Folketingsvalget den 4. december 1973 var det 54. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark. Valget kaldes hyppigt ved tilnavnet "Jordskredsvalget", sommetider også “protestvalget”, grundet dets permanente følger for det politiske system i Danmark, der hidtil hovedsageligt fungerede som et firpartisystem. Tre nye partier - Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti - drog fordel af massiv vælgervandring og blev repræsenteret i Folketinget, mens de fire gamle partier tilsammen mistede 54 mandater, og mere end en tredjedel af folketingsmedlemmerne blev udskiftet. Desuden kom Kommunisterne og Retsforbundet, der havde været ude af Folketinget siden 1960, ind igen. Det foregående valg fandt sted den 21. september 1971.

De store bevægelser i stemmeafgivningen kom bl.a. som en reaktion på stigende skatter som følge af mange ansættelser i det offentlige, indførelsen af fri abort, legalisering af billedporno, og en mangel på tillid til de gamle partiers politikere.

Efter valget dannede Poul Hartling den 19. december Regeringen Poul Hartling, der sad indtil den 13. februar 1975.

Valgresultat

Personlige stemmer Følgende kandidater fik flest personlige stemmer:

Erhard Jakobsen (M): 29.086 Mogens Glistrup (Z): 22.160 Hilmar Baunsgaard (B): 19.407 Poul Nyboe Andersen (V): 16.897 Anker Jørgensen (A): 15.783 Svend Auken (A): 11.694 Poul Schlüter (C): 11.207 Kjeld Olesen (A): 11.021 Orla Møller (A): 10.974 Ivar Nørgaard (A): 10.397

Se også Folketingsmedlemmer valgt i 1973 Folketingsvalget 2015, kaldet "hofteskredsvalget"

Noter

1973 Kategori:Politiske valg i 1973