Kåre Lentz Quist, tidligere Kåre Røgind Quist, (født 26. maj 1971 på Usserød Fødeklinik i Hørsholm) er en dansk journalist og tv-vært.
Kåre Quist er samfundssproglig student fra Allerød Gymnasium og læste efterfølgende en bachelor i kommunikation på Roskilde Universitet. Han var chefredaktør på gratisavisen Urban, da den blev etableret. Han har været ansat på Euroman, TV3, Berlingske og Ekstra Bladet, hvor han var leder af den såkaldte gravergruppe, der arbejder med afslørende journalistik.
I 2007 blev han ansat som vært på DR1's interviewprogram Ærligt Talt, som var en afløser for det mangeårige program Profilen.
Fra 2008 var Kåre Quist vært på forbrugerprogrammet Kontant på DR1. I 2012 skiftede han til en værtsrolle på TV Avisen og magasinet 21 Søndag.
Hæder Mens Kåre Quist var ansat hos Ekstra Bladet, modtog han Kristian Dahls Mindelegat i 2005.
Han er af Billed-Bladets læsere kåret syv år i træk som den bedste mandlige nyhedsvært (2014, 2015, 2016,Her er vinderne af årets TV-priser mynewsdesk.com. Hentet 4/3-2021 2017, 2018, 2019BILLED-BLADETs TV-GULD: Her er alle vinderne. mynewsdesk.com. Hentet 4/3-2021 og 2020).Seks TV-Guld-priser til TV 2. TV 2. Hentet 4/3-2021Her er vinderne af BILLED-BLADETs TV-GULD 2020. mynewsdesk.com. Hentet 4/3-2021
Privat Den 17. juli 2009 blev Kåre Quist gift med Karen Pallisgaard. Den 6. april 2011 offentliggjorde parret, at de skulle skilles.Kåre Quist skal skilles. Billed-Bladet. Hentet 12/8-2021 Kåre Quist giftede sig igen den 7. juli 2012; denne gang med Tine Røgind. Parret fik et barn i 2013.Eksklusiv: Forelskede Kåre Quist og Tine Røgind. Billed-Bladet. Hentet 12/8-2021Kåre Quist: Jeg har fået mere ro. Avisen.dk. Hentet 12/8-2021 I 2026 blev Kåre Quist gift endnu en gang; denne gang med model og influencer Vibeke Lentz.https://radio4.dk/podcasts/det-vi-taler-om/den-kul-rte-time-qvortrup-ramt-af-k-d-dende-bakterie-k-re-quist-er-blevet-gift-og-nyt-i-oh-land-sagenhttps://www.alt.dk/kendte/kare-quist-skifter-navn-er-dr-vaerten-blevet-gift/5795409https://www.bt.dk/danske-kendte/ekspert-kaare-quist-bryder-drs-reklameregler
Kontrovers I 2026 udtalte juraprofessor Sten Schaumburg-Müller i programmet Det, vi taler om på Radio IIII, at Kåre Quist havde overtrådt DR's reklameregler. Kåre Quist havde nemlig deltaget i en reklame, som hans ægtefælle Vibeke Lentz fik betaling for at lave for PR-bureauet 9PR. Vibeke Lentz er model og influencer. Følgende fremgår af DR's regler: "Værter, korrespondenter og journalister, der arbejder inden for nyheds- og aktualitetsområdet samt dokumentargenren må ikke deltage i nogen former for kommerciel aktivitet."https://www.dr.dk/static/documents/2022/06/08/drs_etik_08.06.2022_74a27394.pdf Da Kåre Quist er nyhedsvært hos DR, må han ifølge reglerne ikke deltage i nogen form for kommerciel aktivitet som f.eks. reklamer. DR-redaktionschef Marie Buss mente imidlertid ikke, at Kåre Quist havde gjort noget forkert, fordi det var hans hustru og ikke ham selv, der havde indgået aftalen om at reklamere for det hotel, som det handlede om. Dog oplyste Marie Buss, at hun og Kåre Quist var enig om at mødes efter ferien for at tale om DR's retningslinjer. Efterfølgende slettede Kåre Quist og Vibeke Lentz deres reklame-opslag på de sociale medier. Reklamerne var for et hotel i Sverige, og Kåre Quist havde lagt reklame-opslag for hotellet på sin egen Instagram-profil uden at markere opslagene som reklame, hvilket ellers er et krav ifølge markedsføringsloven.https://radio4.dk/podcasts/det-vi-taler-om/den-kul-rte-time-k-re-quist-i-reklame-for-hotelophold-nu-er-opslaget-taget-nedhttps://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/ekspert-kaare-quist-bryder-drs-reklameregler/11241376https://www.tvguide.dk/nyheder/2026/07/drama-kare-quist-bryder-drs-regler-fik-sponsoreret-luksushotel
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Tv-værter fra Danmark Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Journalister ved Berlingske Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Ansatte i DR Kategori:Modtagere af Kristian Dahls Mindelegat