thumb|Hvedholm Slot nær Fåborg på Fyn, grevskabets hovedsæde. Grevskabet Brahesminde var et dansk grevskab, der blev erigeret den 9. maj 1798 for gehejmekonferensråd og kammerherre Preben Bille-Brahe og omfattede hovedgårdene Hvedholm, Damsbo, Stensgård og Østrupgård. Jordegodset var erhvervet ved arv.Hof- og Statskalenderen for Kongeriget Danmark Grevskabet hørte til den øverste kategori af majorater, der rådede over tusinder af tønder land og fideikommiskapitaler i millionklassen.
I 1873 fik Preben Charles greve Bille-Brahe som besidder af Det friherrelige Selbyske Forlods patent som greve Bille-Brahe-Selby. Ved lensafløsningen var Grevskabet Brahesmindes besidder kammerherre H. lensgreve Bille-Brahe-Selby, der ligeledes besad Det friherrelige Selbyske Forlods.
Grevskabet blev lensafløst den 21. november 1928. Nettoværdien blev anslået til omkring 4,1 mio. kr.; heraf skulle omkring 1,8 mio. kr. betales som tvungen statsafgift til jordfonden, omkring 900.000 kr. blev henlagt til successorfonden, og omkring 1,3 mio. kr. tilfaldt besidderen. Der skulle desuden afgives 386 hektar jord. De økonomiske vilkår ved lensafløsningen var byrdefulde for mange besiddere, fordi beregningerne almindeligvis byggede på de høje ejendomsskyldvurderinger fra spekulationsårene omkring 1920, mens ejendomspriserne efterfølgende faldt betydeligt. Den del af værdierne, som besidderne formelt fik til fri rådighed, kunne derfor blive stærkt reduceret. Misforholdet mellem vurderingsgrundlaget og de faktiske værdier omfattede ikke alene jorden, men også bygningerne. Den store slotslignende hovedbygning på Hvedholm blev ved afløsningen i 1928 vurderet til 600.000 kr. og indgik dermed blandt grevskabets aktiver, hvoraf der skulle betales 25%, svarende til 150.000 kr. Da staten samme år købte hovedbygningen og parken, ville den imidlertid kun betale 175.000 kr.
Efter lensafløsningen fik godset navnet Hvedholm. Brahesminde blev, ligesom mange andre tidligere majorater, efterfølgende afhændet; Hvedholm, Østrupgård, Damsbo og Stensgård blev således solgt i perioden 1928–1938.
Referencer
Litteratur
Brahesminde Kategori:Etableret i 1798 Kategori:Slægten Bille-Brahe Kategori:Ophørt i 1928