Sylvanus Griswold Morley (født 7. juni 1883, død 2. september 1948) var en amerikansk arkæolog, epigraf og mayaforsker, hvis arbejde havde stor betydning for udforskningen af den præcolumbianske mayakultur i det tidlige 20. århundrede.

Morley er særlig kendt for sine omfattende udgravninger af mayabyen Chichen Itza, som han stod for på vegne af Carnegie Institution. Han udgav også flere store sammenfatninger og afhandlinger om mayaskriftsystemet og skrev populære beretninger om mayaerne.

Blandt sine samtidige var "Vay" MorleyDet kælenavn, som han normalt var kendt under, som beskrevet af Eric Thompson, "fra Cosmos Club i Washington til American Club i Guatemala City". Se Thompson (1949, s.293). en af sin tids førende mesoamerikanske arkæologer. Selv om nyere udvikling inden for området har ført til genevaluering af hans teorier og arbejde, refereres der stadig til hans udgivelser, særligt dem der omhandler Mayakalenderens inskriptioner. Som leder af forskellige projekter sponseret af Carnegie Institution var han ansvarlig for og opmuntrede mange andre, der senere fik succesrige selvstændige karrierer. Hans engagement og entusiasme for mayaforskningen var medvirkende til at sikre nødvendige sponsorater til de projekter, der senere blotlagde mange oplysninger om den gamle mayakultur.

Morley udførte tillige spionage i Mexico for USA under første verdenskrig, men omfanget af disse aktiviteter blev først kendt længe efter hans død. Hans arkæologiske feltarbejde i Mexico og Mellemamerika gav en passende dækhistorie for hans efterforskning af tyske og anti-amerikanske aktiviteter på opfodring fra USA's flådeefterretningstjeneste, Office of Naval Intelligence.

Barndom, ungdom, uddannelse og første ekspeditioner Sylvanus G. Morley blev født i Chester i Pennsylvania, som den ældste af seks børn.Roys and Harrison (1949, s.215), Thompson (1949, s.293). Nogle kilder oplyser fejlagtigt hans fødested som Massachusetts, tilsyneladende pga. forveksling med hans fætter, der også hed Sylvanus Griswold Morley. Faren, oberst Benjamin F. Morley, var vicedirektør og underviser i kemi, matematik og taktik ved Pennsylvania Military College (PMC).Roys and Harrison (1949, s.215), Thompson (1949, s.293). PMC blev senere til Widener University. Moren, Sarah, havde også forbindelse til universitet, hvor hendes far, Felix de Lannoy, havde undervist i moderne sprog.Thompson (1949, s.293) Felix (Sylvanus' morfar) var immigreret til USA fra det nyligt uafhængige Belgien, hvor dennes far var dommer ved Højesteret.Roys and Harrison (1949, s.215)

Familien flyttede til Colorado da Sylvanus var ti år gammel, og han afsluttede sin skoleuddannelse i Buena Vista og Colorado Springs. I Colorado fik Morley interesse for arkæologi og særligt ægyptologi.Coe (1992, s.126), Thompson (1949, s.294) Men hans far, der var uddannet inden for naturfagene og tog sin klasses bedste afgangseksamen som civilingeniør ved PMC, støttede ikke sønnens ambitioner. Han mente ikke, at der var muligheder inden for arkæologien, og opfordrede sin søn til at læse til ingeniør. Sylvanus læste til civilingeniør ved PMC og dimitterede i 1904.

Ikke desto mindre fik Sylvanus straks efter sin ingeniøreksamen sit ønske opfyldt om at gå på Harvard University for at tage en bachelorgrad i arkæologi. Under studierne på Harvard ændredes hans fokus fra det gamle Ægypten til de præcolumbianske mayaer på opfordring af direktøren for Peabody Museum, F. W. Putnam og den unge Alfred Tozzer, nyudnævnt professor ved Harvards antropologiske institut. Morleys interesse for mayaerne kan have været vakt tidligere, ifølge hans medstuderende og senere kollega Alfred V. Kidder. H. Rider Haggards roman Heart of the World fra 1895 af baseret på eventyr om "tabte byer" i Mellemamerika, var en af den unge Morleys yndlingsbøger.Kidder (1950, s.94).

thumb|Cenote Sagrado, som Morley var med til at rense i 1907. Morley blev i 1907 bachelor i American Research fra Harvard. Hans første arbejde i felten gik i januar samme år til Mexico og Yucatán, hvor han besøgte og udforskede flere mayaruinbyer, blandt andre Acanceh, Xtocche, Labna, Kabah, Uxmal, Zayil, Kiuic og Mayapan.Thompson (1949, s.294) Han tilbragte flere uger i Chichen Itza som Edward Thompsons gæst og hjalp med at rense Cenote Sagrado. På hjemturen til USA havde han flere genstande fra cenoten med sig, som skulle indgå i samlingen på Harvards Peabody Museums.Brunhouse (1971, s.32,38)

Sommeren 1907 arbejdede Morley i to måneder for School of American Archaeology (SAA) i Santa Fe, New Mexico, hvor han udførte feltarbejde i det sydvestlige USA. Der udforskede han anasazikulturens bosættelser og arkitektur. Blandt andre, der udførte arbejdet, var kunstneren Georgia O'Keeffe. Morley gav betydningsfulde bidrag til definitionen af en bestemt "Santa Fe"-stilvariant af præcolumbiansk arkitektur.Kitchel (2005)

Efter denne opgave blev Morley fastansat ved SAA, og i løbet af de følgende år vekslede hans feltarbejde mellem opgaver i det sydvestlige USA, Mexico og Mellemamerika.Brunhouse (1971, s.41-47)

I 1908 blev Morley cand.mag. (Master of Arts) fra Harvard.

Carnegie Institution og Chichen Itza-forslaget I 1912 annoncerede Carnegie Institution at de ville finansiere et antropologisk institut på opfordring fra medlem af præsidet William Barclay Parsons. Bestyrelsen meddelte i december, at den søgte forslag til egnede projekter; den modtag tre forslag, blandt andre et fra Morley om at udforske og udgave Chichen Itza.

Carnegie Institution godkendte Morleys forslag i december 1913, og en måned senere blev han ansat til at lede projektet, men ustabilitet i Yucatán efter den mexicanske revolution og verdenskrigen medvirkede til at forslaget blev udskudt i ti år.Brunhouse (1971, s.64-73). Udgravningsarbejdet ved Chichen Itza begyndte først i 1923- 24-sæsonen.Sharer (1994, s.388).

Mens Chichen Itza-projektet var i bero, foretog Morley flere ekspeditioner i Mexico og Mellemamerika for Carnegie Institution. Han udgav i 1915 sit første større værk, An Introduction to the Study of Maya Hieroglyphs.

Spionage Under første verdenskrig indsamlede Morley efterretninger om det Tyske kejserrige og rapporterede om, hvad deres agenter foretog sig i området, oplysninger der var af stor interesse for USA's regering. Ifølge nyere oplysninger,Se især Harris and Sadler (2003, passim.) var Morley en af flere agenter for ONI, der arbejdede i området under dække af at udføre forskning. Deres opgave var at finde beviser på pro-tysk og antiamerikansk agitation i Mexico og Mellemamerika og at være på udkig efter hemmelige tyske ubådsbaser (der viste sig ikke at findes). Morleys arkæologiske arbejde gav ham god undskyldning for at rejse rundt ude på landet med fotografisk udstyr, og han rejste mere end 3.200 kilometer langs den mellemamerikanske kyst i sin søgen efter beviser på eksistensen af tyske baser.Price (2006, s.118).

Flere gange måtte Morley overbevise mistænksomme soldater om, at han var en ægte videnskabsmand, og ved et tilfælde blev han næsten afsløret. I 1917 blev Morley forhindret i at fotografere et gammel spansk fort af en trup honduranske soldater, der mistroisk havde overvåget ham. Han protesterede kraftigt til de lokale myndigheder og erklærede, at hans akkreditiver som arkæolog burde være nok til at holde ham uden for mistanke. De lokale myndigheder lod sig ikke rokke, og først da det lykkedes Morley at fremskaffe et introduktionsbrev underskrevet af Honduras præsident, Francisco Bertrand, fik han lov til at fortsætte.(2006, s.116)

Morley leverede omfattende analyser (han indsendte over 10.000 rapportsider)Price (2003) med mange observationer i området, bl.a. detaljeret kortlægning af kystlinjen og identificering af politiske og sociale synspunkter, der kunne "true" USA's interesser. Nogle af disse rapporter var nærmest økonomisk spionage med detaljerede oplysninger om om store amerikanske virksomheders lokale konkurrenter og modstandere i området, som United Fruit Company og International Harvester.

Som hans senere arbejde beviste, var Morley en dygtig videnskabsmand og arkæolog med blivende interesse for området. Men hans forskningsresultater syntes i den tid stort set at være sekundære i forhold til hans spionageopgaver. Han var "nok den bedste hemmelige agent USA frembragte under første verdenskrig".Harris and Sadler (2003); også gengivet i Price (2006, s.116). Kort efter krigen udtrykte flere af Morleys samtidige bekymring over det bedrageriske spionagearbejde, som Morley og andre af hans kollegaer havde været mistænkt for. En fremtrædende kritiker var den berømte antropolog Franz Boas, hvis protestbrev blev trykt den 20. december 1919 i tidsskriftet The Nation. Uden at nævne de mistænkte arkæologer ved navn,Boas havde fået fat i oplysninger, der implicerede Morley og tre andre amerikanske videnskabsfolk, Herbert Spinden, H. E. Mechling og J. Alden Mason; se Patterson (2001, s.53). tog Boas i sit brev afstand fra mellemamerikanske agenter, der havde "prostitueret videnskaben ved at bruge den som et dække for deres aktiviteter som spioner".Citat gengivet i Patterson (2001, s.53); også Price (2006, s.118). Ti dage efter brevet blev trykt, blev Boas kritiseret af American Anthropological Association ved en afstemning (21 stemmer for og 10 imod) hvor AAA tog afstand til Boas synspunkter.Patterson (2001, 53-54). Price (2006, s.118) bemærker at afstemningen var "domineret af de videnskabsfolk, han beskyldte for spionage og disses tilhængere." Den etiske debat om sådanne "arkæolog-spioner" fortsætter i dag, hvor nogle kommentatorer bemærker hvilken fare og mistanke, de udsætter dem for, som foretager legitimt arkæologisk feltarbejde, særligt dem der arbejder eller ønsker at arbejde i "følsomme" regeringskontrollerede områder.Se Price (2003); også udvidet diskussion i Prices kapitel "Cloak and Trowel" i Archaeological Ethics (Price 2006).

Feltarbejde i Mexico og Mellemamerika De næste to årtier tilbragte Morley det meste af sin tid med at arbejde i mayaområdet, som leder af de sæsonbetingede arkæologiske gravearbejder og restaureringsprojekter, mens han indimellem vendte tilbage til USA for at holde foredrag om sine fund. Selv om han primært var involveret i arbejdet ved Chichen Itza, påtog Morley sig også ansvar for Carnegie-sponseret feltarbejde, der udstrakte sig til andre mayaruinbyer, så som Yaxchilan, Coba, Copán, Quiriguá, Uxmal, Naranjo, Seibal og Uaxactun. Morley genopdagede sidstnævnte (i Petén-bækkenområdet i Guatemala, nord for Tikal). Overbevist om, at der måtte være mange flere ukendte gamle mayabyer i området, fortalte Morley de lokale chicleros, som gennemsøgte junglerne efter udnytbare kilder til naturgummi´, at der ville blive givet en dusør for oplysninger om nye steder. Således fik han oplysninger, der førte til genopdagelsen af Uaxactun. Navnet uaxactun tog han fra mayasprogene efter en steleinskription, han fandt på stedet, hvorpå der var registreret en dato efter mayaernes "lang tælling"-kalender i den ottende cyklus (dvs. "8-tun", hvor tun er en tidsenhed, som svarer til 360 dage; navnet kunne også bogstaveligt betyde "otte sten", og udtalen er måske et ordspil på "Washington", hjemsted for det sponserende institut).

Nu fik Morley ry for at være pålidelig blandt de lokale yucateker-mayaer i Mérida-området, der stadig led under følgerne af kastekrigen mod den mexicanske regering. I årenes løb blev han nærmest en repræsentant for dem i flere sager, selv om han omhyggeligt sørgede for ikke at udfordre hverken Mexicos eller USA's regering.

Hans ledelse af alle instituttets aktiviteter i mayarområdet løb snart ind i problemer. På grund af kritik af dele af forskningskvaliteten og overskredne budgetter og planer fik Carnegies bestyrelse den opfattelse, at Morleys styrke ikke lå i at lede flere projekter på én gang. I 1929 blev den overordnede ledelse overdraget til A.V. Kidder, og Morley kunne koncentrere sig om Chichen Itza.Villela (2000, s.2).