Peder Ebbesen Galt, ( – 1548) var kongelig lensmand på "Århusgård" 1536-48, den tidligere katolske bispegård ved Århus Domkirke, og indvalgt i rigsrådet.
Han var en af Christian 3.s hærførere under borgerkrigen før reformationen og stod for befæstningen af Randers i 1535. I 1536 blev han sammen med Erik Banner beordret til at indtage bispegårdene i Vendsyssel og Viborg Stifter og at fængsle biskopperne Stygge Krumpen og Jørgen Friis.
Han var en af landets rigeste adelsmænd og erhvervede sig efterhånden Rudbjerggaard på Lolland, Skumstrup (Vilhelmsborg) i Jylland, Sellebjerg på Fyn og Ingelstad i Skåne. Desuden købte han 1540 af kronen Birkelse hovedgård med meget gods i Vendsyssel. Han boede på Tyrrestrup mellem Odder og Horsens, som var hans fødegård.
Kilder/henvisninger
om Peder Ebbesen Galt i Dansk biografisk leksikon http://strejf.dk/
Kategori:Rigsråder fra Danmark Kategori:Danskere i 1500-tallet Kategori:Lensmænd fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon