Arkhangelsk (, ; , dvs. Ærkeenglen Mikael som byen er opkaldt efter) er en by i den nordligste del af den europæiske del af Rusland.

Arkhangelsk ligger ved floden Nordlige Dvina 40–45 km fra udløbet i Hvidehavet. Byen har et areal på og et indbyggertal på indbyggere. Den blev grundlagt i og var Ruslands vigtigste havneby i middelalderen. Arkhangelsk er administrativt center i Arkhangelsk oblast.

Geografi og demografi

Byen har et areal på 294,42 km², og bydelene breder sig 35–40 km langs floden Nordlige Dvina og på flere af øerne i floddeltaet. Et af byens største historiske vartegn er det gamle, fæstningslignende handelscenter Gostinij Dvor (1668), en mægtig bygning som er 400 m lang og ligger langs floden som et monument over byens storhedstid som handelsby. Byen har en befolkning på 348.783(2010), hvilket giver en befolkningstæthed på 1.184/km².

        År         Indbyggere 1678Pomorskaja ėnciklopedija: Tom 1 Istorija Archangel'skogo Severa. Pomorskij gosudarstvennyj universitet, Archangelsk 2001, , S. 42. 465 1782 12.100 1811 11.000 1840 9.600 1856 15.200 1863 20.200 1897* 20.882 1914 36.900 1923 53.300 1926 75.500 1931 128.600         År         Indbyggere 1939* 251.000 1956 238.000 1959* 256.309 1962 276.000 1967 310.000 1970* 342.590 1973 362.000 1976 371.000 1979* 385.028 1982 395.000 1986 412.000         År         Indbyggere 1989* 415.921 1992 369.100 1996 372.100 1998 367.900 2000 361.800 2002* 356.051 2005 351.600 2006 349.800 2007 348.600 2008 348.700 2010 348.783

(*) Data fra alsovjetiske og alrussiske folketællinger.Совиет Унион. Центральное статистическое управление: Итоги Всесоюзной переписи населения 1959 года, Краус Репринт, 1963, side 30.Første folketælling foretaget i Rusland år 1897, fra Demoscope Weekly; Institut for Demografi, det Statslige Universitet for Økonomi Moskva (Russisk); set 29. oktober 2011.Folketælling 1989 fra Demoscope Weekly; Institut for Demografi, det Statslige Universitet for Økonomi Moskwa (Russisk); set 29. oktober 2011.Russiske folketælling fra 2002 på den officielle Website for folketællingen (Russisk); set 29. oktober 2011.

Befolkningsudvikling200420052006Befolkningstal (ved årets begyndelse)359.400 357.700355.800Naturlige ændringer i befolkningstallet- Antal fødte - Antal døde 3.8215.491 3.6705.326 3.6314.951Befolkningsændringer pga. flytning- Antal tilflyttede - Antal fraflyttede 4.1584.194 3.5203.578 3.3563.266

Kilde: Officiel homepage for Arkhangelsk by

Administrativ bystruktur Arkhangelsk er inddelt i ni bydistrikter. BydistriktRussisk navnBefolkningstal 2002KommentarIsakogorskijИсакогорский26.533Navngivet efter bydelen IssakogorkaLomonosovskijЛомоносовский72.869Navngivet Mikhail LomonosovMajmaksanskijМаймаксанский24.701Navngivet efter bydelen MaimaksaMajskaja GorkaМайская Горка38.198 OktjabrskijОктябрьский85.044Fra Oktjabr (Oktober, dvs. Oktoberrevolutionen)SevernyjСеверный25.408Nordlige RajonSolombalskijСоломбальский37.168Navngivet efter bydelen SolombalaVaravino-FaktorijaВаравино-Фактория36.392 TsiglomenskijЦигломенский9 738Navngivet efter bydelen Ziglomen

Kilde: Federal State Statistics Service

Byen administrerer også en del af landsbyerne udenfor selve bykernen. Hele området havde 362.327 "Ruslands Folketælling 2002" indbyggere ved folketællingen i 2002, men folketallet var faldet til 354.583"ROSSTAT Adm" indbyggere i begyndelsen af 2007.

Historie Landet ved Gandvigen i Bjarmaland Området omkring vore dages Arkhangelsk kaldte vikingerne for Bjarmaland. Ottar fra Hålogaland fortalte fra sin rejse østpå i 800-tallet, at der var et område ved en stor flod ved Hvidehavet (norrønt: Gandvik), som var stærkt bebygget, noget som formentlig var bebyggelsen, som senere blev til Arkhangelsk. I 1027 skal Tore Hund ifølge Snorre have været på plyndringstogt i området.

I efteråret 1989 fandt russiske forskere en usædvanlig stor sølvskat ved Dvina-mundingen, hvor Arkhangelsk ligger i dag. Den var sandsynligvis skjult i begyndelsen af 1100-tallet og indeholdt genstande, som kan have været op til 200 år gamle, da de kom i jorden. Det, som er fundet af skatten, udgør i alt over 1,6 kg sølv, for det meste mønter. Smykker og smykkedele stammer fra Rusland eller russiske naboområder. De allerfleste af mønterne var tyske, men der var også et beskedent antal kufiske, engelske, bøhmiske, ungarske, danske, svenske og norske.

Det er vanskeligt at sætte dette fund ind i en kulturhistorisk sammenhæng, før der har været mulighed for at lave bosætningshistoriske undersøgelser i området. Generelt set kan man sige, at sådanne skattefund, enten de kommer fra Rusland, Baltikum eller Skandinavien, er nært knyttet til veletablerede landbrugssamfund med omfattende handelsvirksomhed. Skatten kan være vidnesbyrd om en russisk kolonisering i det omfang, som det tidlige russiske kildemateriale antyder, men at der måske var større kraft bag denne proces end tidligere antaget. Eller det kan dreje sig om en skat, som er begravet af bjarmasamfundet, som man ser konturerne af i det norrøne kildemateriale.

Novgorod-russerne kommer

I 1100-tallet etablerede folk fra Novgorod (Norrønt: Holmgard) sig her og oprettede et kloster tilegnet Ærkeenglen Mikael ved mundingen af Nordlige Dvina.

Handelscenteret i dette område var dengang Kholmogory (Холмогоры), som lå nogle km længere oppe ad floden end klosteret. Dette sted ligger dér, hvor floderne Dvina og Pinega flyder sammen, 100 km fra Hvidehavet. Skriftlige kilder antyder, at Kholmogory eksisterede i begyndelsen af 1100-tallet, men man har ikke arkæologisk materiale, som kan belyse byens tidlige fase og oprindelse. Man ved altså ikke, om denne bosætning oprindelig var russisk, eller om den går tilbage til førrussisk tid. Centralt i dagens lille og noget stagnationsprægede bysamfund ligger imidlertid den såkaldte Gorodok, en mægtig dynge af bygningsrester, kulturlag og flodsand. På toppen af denne dynge ligger der i dag en række pragtbygninger, som er præget af kraftigt forfald, bl.a. domkirken og bispegården. I dag bruges kulturlagene som frostfrie kartoffelkældre af befolkningen. Arkæologiske udgravninger er endnu ikke gennemført (2005).

Norsk-russiske sammenstød Arkhangelsk fik efterhånden væsentlig betydning for rivaliseringen mellem norske og russiske interesser i de nordlige områder. Fra Novgorod blev den russiske interessesfære udvidet langt nordpå til Kolahalvøen i 1100-tallet, men her håndhævede Norge beskatningsretten og rettighederne til pelshandel. Det kompromis, som blev indgået mellem parterne i 1251, blev snart brudt.

I 1411 drog novgoroderen Jakov Stepanovitsj på felttog mod Nord-Norge. Dette blev indledningen til en række sammenstød, og i 1419 trængte norske skibe med 500 soldater ind i Hvidehavet. "Murmanerne", som nordmændene blev kaldt (jævnfør Murmansk), plyndrede mange russiske bosættelser ved kysten, heriblandt også Ærkeengel Mikael-klosteret ved Dvinaflodens munding.

thumb|Storfyrst Ivan 3. (den Store)

Moskovitterne tager over Novgorod fik slået nordmændene tilbage fra de nordlige områder, men i 1478 blev området omkring Arkhangelsk erobret af storfyrst Ivan III og indlemmet i fyrstedømmet Moskva sammen med resten af området omkring Novgorod.

Handel med englændere, skotter og hollændere I 1555 bevilgede IVan IV handelsprivilegier til engelske købmænd, som grundlagde The Muscovy Company og startede en handelsrute med årlige skibsanløb ved Dvinas munding. Mødet mellem englænderne og Ivan skete ved en tilfældighed; af tre engelske skibe, som var på vej for at finde nordøstpassagen til Kina i 1553, havnede et ved Dvinas udløb i Hvidehavet. Dette var det eneste tilbageværende skib, de andre to forsvandt. Hollandske købmænd begyndte også at besøge Hvidehavet med skib fra omkring 1560. Skotter og englændere dominerede handelen i 1500-tallet, men gennem hele 1600-tallet var det primært hollændere, der sejlede til Hvidehavsområdet.

Byen grundlægges, handelen blomstrer I gav Ivan ordre om at grundlægge Ny Kholmogory (Novyje Kholmogory). Denne by fik i 1613 navn efter ærkeengelklosteret. På den tid var Hvidehavet Moskvas eneste egen adgang til havet, da Østersøen var kontrolleret af Sverige. Men adgangen var begrænset, på grund af at Hvidehavet er tilfrosset om vinteren. Indbyggerne i området omkring Arkhangelsk og Hvidehavet blev kaldt pomorer, og var de første som udforskede områderne mod øst. De oprettede handelsruter til Nord-Sibirien, forbi Uralbjergene og byen Mangazeja, som de grundlagde. De drev også handel og var dygtige søfarere.

thumb|left|Zar Peter 1. af Rusland. Maleri af Paul Delaroche I 1683 overtog Peter 1. (den Store) magten i Rusland. Han var da blot 10 år gammel, men da han var 20, i 1693, beordrede han oprettelse af et skibsværft i Arkhangelsk. Et år senere sejlede skibene Svjatoje Prorotsjestvo (Hellig profeti), Apostol Pavel (Apostelen Paulus) og Svjatoj Pjotr (Sankt Peter) ud i Hvidehavet.

St. Petersborg grundlægges, nedgangstid for Arkhangelsk Peter indså, at Arkhangelsk altid ville have en begrænset funktion som havneby på grund af de fem måneder af året, hvor Hvidehavet var tilfrosset. Han grundlagde St. Petersborg i 1704 efter et vellykket angreb mod de svenske styrker i Østersøen. Peter bestemte, at Ruslands udenrigshandel nu skulle gå gennem St. Petersborg, som nogle år senere også blev Ruslands hovedstad.

Den stigende handel via Østersøen førte til nedgangstider i 1700-tallet, da Arkhangelsk mistede sin placering som Ruslands havneby. I 1800-tallet kom der imidlertid mere liv i økonomien, da tømmer blev en stor eksportartikel med den nye jernbane til Moskva.

Opblomstring for pomorhandelen thumb| Havnen i Arkhangelsk i 1896, da pomorhandelen blomstrede. Pomorhandelen, som var en speciel byttehandel af fisk og korn med Nordnorge, havde også sin blomstringstid i 1800-tallet. Denne handel har været meget vigtig for den økonomiske og kulturelle udvikling af både Nordnorge og Arkhangelsk. I slutningen af århundredet var Arkhangelsk den største by i Rusland (21.000 indbyggere i 1900 iflg. Nordisk Familjebok).

På denne tid blev relationerne med Norge yderligere styrket, blandt andet ved at russerne etablerede en fast dampskibsrute fra Arkhangelsk til Vardø i 1875. Ruten var ideel for russisk turisme og sæsonarbejde i Finnmarken. Folk i de nordnorske områder fik også et bedre indblik i russisk kultur. Te brygget på samovar, flerstemmig sang, russernes farverige tøj og gæstfriheden i pomorskipperens kahyt bidrog til at styrke venskabet.

Revolution og verdenskrige Under 1.- og 2. verdenskrig var Arkhangelsk en vigtig havn for de allierede styrker. Under 1. verdenskrig var Arkhangelsk den eneste havneby i Rusland, som kunne modtage forsyninger fra Trippelententen. Havnen blev udvidet, for at de isfrie måneder kunne udnyttes fuldt ud.

Efter oktoberrevolutionen i 1917 blev Arkhangelsk i en periode base for englændernes invasion fra nord og var en overgang sæde for en kontrarevolutionær regering. I august 1918 kom en engelsk-amerikansk hær og besatte Arkhangelsk. Der blev dannet en «regering for det nordlige distrikt» under ledelse af Tsjaikovskij, men den virkelige leder var den engelske general Ironside. Regeringen blev imidlertid hurtigt afløst af et reelt militærdiktatur under den russiske General Miller. De kontrarevolutionære hære tog kontakt til Koltjak i Sibirien og begyndte at rykke sydpå. I løbet af 1919 blev Koltjak imidlertid slået; der opstod et stort røre blandt okkupationstropperne, og i England blev der rejst en kraftig modstand blandt arbejderne mod interventionen. I september 1919 blev englænderne tvunget til at trække sig tilbage fra Arkhangelsk. Da de var borte, kunne de hvide tropper ikke holde stillingen, og Den Røde Hær indtog Arkhangelsk den 21. februar 1920. General Miller flygtede i en isbryder. Hans styre havde været præget af grusomheder. Mange blev henrettet, og andre blev anbragt i elendige fangelejre, hvor de døde i stort tal af sygdom, kulde og sult.