thumb|"Bitter End" — Carl Mueller illustrerede Rex Stouts første Nero Wolfe-novelle for The American Magazine.
Nero Wolfe er en fiktiv detektiv skabt af den amerikanske forfatter Rex Stout, som havde sin debut i 1934. Wolfes private assistent Archie Goodwin nedskrev den geniale detektivs sager i 33 romaner og 39 noveller fra 1930'erne til 1970'erne, hvoraf de fleste foregår i New York. Nero Wolfe serien blev nomineret til bedste krimiserie i århundredet af Bouchercon 2000, verdens største krimi konvention, og Rex Stout blev nomineret som bedste krimiforfatter i århundredet.Walker, Tom, "Mystery writers shine light on best: Bouchercon 2000 convention honors authors"; The Denver Post, September 10, 2000. Agatha Christie's Hercule Poirot blev valgt til bedste krimiserie og Agatha Christie blev valgt til bedste krimiforfatter i århundredet, de øvrige nominerede var Raymond Chandler, Dashiell Hammett, Dorothy Sayers og Rex Stout. Den 31. World Mystery Convention blev afholdt i Denver September 7-10, 2000.
En del af Nero Wolfe bøgerne er udkommet i dansk oversættelse, men seneste udgave af en af hans bøger stammer fra 1997, så selv om bøgerne er i absolut verdensklasse, er de efterhånden meget svære at opdrive på dansk.
Titelperson
Nero Wolfe bøgerne foregår i samtiden og viser et landskab og samfund i forandring. Hovedpersonerne i bøgerne ældes ikke. Selv om det ikke direkte siges i bøgerne er Nero Wolfe i følge Rex Stout selv 56 år gammel.McAleer, John, Rex Stout: A Biography (1977, Little, Brown and Company; ), p. 383. For at hjælpe producenterne af radio serien med Sydney Greenstreet The New Adventures of Nero Wolfe, skrev Rex Stout et fortroligt memo dateret den 14. september 1949. Under overskriften "Beskrivelse af Nero Wolfe," skriver Stout indledningsvis: "Højde 5 ft. 11 in. Vægt 272 lbs. Alder 56."
"Disse historier har ignoreret tiden i 39 år", sagde Stout til sin autoriserede biograf John McAleer. "Enhver læser, som ikke kan eller ikke vil gøre det samme bør undlade at læse dem. Jeg undlod at gøre personerne ældre, fordi jeg ikke ville. Det ville have gjort det vanskeligt og ville have flyttet fokus til personerne i stedet for historierne."McAleer, John, Royal Decree (1983, Pontes Press, Ashton, MD), p. 49
Wolfe beskrives ofte af Archie Goodwin, historiernes fortæller, som vejende "en syvendedel ton", ca. 286 pounds eller 130 kg. Da den første bog udkom i 1934 var det meningen, at det skulle antyde en usædvanlig overvægt, især ved brugen af ordet ton som måleenhed.I bogen fra 1953 In the Best Families, taber Wolfe midlertidigt 117 pounds. Selv om han er i stand til at bevæge sig normalt forsøger Wolfe at fastholde en politik om aldrig at forlade sit hus af forretningsmæssige årsager og sjældent i det hele taget.
Oprindelse Med en enkelt undtagelse angiver bøgerne at Nero Wolfe blev født i Montenegro. I det første kapital af Over My Dead Body (1939), fortæller Wolfe en FBI agent at han var født i De Forenede Stater – en udtalelse, som strider mod alle andre referencer. Stout afslørede årsagen til denne afvigelse i et brev som hans autoriserede biograf, John McAleer fik fat i: I det originale udkast til Over My Dead Body var Nero montenegriner af fødsel, og det passede sammen med alle tidligere hints om hans baggrund, men kraftige protester fra The American Magazine, understøttet af Farrar & Rinehart, betød at hans vugge blev flyttet 8.000 km."McAleer, John, Rex Stout: A Biography, pp. 403 and 566;
"Jeg fik ideen til at gøre Wolfe en montenegriner fra Louis Adamic," fortalte Stout McAleer. Alt hvad Stout vidste om montenegrinere læste han i Adamics bog The Native's Return (1934), eller fra Adamic selv, oplyste McAleer.
"Adamic beskriver montenegrinerne som høje, myndige, værdige, højlige og gæstfrie" skrev McAleer. "Han er tøvende overfor at arbejde og vant til at være isoleret fra kvinder. Han placerer kvinden i en underordnet rolle. Han er en romantisk idealist, har let ved at gå efter imponerende effekter og udtrykke sin fyrige natur. Han har en stærk familieloyalitet, er meget stolt og har ingen tålmodighed overfor tilbageholdenhed. Kærlighed til frihed er hans overvejende karaktertræk. Han er stædig, frygtløs, ukuelig, har store evner for selvfornægtelse og for at opretholde sine idealer. Han er fatalistisk overfor døden. Kort sagt havde Stout fundet en nationalitet som passede perfekt til ham."McAleer, John, Rex Stout: A Biography, pp. 403 and 556
Wolfe er tilbageholdende med oplysninger om sin ungdom, men åbenbart var han atletisk, sportstrænet og eventyrlysten. Inden 1. verdenskrig spionerede han for den østrig-ungarske stat, men skiftede mening da krigen begyndte. Han tilsluttede sig den serbisk-montenegrinske hær og kæmpede mod østrigerne og tyskerne. Efter en tid i Europa og Nordafrika kom han til USA.
I 1956 fremsatte John D. Clark den teori i Baker Street Journal at Wolfe var produktet af en affære mellem Sherlock Holmes og Irene Adler (en person i "Skandale i Bøhmen"). Clark foreslog, at de to havde haft en affære i Montenegro i 1892, og at Nero Wolfe var resultatet af denne forbindelse. Ideen blev senere taget op af William S. Baring-Gould, men der er ingen beviser for, at Rex Stout havde en sådan forbindelse i tankerne. Der er bestemt ingen omtale af det i nogen af historierne, selv om et billede af Sherlock Holmes hænger over Archie Goodwins skrivebord i Nero Wolfes kontor. Nogle kommentatorer, som bemærker både fysiske og psykologiske ligheder, foreslår, at Sherlocks bror Mycroft er en mere sandsynlig far til Wolfe. Der er også et pudsigt sammentræf: i navnene "Sherlock Holmes" og "Nero Wolfe" optræder der de samme vokaler og i samme rækkefølge. I 1957 kaldte Ellery Queen dette for "Den store O-E Teori" og foreslog, at den stammer fra faderen til alle krimier, Edgar Allan Poe.Queen, Ellery, In the Queens' Parlor, Simon and Schuster, New York, 1957, pp. 4-5
Nogle Wold Newton teoretikere har foreslået, at den franske tyv Arsène Lupin var far til Nero Wolfe, og nævner at i en af hans historier har Lupin en affære med en dronning i et Balkanrige, som kan være Montenegro under et andet navn, og at Lupin minder om det franske ord for Wolf, loup.
Brunstenshuset Nero Wolfe, som var dyre vaner, bor i et luksuriøst og komfortabelt brunstenshus på 35. gade i New Work. Huset har tre etager foruden en kælder med beboelse og et drivhus på taget samt en lille elevator som næsten udelukkende benyttes af Wolfe. Andre enestående ting omfatter en mekanisme, som ved hjælp af et ur regulerer temperaturen i Wolfes soveværelse, et alarmsystem som ringer i Archies værelse, hvis nogen nærmer sig Wolfes soveværelse og klimastyrede planterum på øverste etage. Som velkendt orkideavler har Wolfe 10.000 planter i sit drivhus og beskæftiger en stab på 3, som bor i huset og varetager hans behov.
I bøgerne gives der 10 forskellige adresser på 35. gade Vest: 506 i Over My Dead Body, kap. 12 618 i Too Many Clients, kap. 4 902 i Murder by the Book, kap. 7 909 i "Before I Die," kap. 10 914 i Too Many Women, kap. 24 918 i The Red Box, kap. 3 919 i The Silent Speaker, kap. 12 922 i The Silent Speaker, kap. 2 924 i "Man Alive," kap. 9 938 i Death of a Doxy, kap. 4The Brownstone House of Nero Wolfe (1983, Little, Brown and Company; , p. 9)Ken Darby identificerer de 10 adresser og yderligere historier, hvori de optræder. Den mest anvendte adresse er 918 West 35th Street — som optræder i The Red Box, And Be a Villain, "The Next Witness" og "Method Three for Murder".
"Pudsigt nok ville 900 blokken af West 35th Street ligge i Hudson floden" skrev Randy Cohen, som skabte et kort med de litterære stjerners hjem til The New York Times i 2005. "Det er en ikke-adresse, ejendomsparallellen ti de 555 telefonnumre man bruger i film." Cohen valgte 922 West 35th Street — den adresse som står printet på Archie's visitkort i The Silent Speaker — som Nero Wolfes adresse.Cohen, Randy, “We'll Map Manhattan”, The New York Times, May 1, 2005; and (with Nigel Holmes) "We Mapped Manhattan," June 5, 2001. "On the Literary Map of Manhattan, the brownstone is numbered 58 and is placed in the middle of the Hudson River."
I sin bog fra 1983 foreslår Ken Darby, der skriver i skikkelse af Archie Goodwin, at: "Nero Wolfes brunstenshus lå rent faktisk på East 22nd Street i Gramercy Park distriktet ... Wolfe flyttede os blot til et andet sted, for at beholde sin særlige grad af privatliv. Så vidt jeg kan se, har der aldrig været brunstenshuse på West 35st Street."Darby, Ken, The Brownstone House of Nero Wolfe, p. 8
Forfatteren Stout legede med at lave små "fejl" om detaljerne i historierne. Udover de forskellige adresser var der mindre unøjagtigheder fra tid til anden. Inspektør Cramers fornavn, som sjældent blev nævnt var oprindelig Fergus og blev senere ændret til Lionel. Wolfes advokat Nathaniel Parker hed også Henry Parker og Henry Barber. Den assisterende distriktsanklager hed enten Mandel eller Mandelbaum. De samme efternavne blev tildelt bipersonerne i forskellige historier: Jarrett, Jaret, Jarrell, Dykes, Annis, Avery, Bowen, Yerkes, Whipple m.fl.
Mad Sammen med læsning er nydelse af god mad hjørnestenen i Wolfes generelt afslappede tilværelse. Han er både gourmand og gourmet og spiser med god appetit af Fritzs mad tre gange dagligt. Rogn fra stavsild er en særlig favorit, tilberedt på en række forskellige måder. Archie som nyder sin mad, men ikke har Wolfes smagsløg, klager på et tidspunkt over "Hvert forår bliver jeg så træt af rogn fra stavsild, at jeg ville ønske at fisk kunne finde på en anden metode. Hvaler har."The Final Deduction Rogn fra stavsild er ofte forret efterfulgt af en anden af Wolfe favoritter – ristet eller grydestegt and. Archie klager også over, at der aldrig er hakket oksekød eller rugbrød på Wolfes bord, og han undslipper ind imellem for at spise bøf sandwiches på en nærliggende frokostrestaurent. Men i "Black Orchids" giver en ung kvinde Wolfe en lektion i kogekunst, da hun laver millionbøf. En anden modsigelse: i Plot It Yourself går Archie på en frokostrestaurent for at spise "stegt kylling, som min tante Margie plejede at lave den hjemme i Ohio," da Fritz ikke steger kylling. Men i The Golden Spiders laver Fritz stegt kylling til Wolfe, Archie, Saul, Orrie og Fred.
Wolfe udviser en vinelskers kendskab til vin og spiritus, men det fremgår ikke direkte, at han drikker nogen af delene. I And Be a Villain, udsender han en middagsinvitation, men beklager at han gør det med så kort varsel: "Der vil ikke være tid til at bordeauxvinen kan få den rette temperatur, men vi kan fjerne køligheden." I fortsættelsen siger Wolfe om en bestemt cognac: "Jeg håber, at dette ikke vil chokere Dem, men måden at gøre det på er at nippe til den med bidder af Fritzs æbletærte."Kap. 17.
På hverdage serverer Fritz Wolfes morgenmad i Wolfes soveværelse. Archie spiser sin i køkkenet, men hvis Wolfe har instruktioner til Archie, beder han Fritz om at sende Archie ovenpå først. Vedrørende frokost og aftensmad er faste tidspunkter en del af Wolfes daglige rutine. I en tidlig historie fortæller Wolfe en gæst, at frokost serveres daglig kl. 13 og aftensmad kl. 20, selv om senere historier antyder at frokost kan være flyttet til 13.15 eller 13.30, i det mindste om fredagen. Frokost og aftensmad serveres i spisestuen. Hvis Archie har travlt på grund af hastende forretninger eller sociale forpligtelser, spiser han for sig selv i køkkenet, fordi Wolfe ikke kan udstå at se et måltid blive hastet igennem. Wolfe har også en regel, som nogle gange bøjes, men aldrig direkte overtrædes, om at der aldrig tales forretning ved bordet.