Fedor von Bock (3. december 1880 – 4. maj 1945) var en tysk officer, som opnåede at få rang af feltmarskal under 2. Verdenskrig. Som en leder, der belærte sine soldater om æren ved at dø for det tyske fædreland, fik han øgenavnet "Der Sterber"."Death on the Approaches", TIME Magazine, 8. december 1941 Bock var chef for Heeresgruppe Nord under Felttoget i Polen (1939), ledede Heeresgruppe B under Slaget om Frankrig i 1940, og var senere chef for Heeresgruppe Mitte under angrebet på Sovjetunionen i 1941. Hans sidste kommando var over Heeresgruppe Süd i 1942.
Bock er bedst kendt for at have ledet Operation Taifun, det i den sidste ende fejlslagne forsøg på at erobre Moskva i vinteren 1941. Den tyske offensiv blev forsinket af hårdnakket sovjetisk modstand i omegnen af Mozhaisk, og også af Rasputitsa, årstiden med regn og mudder i Rusland. De bløde jordveje i Rusland blev hurtigt til et bundløst ælte, og derfor gik den tyske fremrykning næsten i stå. Da den russiske vinter slog til med fuld kraft, det var den koldeste vinter i over 50 år,Stug III and IV Assault Guns – German War Files. Artsmagic Ltd. 16. februar 2004 blev de tyske hære hurtigt ude af stand til at gennemføre yderligere operationer og fik større tab som følge af det kolde vejr end gennem kamphandlinger.Battle of Russia, Battlefield: Battles that Won the Second World War – Series 2. Universal Pictures Video. 2. maj 2005 Den sovjetiske modoffensiv drev hurtigt den tyske hær tilbage, og von Bock, som tidligt anbefalede en tilbagetrækning, blev frataget sin kommando af Adolf Hitler.
Som livslang officer i den tyske hær blev Bock anset for at være en general, som gjorde tingene "efter bogen". Han havde også ry for at være en fyrig forelæser, hvilket gav ham tilnavnet "Den hellige ild fra Küstrin".Turney, Disaster at Moscow, (1971) pg.6 Bock blev ikke anset for at være en dygtig teoretiker, men han var meget målrettet, og følte at den største hæder, som en tysk soldat kunne opnå, var at dø på slagmarken for fædrelandet.
Personligt afskyede Bock nazismen, men var ikke stærkt involveret i politik. Han havde heller ikke sympati for sammensværgelser om at afsætte Adolf Hitler og protesterede aldrig officielt mod SS' behandling af civile. Bock var usædvanlig åbenmundet, et privilegium som Hitler kun gav ham, fordi han havde haft succes på slagmarken.
Tidlige år Fedor von Bock blev født i Küstrin, en fæstningsby på bredden af Oder floden i Brandenburg. Hans fulde navn ved fødslen var Moritz Albrecht Franz Friedrich Fedor.Turney, Disaster at Moscow, (1971) pg.3
Han blev født i en preussisk, protestantisk, aristokratisk familie, hvis militære arv gik tilbage til Hohenzollernes tid. Hans far, Karl Moritz von Bock, havde kommandoen over en division i Den fransk-preussiske krig, og han blev dekoreret for tapperhed i Slaget ved Sedan. Hans oldefar gjorde tjeneste i Frederik den Stores hære, og hans bedstefar var officer i den preussiske hær i Slaget ved Jena-Auerstedt. Hans mor, Olga Helene Fransziska Freifrau von Falkenhayn von Bock, var af både tysk og russisk adelig slægt. Bock var langt ude i familie med Erich von Falkenhayn.
I en alder af 8 tog Bock til Berlin for at læse på militærakademierne i Potsdam og Gross Lichterfelde. Undervisningen lagde vægt på preussisk militarisme, og han blev hurtigt en dygtig elev i fag som moderne sprog, matematik og historie. Han talte flydende fransk og i rimelig grad engelsk og russisk.Turney, Disaster at Moscow, (1971) pg.4 I en tidlig alder, og i høj grad på grund af sin far, udviklede Bock en ubetinget loyalitet over for sit land og viede sig til den militære profession. Denne opdragelse ville i høj grad påvirke hans handlinger og beslutninger, da han ledede tropper under 2. Verdenskrig.Turney, Disaster at Moscow, (1971) pg.5 Som 17-årig blev Bock officerskadet i det kejserlige infanteris garderegiment i Potsdam. Han blev udnævnt til officer et år senere. Han gik ind i hæren med rang af sekondløjtnant.
Den høje, tynde, smalskuldrede Bock havde en tør og kynisk form for humor. Han smilede sjældent. Han blev beskrevet som arrogant, ambitiøs og indbildsk. Hans tilgang til militær anstand var med en ubøjelig holdning. Omend han ikke var en strålende teoretiker, var Bock en meget målrettet officer. Som en af de højest rangerende officerer i Reichswehr talte han ofte til de nyuddannede officerer fra militærakademiet. Hans emne var altid, at den højest ære, som en tysk soldat kunne opnå, var at dø for fædrelandet. Han fik hurtigt tilnavnet “Den hellige ild fra Küstrin”.
I 1905 giftede Bock sig med Mally von Reichenbach, en ung preussisk adelskvinde, som han først havde mødt i Berlin. De blev gift ved et traditionelt militært bryllup i garnisonen i Portsdam. De fik en datter, to år efter at de blev gift. Et år senere kom Bock på Krigsakademiet i Berlin, og efter et års studier kom han til generalstaben. Han blev snart medlem af den patriotiske Deutscher Wehrverein og blev en nær bekendt af andre unge, tyske officerer såsom Walther von Brauchitsch, Franz Halder og Gerd von Rundstedt. I 1908 blev han forfremmet til premierløjtnant.
1. Verdenskrig Ved 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 var Bock blevet forfremmet til kaptajn. Han blev stabsofficer i en division i von Rupprechts armegruppe på Vestfronten. Major von Bock var ven af den tyske kronprins. To dage før våbenstilstanden traf han kejser Wilhelm 2. i Spa i Belgien i et forgæves forsøg på at overtale kejseren til at vende tilbage til Berlin og nedkæmpe mytteriet i Kiel. Efter at Versailles-traktaten var underskrevet, fortsatte Bock i hæren, som nu var begrænset til 100.000 mand og steg i graderne. I 1935 udpegede Adolf Hitler general von Bock til øverstkommanderende for 3. Heeresgruppe.Current Biography 1942, pp. 89-91 Bock var en af de officerer, som ikke blev fjernet, da Hitler reorganiserede hæren i forbindelse med oprustningen op til udbruddet af 2. Verdenskrig. Bock forblev monarkist og var en hyppig gæst på den tidligere kejsers residens. Efter sigende sagde Hitler om ham: "Ingen i verden udover von Bock kan lære soldater at dø." Bock selv sagde til sine tropper: "Den ideelle soldat opfylder sin pligt til det yderste, adlyder uden at tænke, tænker kun når han får ordre til det og har det som sit eneste ønske at dø soldatens ærefulde død i kamp."
General von Bock havde kommandoen over indmarchen i Wien i marts 1938 ved Anschluss og dernæst invasionen af Tjekkoslovakiet, inden han ledede tyske hære under 2. Verdenskrig.
2. Verdenskrig Invasionen af Polen Den 25. august 1939 havde Bock kommandoen over Heeresgruppe Nord under forberedelsen af felttoget i Polen. Målet for Heeresgruppe Nord var at nedkæmpe de polske styrker nord for Wisła. Heeresgruppe Nord bestod af general Georg von Küchlers 3. Arme og general Günther von Kluge's 4. Arme. Disse stødte henholdsvis sydpå fra Østpreussen og østpå gennem det nederste af den Polske korridor.
På blot fem uger blev Polen løbet over ende af tyske og sovjetiske styrker, og Bock havde genskabt forbindelsen til Østpreussen. Efter succesen i Polen vendte Bock tilbage til Berlin og indledte forberedelserne til den kommende kampagne i Vest.
Invasionen af Frankrig thumb|Tyske tropper paraderer i Paris, 1940. Kort tid efter erobringen af Polen fik Bock den 12. oktober 1939 kommandoen over Heeresgruppe B. Efter at planerne for det kommende felttog var blevet ændret mange gange i løbet af vinteren, endte det med at Heeresgruppe B bestod af 29½ divisioner, herunder 3 panserdivisioner. Målet for denne Heeresgruppe var at rykke ind i Holland og Belgien og lokke britiske og franske styrker til at komme hollænderne og belgierne til undsætning og derved skabe en lomme af allierede styrker nord for Frankrig. Heeresgruppe B bestod af 18. Arme og 6. Arme. Planen lykkedes over al forventning, og britiske og franske styrker måtte i hast evakueres fra Dunkerque, hvorefter store dele af Frankrig blev besat og landet kapitulerede.
Den 18. juli 1940 blev Bock forfremmet til feltmarskal under en reception, som Adolf Hitler afholdt. I en stor del af sommeren 1940 var Bock skiftevis i sit hovedkvarter i Paris og i sit hjem i Berlin. I slutningen af august overførtes Heeresgruppe B til Østpreussen. Denne flytning omfattede von Kluges 4. Arme. Den 11. september 1940 afgav Bock kommandoen over sit besættelsesområde i Frankrig til feltmarskal Wilhelm Ritter von Leeb.
Operation Barbarossa
thumb|right|280px|Operation Barbarossa: den tyske invasion af Sovjetunionen, 21. juni 1941 til 5. december 1941:
Som forberedelse til Operation Barbarossa blev Heeresgruppe B den 1. april 1941 omdøbt til Heeresgruppe Mitte. Det skete i en officiel ordre fra generalstaben, som definerede, hvorledes invasionsstyrken skulle organiseres.Turney, Disaster at Moscow, (1971) pg.37 Med udgangspunkt i Polen var Heeresgruppe Mitte den ene af tre styrker, som skulle invadere Sovjetunionen. Den omfattede 4. arme, 9. arme, 3. panserarme, 2. panserarme og 2. luftflåde. Til venstre for von Bocks Heeresgruppe Mitte lå Heeresgruppe Nord under kommando af Wilhelm Ritter von Leeb. Til højre lå Heeresgruppe Süd under kommando af Gerd von Rundstedt.
Oprindelig var det Heeresgruppe Mittes opgave at følge i Napoleons fodspor nord for Pripjet sumpene direkte mod Moskva. Trods kraftige protester fra von Bock ændrede Hitler planen, en af mange ændringer han foretog, både før og efter at invasionen var gået i gang. Von Bock var imod enhver ændring af planen for erobring af Moskva, fordi han ville besætte Moskva så hurtigt som muligt, helst inden vejret blev koldt, så hans tropper kunne have varme kvarterer om vinteren. Da dette ikke lykkedes, betød det, at hele kampagnen i Sovjet mislykkedes.
Den nye opgave for Heeresgruppe Mitte var at rykke frem mod byerne Minsk og Smolensk og foretage en gigantisk knibtangsmanøvre, som ville nedkæmpe de sovjetiske hære i området. Derefter skulle Heeresgruppe Mitte rykke i retning af Leningrad og sammen med Heeresgruppe Nord bekæmpe resterne af de sovjetiske hære i de Baltiske lande og indtage havne, som havde stor betydning for forsyningen af de tyske hære. Først når hovedparten af den sovjetiske hær var nedkæmpet i det vestlige Rusland, skulle Heeresgruppe Mitte rykke frem til den sovjetiske hovedstad. Hitler lavede denne ændring vel vidende, at selv om Napoleon havde erobret Moskva, blev han besejret, fordi han ikke havde fået nedkæmpet den russiske hær.
Klokken 3:15 om morgenen den 22. juni 1941 blev de første skud affyret i Operation Barbarossa. Ved kampagnens start forblev Bock ved sit skrivebord i sit hovedkvarter og ventede på de første rapporter fra fronten. Indenfor en time efter angrebets start begyndte de første rapporter at nå frem til hovedkvarteret. Dele af Heinz Guderians styrke havde krydset floden Vestlige Bug og omgik byen Brest-Litovsk. Hermann Hoth’s kampvogne var på vej mod Grodno ved Nemunas floden for at erobre de vigtige overgange over floden. Adskillige rekognosceringsenheder fra 4. arme og 9. arme havde allerede krydset floderne Bug og Desna.