Vejle (udtalt [ˈvɑjlə]) er en by ved Vejle Fjord i Sydjylland, der med er Danmarks niendestørste byområde. Byen er hovedby og administrativt centrum i Vejle Kommune. Vejle huser også Regionshuset, der er Region Syddanmarks hovedsæde.
Vejle opstod som købstad ved et vadested i bunden af Vejle Fjord, hvor Vejle Ådal og Grejsdalen mødes. Byen er kendt for sit kuperede landskab med fjorden, de lange dalstrøg og de stejle, skovklædte skrænter.
Fra slutningen af 1800-tallet udviklede Vejle sig til en betydelig industriby, hvor især tekstilindustrien fik stor betydning. I løbet af 1900-tallet mistede industrien gradvist sin dominerende rolle, og Vejle udviklede sig i højere grad til handels-, administrations-, uddannelses- og serviceby. Byen har samtidig oplevet en betydelig befolknings- og boligvækst i de seneste årtier.
Bynavnets oprindelse
Bynavnet kendes fra 1200-tallet i formen Wæthlæ og senere blandt andet som Wæthæl (1293), Wedele (1421) og Weyle (1552). Navnet kommer af det gammeldanske wæthæl, der betyder "vadested", og henviser til et eller flere vadesteder ved åerne gennem byen..
Historie
Oprindelse og middelalder
Vejle opstod ved et vadested over Vejle Å. Arkæologiske fund viser bebyggelse fra middelalderen, og i løbet af 1200-tallet udviklede byen sig omkring de nuværende Kirkegade, Torvegade og Nørregade.
Kongemagten lod i 1200-tallet opføre borgen Borgvold øst for byen, og Sankt Nicolai Kirke blev opført i midten af århundredet. Fra begyndelsen af 1300-tallet lå der et dominikanerkloster omtrent, hvor Vejle Rådhus ligger i dag. Vest for byen ved Vejle Å lå borgen Rosborg. Vejle fik sine ældst kendte købstadsprivilegier i 1327.
Reformationen medførte nedlæggelsen af klosteret. Vejle Latinskole blev oprettet i 1500-tallet; blandt dens elever var historikeren Anders Sørensen Vedel.
1500-, 1600- og 1700-tallet
Efter en fremgangsperiode i 1500-tallet blev Vejle hårdt ramt af 1600-tallets krige. Kejserlige tropper besatte byen i 1627, og svenske tropper gjorde det samme i 1644 (under Torstenssonfejden) og 1657 under (Karl Gustav-krigene). Krig, sygdom og økonomisk tilbagegang førte til stagnation, og der var i en periode planer om at nedlægge Vejle som købstad til fordel for nyanlagte Fredericia.
thumb|left|upright=0.75|Sankt Nicolai Kirke
Byen begyndte igen at vokse i 1700-tallet, men en storbrand i 1786 ødelagde blandt andet det meste af Nørregade. Ved folketællingen året efter havde Vejle kun 843 indbyggere. I 1801 var folketallet steget til 1.310.
Handel, havn og tidlig industrialisering
I 1796 blev Vejle administrativt centrum for det nyoprettede Vejle Amt. I 1826 blev en ny havn taget i brug på Holmen. Havnen fik stor betydning for byens handel og gav samtidig de fremvoksende industrivirksomheder langs Vejle Å og Grejs Å bedre transportmuligheder.
thumb|upright=0.75|Den Smidtske Gård
Jernbanen kom til Vejle i 1868 som en del af Den østjyske længdebane. I 1894 åbnede Vejle-Give-banen, og Vejle-Vandel-banen fulgte i 1897, hvilket styrkede Vejles rolle som et centralt handels- og trafikknudepunkt. Vejle Havn blev siden udvidet adskillige gange og fik stor betydning for industrialiseringen, blandt andet gennem import af råvarer til byens virksomheder.
Frem til 1930'erne sejlede fjorddampere mellem Vejle og udflugtsmål langs Vejle Fjord, blandt andet Munkebjerg, Tirsbæk og Fakkegrav.
Industriby og befolkningsvækst
Fra sidste del af 1800-tallet voksede Vejle kraftigt som industriby. Tekstilindustrien fik en særlig fremtrædende rolle. De mange tekstilvirksomheder gav Vejle tilnavnet "Danmarks Manchester".
Industrialiseringen omfattede også jern- og metalindustri, svineslagteri og senere produktion af slik og tyggegummi. Virksomheder som De Danske Bomuldsspinderier, C.M. Hess, Vejle Amts Svineslagteri og Vejle Caramel- og Tabletfabrik – senere Dandy – blev i forskellige perioder store arbejdspladser.
Industrialiseringen medførte en kraftig befolkningstilvækst og omfattende boligbyggeri, især i Vestbyen. Vejle udviklede sig samtidig til en markant arbejderby.
Besættelsen 1940-1945
Tyske tropper besatte Vejle den 9. april 1940. Under besættelsen udviklede der sig en organiseret lokal modstandsbevægelse, som blandt andet arbejdede med efterretning, illegal presse, våbenmodtagelse og -depoter samt sabotage.
Efter at det danske politi blev sat ud af funktion af den tyske besættelsesmagt i september 1944, gik flere lokale politifolk under jorden og blev aktive i modstandsbevægelsen.
Ved krigens afslutning gik modstandsbevægelsen i Vejle i alarmberedskab den 1. maj 1945. Efter befrielsesbudskabet den 4. maj overtog modstandsfolk Vejle Rådhus, og den følgende dag blev det tyske hovedkvarter ved Søndermarksskolen omringet. Den tyske kommandant indledte herefter forhandlinger med modstandsbevægelsens lokale ledelse, og kapitulationsbetingelserne blev underskrevet den 5. maj. Britiske tropper nåede Vejle den 8. maj.
Fra industriby til handels- og serviceby
Industrien prægede Vejle langt ind i 1900-tallet, men i anden halvdel af århundredet blev dens betydning reduceret. Flere store virksomheder lukkede, flyttede eller ændrede karakter, og tidligere industriarealer blev efterhånden taget i brug til andre formål.
Samtidig voksede Vejles betydning som handels-, administrations- og serviceby. Tidligere industrimiljøer er flere steder blevet integreret i den moderne by, blandt andet Spinderihallerne, der i dag fungerer som kultur- og innovationsmiljø.
Landskab og byudvikling
Vejles karakteristiske landskab blev formet under den seneste istid. Vejle Ådal er en næsten 40 km lang tunneldal, dannet af store mængder smeltevand under isen. Dalen betegnes som Østjyllands længste og mest markante tunneldal.
Grejsdalen er på den nederste strækning en erosionsdal, der blev dannet, da store vandmængder fra en issø skar sig ned i landskabet. Med sine 50-70 meter høje skrænter beskrives Grejsdalen ofte som den dybeste kløft i Danmark.
Det centrale Vejle ligger på den lave dalbund mellem åerne og fjorden. Terrænet har begrænset byudviklingen i dalbunden og har medvirket til, at byen gradvist har bredt sig op over højdedragene og ud langs fjorden og ådalene.
Vejles markante højdeforskelle er usædvanlige efter danske forhold. Sydøst for byen ligger Munkebjerg, hvor Munkebjergvej stiger stejlt gennem skoven i en række serpentinesving.
thumb|upright=0.75|Vejle omkring 1900
Vejles historiske bykerne udviklede sig omkring Nørregade, Torvegade og Søndergade. Østbyen begyndte at vokse i første halvdel af 1800-tallet, mens Vestbyen voksede kraftigt i takt med industrialiseringen. Omkring år 1900 begyndte boligbyggeriet i større omfang at bevæge sig op over dalsiderne.
Havnen og den nyere byudvikling
Vejle Havn har siden anlæggelsen i 1820'erne været central for byens udvikling. I de seneste årtier er dele af havneområdet blevet omdannet fra traditionelle havne- og industriarealer til boliger, erhverv og rekreative områder.
thumb|upright=0.75|Havnemøllen på Vejle Havn
Blandt de mest markante nyere byggerier på havnefronten er boligkomplekset Bølgen og Fjordenhus. Omdannelsen fortsætter på Nordkajen, hvor der arbejdes med en ny bydel med blandt andet boliger, erhverv, uddannelse og rekreative områder.
Syddansk Universitet planlægger samtidig sin permanente Vejle-campus på Nordkajen med forventet åbning i 2030.
thumb|left|upright=0.85|Bølgen ved Vejle Fjord
Arkitektur og byplanlægning
I 1997 blev Vejle den første kommune i Danmark til at vedtage en egentlig arkitekturpolitik. Politikken har siden dannet grundlag for kommunens arbejde med arkitektonisk kvalitet i bygninger, byrum og landskab.
Vejle Kommune har desuden en stadsarkitekt, og arkitektur indgår som et selvstændigt element i den strategiske by- og landskabsplanlægning.
Natur, miljø og klimatilpasning
Bynær natur og friluftsliv
Vejles bynære natur omfatter blandt andet Nørreskoven, Sønderskoven, Vejle Ådal og Grejsdalen. Fjorden og skovene ligger flere steder tæt på den centrale by og har gennem generationer været vigtige rekreative områder for vejlenserne.
På nordsiden af Vejle Fjord findes Skyttehushaven, der i mere end 100 år har været et folkeligt udflugts- og samlingssted. Haven blev overdraget til Vejle Kommune af Vejle Skyttelaug i 1915 og fungerer fortsat som park og udflugtssted for byens borgere og gæster.
På den anden side af Tirsbæk Strandvej ligger Nørreskoven med Vejle Dyrehave, der åbnede i 1948, og hvor dådyr og sikahjorte færdes i et omkring 30 hektar stort indhegnet skovområde. Langs fjorden fortsætter det rekreative område mod Albuen Strand og længere mod øst Tirsbæk Strand, der benyttes til badning og friluftsliv.
Vest for byen ligger Kongens Kær og Knabberup Sø, et sammenhængende sø- og vådområde på omkring 100 hektar. Området blev naturgenoprettet i perioden 2004-2009 og rummer et rigt fugleliv. Mere end 200 fuglearter er registreret, heriblandt havørn.
Miljø og genbrug
Vejle har en lang tradition for initiativer inden for affaldssortering, genbrug og miljøformidling. Fra 1989 omfattede kommunens ordning for kildesortering af komposterbart og ikke-komposterbart husholdningsaffald samtlige daværende cirka 24.000 husstande, og et nyt komposteringsanlæg blev taget i brug samme år.
thumb|left|upright=0.75|Økolariet
Som led i kommunens arbejde med bæredygtighed og FN's Agenda 21 blev det i 2000 besluttet at etablere et center for miljø- og bæredygtighedsformidling. Økolariet åbnede i 2003 og formidler viden om blandt andet natur, miljø, klima, energi og bæredygtighed.
I 2018 blev Vejle den første kommune i Danmark til at indføre affaldssortering i det offentlige byrum. I 2023 åbnede RessourceCenter Vejle som Danmarks første containerfrie genbrugsplads. RessourceCenter Vejle kombinerer affaldssortering med direkte genbrug, genanvendelse og formidling.
Klimatilpasning
Vejles lave beliggenhed ved fjorden og de vandløb, der løber gennem byen, gør byen udsat for oversvømmelser fra kraftig nedbør, vandløb og stormflod. Vejle er statsligt udpeget som risikoområde for oversvømmelse fra både hav og vandløb.
Der er gennemført en række klimatilpasningsprojekter, blandt andet sluse- og pumpeanlæg, regulering af vandet fra Grejs Å, diger langs Vejle Å og tilbageholdelse af vand i oplandet. I Østbyen indgår blandt andet skybrudsveje, kanaler, søer og pumpestationer i håndteringen af regnvand. Der arbejdes desuden med stormflodsbeskyttelse langs fjorden.
Befolkning og bydele
Befolkningsvækst thumb|upright=0.75|Den Hvide Facet, et nyere boligbyggeri i Vejle Vejle havde 843 indbyggere i 1787 og 2.943 i 1845. Industrialiseringen førte herefter til kraftig vækst, og byen fortsatte i 1800- og 1900-tallet med at brede sig ud over den oprindelige bykerne.
Vejle har også i nyere tid været en markant vækstby. Fra 2013 til 2023 voksede byens befolkning fra 52.449 til 61.310 indbyggere, svarende til knap 17 procent.Byopgørelsen 2023, Det var væsentligt mere end befolkningsvæksten på landsplan og en større vækst end i blandt andet Aarhus, Aalborg, Odense, Kolding og Horsens i samme periode.
Bydele
Den centrale del af Vejle omfatter den historiske bykerne med hovedparten af byens centrale handels-, kultur- og administrationsfunktioner. Vest for centrum ligger Vestbyen, der voksede kraftigt under industrialiseringen og historisk var præget af fabrikker og arbejderboliger.
thumb|upright=0.75|Vor Frelsers Kirke i Østbyen Østbyen ligger mellem centrum og fjorden og omfatter både ældre bykvarterer og nyere bebyggelse omkring havnen.
Mod nord ligger Nørremarken, som omfatter flere forskellige kvarterer. Her findes blandt andet Stadionkvarteret og Finlandsparken samt Lille Grundet. Byudviklingen er fortsat længere mod nord omkring blandt andet Store Grundet og Grundet. Mod nord og nordvest ligger også Uhrhøj og Grejsdal.