Giovanni Cimabue (født ca. 1240, død ca. 1302) var en italiensk maler, som blev født i Firenze. Giorgio Vasari udpeger Cimabue som grundlæggeren af den ny stil i malerkunsten, en mere naturtro kunstretning, idet han dels gyder nyt liv i de overleverede, stive byzantinske former, dels danner en nødvendig forudsætning for sin elev Giotto di Bondones sejrrige gennembrud.
Hans levned er i høj grad uopklaret og hans værker er ikke sikkert fastslåede. Et uomtvisteligt arbejde af Cimabue er dog mosaikbilledet med frelseren og evangelisten Johannes i Domkirkens apsis i Pisa (1301-02), hvor Johannes-skikkelsen er af Cimabue. I øvrigt nævner Vasari en lang række værker af ham.
Han har nydt samtidens beundring, hvad fortællingen om hans store Madonna de' Rucellai på guldgrund viser.Om 'guldgrund', se evt. opslag på Runeberg.org 'guldgrund' : "... den forgyldte Baggrundsflade (»gyldne Luft«), hvorpaa den billedlige Fremstilling tegner sig; enten en ganske ensartet glat Flade ell. mønstret, tavlet, hvad der øger Lysvirkningen. " Dette arbejde skal nemlig under mængdens jublende beundring være båret i højtideligt optog fra kunstnerens bolig til dets bestemmelsessted i kirken Santa Maria Novella (moderne forskning tilskriver Duccio dette maleri). Dante lader ham i sin Divina commedia optræde i skærsilden på grund af kunstnerens stærke selvvurdering.
Blandt de Cimabue tilskrevne Madonna-billeder (i Akademiet i Firenze, i strengere, ædel stil) bliver vel næsten kun Trinità-madonnaen tilbage. Cimabue skal endvidere have arbejdet med større mosaikarbejder i Siena, i Assisi, hvor der i kirken San Francesco vises en hel række ret livfulde, men dårligt bevarede, vægmalerier af ham.
Referencer
Eksterne henvisninger
af Axel Holck (tekstens grundlag) af Hans Jørgen Frederiksen
Cimabue hos Britannica.com
Kategori:Malere fra Italien Kategori:Middelalderens kultur Kategori:Personer fra Firenze