Spørgsmålet om meningen med livet er behandlet af filosoffer, religionsstiftere og åndelige lærere. Spørgsmålet hænger ofte sammen med spørgsmålet, om der findes et liv efter døden. De, der tror på et liv efter døden, regner oftest med, at det jordiske liv har afgørende betydning for livet efter døden.
Nogle af svarene på spørgsmålet om meningen med livet er:
Kærlighed Oplevelse Nydelse At leve for efterkommere At leve i nuet
Et andet af de mange svar er, at meningen med livet er lykke, og at det menneske, der ærligt kan sige "Jeg er tilfreds med mit liv", er et lykkeligt menneske.
En teori om meningen med livet kan være, at meningen vil opstå og uddø med intelligente væsener som mennesker. For i universet findes meningen ikke, men med en så veludviklet hjerne som mennesket besidder, vil det søge ud over de instinktive mål i livet såsom at overleve og producere afkom. Mennesket har en tendens til at vende sig imod religionen - særligt i svære situationer. Mange religioner sætter mennesket under noget større (Gud), men måske er et intelligent væsen som mennesket det største.
Religion Religiøse forklaringer betoner religionen som meningsgiver til livet for alle mennesker - uafhængigt af om de er religiøse eller ikke. Religionen kan være med til at tilskrive menneskelivet mening og værdi, fordi religionen placerer mennesket i en større sammenhæng, hvor det har en fast plads og rolle.
Mange skelner her mellem menneskets subjektive oplevelse af mening med livet og en faktisk objektiv mening med livet, der er helt uafhængig af personlige opfattelser.
De fleste verdensreligioner har et bud på hvad meningen med livet er.
Kristendommen I kristendommen ses næstekærligheden som det, der giver livet mening. Det dobbelte kærlighedsbud står i Matthæusevangeliet, kap. 22, vers 37-40, hvor Jesus siger: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, der står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På det bud hviler hele loven og profeterne."
Islam Indenfor Islam er meningen med livet at tilbede Allah. "Jeg har kun skabt djinner og mennesker, for at de skulle tilbede Mig [Allah]." (Koranen, 51,56)
Buddhismen I buddhismen er meningen med livet at opnå nirvana, som er den åndelige tilstand, som mennesket opnår, når det bliver udfriet af de mange gentagne jordiske liv (inkarnationer) - og dermed bliver udfriet af foranderlighed, begær, karma, lidelse og genfødsel (samsara).David Webster: The Philosophy of Desire in the Buddhist Pali Canon, s. 129-30. Nirvana beskrives som ophør af alle lidelser, som ophør af alle handlinger, og som ophør af genfødsler og lidelser, der er en konsekvens af handlinger (karma). Nirvana beskrives også som udslukkelse af en ild (eliminering af begær).
Nærdødsoplevelser Ifølge nærdødsoplevelserne er der i livet nogle bestemte opgaver for det enkelte menneske (den enkelte sjæl). Hvert enkelt menneske har dermed et eller flere specielle formål med det liv, det er i gang med at leve. Det kan f.eks. være at lære at håndtere smerte i stedet for at flygte fra den. Det kan være at lære at styre sin økonomi. Det kan være at lære at undgå bestemte problemer i forholdet til andre mennesker. Det kan være at lære at leve uden fordomme mod andre mennesker. Eller det kan være at give noget til verden i kraft af nogle særlige evner, man har.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 146-49.
Desuden siger nærdødsoplevelserne, at der for alle mennesker er nogle overordnede formål med livet. Overordnet set gælder det om at lære, hvordan man udvikler sig i retning af at kunne praktisere betingelsesløs guddommelig kærlighed. Det gælder om at lære at elske, at leve kærligheden i praksis. For alt er i virkeligheden lavet af kærlighed. Når mennesker lærer at elske, finder de tilbage til den oprindelige, inderste virkelighed, som forbinder alt og alle.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 150.
Mennesker skal både lære at elske og at opnå viden. Mange nærdødsoplevere nævner kærlighed og viden som de to overordnede formål med livet. Viden er ikke adskilt fra kærlighed. Det gælder om at vide, hvordan man elsker. Som en nærdødsoplever udtrykker det:
"Det eneste formål med livet er åndelig vækst, og det er, enkelt sagt, processen at lære visdommen og kraften i universel, betingelsesløs kærlighed." Citeret fra: Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 150.
Der er altså et overordnet formål med hele tilværelsen, og dette formål er et kærligt formål. Der er et kærligt formål med alt, også den modgang, som mennesker møder. En nærdødsoplever udtrykker det på denne måde:
"Alting på jorden har sit formål. Det passer alt sammen ind i et mønster, som i den sidste ende vil virke for retfærdighed og godhed. Folk bekymrer sig på grund af deres ufuldstændige udsigtspunkter. De forstår ikke, at modgang er naturens måde at lære os noget på, som ikke kan læres på anden måde." Citeret fra: Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 145.
Nærdødsoplevelserne nævner også en tredje overordnet mening med livet - ud over at lære at elske og at opnå viden - og det er simpelthen at opleve livet, at opleve det i alle dets facetter, at nyde det og glæde sig over det - inklusive dets modgang og forvirring.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 151-52. Livet er som et stort, bevægende, rørende drama, som sjælen oplever og beriger sig ved.Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 101.
Mennesket er dybest set en udødelig sjæl, som lever langt det meste af sin tilværelse i en åndelig verden (i "himlen"). Livet på jorden er i det store perspektiv som et kort besøg i et fremmed land. Det gælder derfor om at få noget positivt ud af dette besøg. Man skal glæde sig over de oplevelser, der er anderledes end himlens oplevelser. Man oplever for eksempel modstand mod sine ønsker. Man oplever, at der er meget, som man ikke forstår. Man oplever, at man ikke har overblik over sit liv, og at man undertiden vælger i blinde. Alt dette oplever man ikke i himlen. En nærdødsoplever siger:
"Formålet med livet her er så meget enklere, end man kunne forestille sig: at lære, hvordan man elsker betingelsesløst på trods af vanskelighederne ved omstændighederne. Ud over det er vi her simpelthen for at nyde fordelene ved en livsstil, der er meget forskellig fra vores egen som lysvæsener." Citeret fra: Karl Aage Kirkegaard: Nærdødsoplevelsernes lære, s. 151.
Formålet med livet kan således opsummeres i tre dele:
1) Kærlighed
2) Viden
3) Oplevelse
Filosofi Forskellige filosofiske retninger har haft forskellige svar på spørgsmålet om livets mening. Utilitarismens svar er, at det gælder at udføre handlinger, der skaber den størst mulige lykke (eller nytte) for det størst mulige antal mennesker.Jimmi Zander Hagen: Eksistens og ansvar, s. 39.
Pragmatismen siger, at det gælder om at udføre de handlinger og at erhverve sig den viden, der har de bedste praktiske virkninger.Peirce, C.S. (1878), "How to Make Our Ideas Clear", Popular Science Monthly, v. 12, 286–302.
Nihilismen siger, at der ikke findes en overordnet objektiv mening med livet, ligesom der heller ikke findes nogle overordnede objektive værdier.Friedrich Nietzsche: Nachlass Sommer 86 – Herbst 87, 5 , Sämtliche Werke. Kritische Studienausgabe in 15 Bänden, Hrsg. Colli/Montinari, 1980, Band 12, 313.
Eksistentialismen siger, at man selv må skabe en mening med sit liv, og at man er, hvad man vælger at gøre.Jimmi Zander Hagen: Eksistens og ansvar, s. 123. center|thumb|upright=3.3|Maleri af Paul Gauguin: Hvor kommer vi fra? Hvem er vi? Hvor går vi hen? 1897-98.
Biologi Et biologisk syn på spørgsmålet om livets mening kan være, at formålet med enhver levende organisme, inklusive mennesket, er at forplante sig og at overleve. Men hvad er det, der motiverer det enkelte individ til at slide så hårdt for sine børn? Hos nogle arter ofrer hver generation sit eget liv for at give den næste generation bedre muligheder. Evolutionsteorien tager denne opførsel for givet, men hvorfor er det egentlig sådan? Hvorfor går forældre til ekstremer for at hjælpe børnene i stedet for bare at nyde deres eget liv? De vinder tilsyneladende ikke noget ved det.
Svaret kommer måske fra termodynamikken. Termodynamikkens anden lov siger, at entropien altid er stigende, og at alle systemer altid vil bevæge sig hen imod en større uorden. Levende væsener (herunder mennesker) og deres miljø er også underlagt denne lov og vil derfor også bevæge sig hen imod en større uorden.
Teorien om positiv deltaS () kæder evolutionsteorien sammen med termodynamikkens anden lov. Ud fra teorien om positiv deltaS handler det for den enkelte levende skabning om at finde den bedst mulige måde at lave mest muligt entropi på. Den biologiske mening med livet er mangfoldighed. Mekanismen bag teorien om positiv deltaS er, at generne er udviklet til at lave de bedst mulige enzymer, som er de nanomaskiner, der driver alt liv. Enzymerne er katalysatorer, der bevirker at entropien øges.
I biologien laver man mest entropi ved at få afkom, der også laver entropi. Der er en sammenhæng mellem, hvordan et individ og dets afkom klarer sig, og hvor meget entropi, de kan lave. Sagt på en anden måde: De bedste forbrugere klarer sig bedst. Entropi er drivkraften bag teorien om evolution ved naturlig selektion. Denne sammenhæng kan forklare en række biologiske fænomener såsom altruistisk adfærd, konkurrence mellem individer af samme art, og leg. Specielt leg har været svær at forklare ud fra andre biologiske teorier.
På makrobiologisk plan passer teorien om positiv deltaS med de levende organismers opførsel. Enhver økologisk niche vil blive udfyldt af et biologisk væsen, som udnytter nichen til at øge entropien. Ingen ost eller anden form for mad får lov til at ligge i særlig lang tid, før der kommer nogen og spiser den og omdanner den til høj entropi. Mennesket er underlagt denne lovmæssighed ligesom alt andet levende.Peter K. Busk. Meningen med Livet - Om kaktusfinker, evolution og kaos. Saxo.com. 2013
En ofte anvendt kritik af biologiske forklaringer på meningen med livet er, at selvom biologien ganske vist sætter en retning for livets udfoldelse – f.eks. via teorien om positiv DeltaS – så er biologiens retningsbestemmelse blind. Det er naturlovene, der driver biologien. Men naturlovene driver også så meget andet, som man normalt ikke vil tilskrive mening. Det er f.eks. en naturlov, at en sten falder til jorden, når den slippes fra en vis højde. Men at stenen følger en naturlov vil man normalt ikke sige er stenens mening med livet. Det samme kan gøre sig gældende for opfattelsen af livet i den biologiske forklaring: Der er ingen mening med livet i det faktum, at der er udstukket en biologisk retning for livet. Det er bare det, der har vist sig at være tilfældet.
Se også Eksistentialisme Nihilisme Teodicé Reinkarnation Kosmisk bevidsthed Nærdødsoplevelse Livet efter døden
Referencer
Litteratur Hagen, Jimmy Zander (1999): Eksistens og ansvar. Nordisk Forlag. . Kirkegaard, Karl Aage (2024): Nærdødsoplevelsernes lære. Lemuel Books. Nietzsche, Friedrich (1980), Sämtliche Werken. Kritische Studienausgabe. Udg. Giorgio Colli og Mazzino Montinari, Walter de Gruyter. . Webster, David (2004): The Philosophy of Desire in the Buddhist Pali Canon. .
Eksterne henvisninger 1. september 2011, videnskab.dk: Hvad er meningen med livet?: Citat: "...Skal vi tro filosofilektor Poul Lübcke, er meningen med livet det, vi hver især finder frem til..." MeaningS of Life (engelsk) . Radioprogram: 8. jan. 2020, dr.dk: Hvor blev meningen med livet af? 12.09.2019, rucpaper.dk: Portræt af filosofi-lektor Erik Bendtsen: Meningen med livet finder vi kun i glimt