thumb|Røde Khmerer flag thumb|Kampucheas flag under De Røde Khmerer De Røde Khmerer (fransk Khmers Rouges) var et cambodjansk kommunistparti og guerillabevægelse, der med Pol Pot i spidsen styrede Cambodja fra 1975 til 1979. Under De Røde Khmerer fandt et af verdenshistoriens mest omfattende folkemord sted. De Røde Khmerers ideologi var en blanding af kommunisme, cambodjansk nationalisme og racisme med det formål at skabe et samfund baseret på et ikke-monetært landbrugsfælleskab.
Det indokinesiske kommunistparti
Den vietnamesiske leder Ho Chi Minh, som har fået sin skoling i Frankrig, fik i 1930 til opgave af den kommunistiske internationale, Komintern at danne det indokinesiske kommunistparti (IKP). Dette kan ses som indledningen til de indokinesiske folks væbnede frihedskamp og samtidigt den franske overhøjheds nederlag. Partiet blev dannet med base i Vietnam, hvor den kommunistiske bevægelse var mest avancerede. I Cambodja bestod partiets medlemmer i første omgang af vietnamesiske gummiplantagearbejdere og middelklasseindbyggere af kinesisk herkomst. Tidligere havde en buddhistisk antikolonial bevægelse arbejdet i landet. Da den cambodjanske afdeling af IKP voksede, var mange af lederne tidligere buddhistmunke.
1941 lod den franske kolonialmagt Norodom Sihanouk krone til konge. De mente, at han var lettere at styre end den forhenværende konges søn, som ellers skulle have efterfulgt sin far på tronen. Det var en fejl, da Norodom Sihanouk senere kom til at vise sig at være en dygtig realpolitiker som med alliancer til højre og venstre greb de lejligheder, han fik for at promovere sin linje, som han så som bedst for det cambodjanske folk og for udviklingen i den cambodjanske indenrigspolitik.King-Making in Cambodia - From Sisowath to Sihanouk Milton Osborne Journal of Southeast Asian Studies, Vol. 4, No. 2 (Sep., 1973)180ff Samme år besatte Japan Kambodja som et led i sin krigsførelse under Anden Verdenskrig , en besættelse som blev muliggjort af den ringe modstand den franske kolonialarmé bød. Franskmændene tog nu et par trin tilbage fra deres kolonier for at koncentrere deres militære anstrengelser på hjemmefronten. Lige før krigsafslutningen blev et folkeoprør indledt mod den japanske besættelsesmagt og i efteråret vendte styrker tilbage fra det nyligt befriede Frankrig med deres armé for at genoprette kolonistyret over Cambodja.
Efter Anden Verdenskrig rejste vietnameserne og kineserne sig i deres nationale frigørelse. De afviste de sovjetiske og vesterlandske kommunisters ord om, at tiden ikke var moden til revolution.The Conquest of Power Weisbord, Albert och Vera Covici Friede, 1937 kapitel 43 De nåede fremgang i deres krige: Vietnameserne fik hjælp af Kina og af de cambodjanske kommunister under deres frihedskamp. Kolonialmagten Frankrig fik hjælp af USA, som så Kina som en stor trussel (se Dominoteorien), hvilket ikke forhindrede, at de blev drevet ud af Vietnam i 1954. Vietnams Arbejderparti (VAP) blev dannet i 1951, da IKP blev opløst. De vietnamesiske kommunister var stærke og havde en egen armé, ("Viet Cong"). Situationen var anderledes for det cambodjanske kommunistparti (KKP) som manglede VAP's struktur og organisation. De fulgte vietnameseres råd om at danne en "enhedsfront" mod kolonimagten - Khmerfolkets revolutionære parti - som foruden kommunister organiserede militante buddhister og nationalister. Disse grupper var vokset frem under Anden Verdenskrig og havde kæmpet mod den japanske besættelse.
Vietnameserne havde besejret den franske kolonialarmé i Dien Bien Phu med tab på begge sider, og prins Sihanouks realpolitiske dygtighed gav cambodjanerne selvstændighed. Med den motivering, at det var bedre at Cambodja fik selvstændighed under ham end under kommunisterne i Vietnam, gav franskmændene Cambodia selvstændighed mod et løfte om neutralitet i konflikterne i regionen.
VAP mente videre, at den væsentligste kamp var deres egen mod franskmændene. Af 2000 soldater i KKP's lille armé sendtes halvdelen på vietnamesisk befaling ????at arbejde i deres forbindinger???. Vietnameserne anså de cambodjanske kommunister som uduelige eller for svage til at lave revolution på egen hånd. Et dokument fra VAP siger, at "Det vietnamesiske parti forbeholder sig retten til at lede aktiviteterne hos broderpartierne i Cambodja og Laos". Den attitude fik betydning for cambodjanernes relation til Vietnam, da yngre generationers nationale stolthed blev fornærmet af at VAP blandede sig i KKP's arbejde. 1960 angives som KKP's "egentlige" grundlæggelser,Chandler, David P., Revising the Past in Democratic Kampuchea - When Was the Birthday of the Party? Notes and Comments, Pacific Affairs, Vol. 56, No. 2 (sommaren 1983), s. 288-300 hvad dette indebærer er at den tidligere front afgrænsede sig og blev mere rendyrket kommunistisk eller at kurset blev omlagt fra vietnamesisk indflydelse til en mere selvstændig politik.
På den tid var mange cambodjanske intellektuelle under uddannelse i Frankrig. På de franske universiteter sluttede mange af de mere radikale cambodjanere sig til studiekredse i marxisme, hvor marxismens teoretiske værker blev studeret, og hvor de på møder agiterede for frihed. Her blev grunden lagt til venstrestrømningen blandt unge cambodjanske intellektuelle som Khieu Samphan, Saloth Sar og Ieng Sary, den nye generations kommunister - det skulle få afgørende indflydelse på cambodjanernes fremtid.
Forfølgelse og organisation på landet
Efter Cambodjas selvstændighed udviklede Sihanouk den politik, han kaldte buddhistisk socialisme. Han blev influeret af den socialisme, den Demokratiske Folkerepublik Koreas præsident Kim Il-Sung formulerede i sin Juche-teori (som lægger vægt på national uafhængighed og "tillid til egne kræfter"). Han forsøgte at få gode relationer til alle stater i regionen, til de frie afrikanske stater, som opstod efter kolonialmagternes retræte fra kontinentet og til andre lande i den tredje verden. Den vestlige verden anså Shianouk som en lunefuld playboy efter rapporter om hans vilde fester og spinoff-karriere som filminstruktør. Ofte fandtes der blandt Den vestlige verden diplomater en fordomsfuld indstilling mod ham og at han skulle være let at dupere for egne formål. Imidlertid ses hans dygtighed som statsmand nu som ubestridelig blandt ledere i den tredje verdens lande og især i de alliancefrie stater.
Efter selvstændigheden indførte kong Sihanouk valg. Heri deltog Pracheachon , KKPs dækorganisation, og vandt indflydelse. Samtidigt regerede Sihanouk sammen med KKP-lederen Khieu Samphan, der samtidigt førte en lavintensiv krig mod KKP, hvor dens tilhængere blev taget fat fængsling?????, arkebuserede og arbejdede på flugt ud i junglen. Pracheachon havde fået en relativ stor støtte i Cambodjas byer og nogen bedømmere siger at dækorganisationen Pracheachons største bedrifter - som cambodjanske antikommunister udtrykte sagen - i deres tid i parlamentariske sammenhænge var at de ryddede op navne på deres valgarbejdere hvilken Sihanouk kunne bekæmpe som kommunister. 1963 fulgte studenterprotester som svar på repressionen , som sloges ned hårdt. To år tidligere var Kampucheanska ungdomsorganisationen blevet dannet - led af den "revolutionære ungdomsorganisation" - som var KKP's fremmeste rekrutteringsbasis.
1966 (ifølge nogen kilder 1962) blev gymnasielæreren Pol Pot (pseudonym for Saloth Sar) valgt til bestyrelsesformænd for KKP på partiets anden kongres. Hoveddelen af partiledelsen og medlemmerne, mange lærere og studerende, trak ud i junglen for at organisere en guerilla. Tidligere havde Khieu Samphan sammen med andre kommunister begivet sig til junglen som en følge af Sihanouks repression. Vietnameserne anså ikke situationen for at være moden for revolution i Cambodja, hvorfor de ikke kaprede deres kontakter til Sihanouk og støttede KKP militært men KKP havde held med at finde støtte blandt stamfolk på landet og af det nomadiserende muslimske landbrugsfolk Cham , af hvilke mange blev skolet til kommunister og man begyndte at forberede en militær modstand.
KKP opruster
Krigen i Vietnam påvirkede Cambodja stadig mere. Sihanouk lod FNL-guerillaen arbejde i Cambodja og anvende cambodjansk territorium som gennemkørsel til kampzoner. Samtidigt anvendte Sihanouk fly han havde fået af kineserne, til at bombe byer, hvor bønderne var oprørske og KKP-fæster. KKP begyndte for alvor organisere sig for et nationalt oprør. 1968 blev KKPs armé, Kampucheas revolutionära armé grundlagt". VAPs enhedsfront FNL forberedte sig for den for Vietnamkrigs udgang afgørende Tét-offensiv. Efter denne begyndte USA at rinde ud "hemmelige bombninger", i kamp mod beslutninger fattede i den amerikanske kongres. I Kambodja blev påståede ruter bombet for FNL-guerillaen og for den nordvietnamesiske armé. Sihanouk havde i 1957 brudt båndene med USA fordi CIA har forsøgt at anstifte mord på ham. Efter den intensiverede krigsførelse mod Vietnam 1965 blev også de diplomatiske forbindelser brudt. Han forsøgte så at genoptage kontakten til USA for at gøre hvad han kunne for at styre situationen op for landsbybefolkningen som blev tvunget til at leve under bombningerne. Men når han har bestemt afbøjet USAs økonomiske og militære "hjælp" under Vietnamkrigs første fase i 1963 ansås han for upålidelig. Officielt fik han støtte fra USA da de hævdede at ville styrke hans position i forhold til den kommunistiske modstand. Over 7000 gange krænkede USA og Sydvietnam i årene 1962-1969 i Vietnamkriget Kambodjas grænser, søterritorium og luftrum. Større områder blev sprøjtet med plantegifte. 1970 blev Sihanouk styrtet i et USA-støttet militærkup. Højregeneralen Lon Nol, Sihanouks ved tidspunktet den nærmeste mand, greb magten og Sihanouk flygtede til Kina, hvor han grundlagde FUNK - Kampucheas nationale befrielsesfront. Til FUNK sluttede også KKP og det cambodjanske militante, liberale og nationalistiske buddhistparti sig. FUNK's program nævnte intet om hvilken rolle Sihanouk skulle have efter en militær sejr over Lon Nol. Sihanouk betragtede det vigtigste mål være at genoprette Kampucheas stolthed og uafhængighed. Lossen Nol havde ikke Sihanouks karisma og bevægede sig ikke som sin repræsentant blandt folket i forbindelse med offentlige ceremonier. Mange bønder ophørte med at dyrke jorden efter at Sihanouk er blevet jaget på flugten: "Hvordan skal vi kunne dyrke jorden når Sihanouk ikke længre findes for at give os regnen?" kunne det lyde blandt landets indbyggere.
KKPs armé havde 5.000 mand og 50.000 bevæbnede kæmpende i lokale militssamlinger, et tal som blev fordoblet inden for et år. Støtten for FUNK og KKP var stor, bred og stærk. De var dog ikke militært veludrustede. Våbnene kom i ringe omfang fra Kina og Vietnam. Tropperne var også afhængige af de våben som besejrede amerikanske forbindinger efterlod sig. At USA var optaget???? med vietnameserne var størst årsag til at de havde held med at vokse. 1973 omfattede KKP-armeen 40.000 mand. De fik også økonomisk og militær støtte fra gummiplantageejere og korrupte tjenestemænd. Hoveddelen af kampene mod Lossen Nols armé udførtes dog af vietnameserne på Kambodjas territorium. Da vietnameserne og amerikanerne satte sig ved forhandlingsbordet i Paris for at komme overens hvis et ildophør ville vietnameserne at KKP skulle forene sig med dem. De afviste dog tilbuddet, da det skulle føre til at den isolerede Phnom Penh skulle fortsætte med at være forpligtet overfor Lon Nol.
Vietnamesiske kommunister bliver fjender