Erik Haunstrup Clemmensen (født 19. september 1920 i København, død 22. februar 2009"Erik Haunstrup Clemmensen er død" , ekstrabladet.dk, 23. februar 2009) var en dansk erhvervsleder og folketingsmedlem, valgt for Det Konservative Folkeparti.

Clemmensen var cand. polit. af uddannelse. Han var fra 1947 ansat ved Carlsberg, og var i fire år selskabets vicedirektør. I 1964 blev han direktør for Novo Industri, men skiftede i 1971 til en stilling som formand for Østifternes Kreditforenings direktion og senere samme i Kreditforeningen Danmark, hvor han var frem til 1988.

Folketingskarrieren begyndte i 1960. Han var medlem frem til 1971 og igen 1973-1977. Fra 1972-1974 var han partiets formand. Erik Haunstrup Clemmensen var desuden engageret i mange foreninger, bl.a. Grænseforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks-Samfundet.

Han var gift med Bodil Romar (1920-1980). Parret var fra 1966 bosat på Brydegaard i Haarby Kommune.

Erik Haunstrup Clemmensen medvirkede i filmen Er I bange? fra 1971.

Noter

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra København Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Det Konservative Folkeparti Kategori:Folketingsmedlemmer i 1960'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1970'erne Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark Kategori:Foreningsformænd fra Danmark Kategori:Økonomer fra Danmark Kategori:Kreditforeningsdirektører fra Danmark Kategori:Formænd for Konservativ Ungdom Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon