Mahoniebregne-slægten (Cyrtomium) er en slægt af bregner i Mangeløv-familien. Betegnes ofte (fejlagtigt) som Mahognibregne, men mahogni er en træ-type mens Mahonie er en haveplante med blade som Mahoniebregnernes blade ligner. Slægten er meget nært beslægtet med Skjoldbregne-slægten, og nyere forskning antyder at Mahoniebregne-slægten burde inkluderes i Skjoldbregne-slægten.

Slægten har 15-20 arter og er hjemmehørende i subtropiske til varmt tempererede områder i Asien, Afrika og Oceanien. En række arter er ret kulde-tolerante, og dyrkes som haveplanter. Andre dyrkes som stueplanter.

Bladpladen er enkelt-fliget, og bladene er læderagtige på en mørk bladstilk.

Dyrkede arter i Danmark

Asiatisk mahoniebregne (Cyrtomium caryotideum) Japansk Mahoniebregne(Cyrtomium falcatum) Frilandsmahoniebregne (Cyrtomium fortunei)

Kategori:Mangeløv-familien Kategori:Haveplanter Kategori:Stedsegrønne Kategori:Planteslægter