev det oplyst at Kongressen igen var sikrethttps://www.dr.dk/nyheder/seneste/den-amerikanske-regeringsbygning-er-nu-sikret, og formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi forsikrede at arbejdet med at godkende Bidens valgsejr ville forsætte senere på aftenen.

Kl 18 amerikansk tid var der for at stoppe optøjerne udstedt et udgangsforbud. Trods dette var der stadig demonstranter ved Capitol Hill efter udgangsforbuddet var trådt i kraft.https://www.dr.dk/nyheder/seneste/stadig-demonstranter-ved-capitol-trods-udgangsforbud

Se også United States Capitols undergrundsbane Stormen på United States Capitol 2021

Referencer

Eksterne henvisninger

Capitol Visitors Center United States Capitol Historical Society Architect of the Capitol Capitol History Project – Documentary and website by C-SPAN Temple of Liberty: Building the Capitol for a New Nation via Library of Congress

Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Washington D.C. Kategori:Parlamentsbygninger