Køge (tidligere stavet Kjøge) er en by på Østsjælland med i byområdet, som foruden selve Køge også omfatter Ølby Lyng, Ølsemagle Lyng, Søndre Køge, Boholte, Hastrup, Svansbjerg og Herfølge. Køge udgør dermed Danmarks 18. største byområde. Byen ligger i Køge Kommune beliggende i bunden af Køge Bugt ved Køge Ås udmunding i det østlige farvand og tilhører Region Sjælland. Køge er i dag en slags satellitby til København, da den næsten hænger sammen med den bymæssige bebyggelse der går langs med Køge Bugt Motorvejen ind til København.
Køge er en ældre købstad med en række gamle byhuse placeret i sin bymidte, især omkring Køge Torv, hvor bl.a. Køge Rådhus og Kong Hans' Gård, fra henholdsvis 1550 og 1634, ligger side om side med ældre borgerhuse. På torvet findes ligeledes en statue af Frederik 7. skabt af kunstneren Herman Wilhelm Bissen i 1869. Mellem Kirkestræde og Nørregade ligger Sankt Nicolai Kirke, en gotisk kirkebygning opført i løbet af årene 1250-1300 med et 43 meter højt tårn. Kirken er byens vartegn. Nær kirken i Kirkestræde 20 findes et af Danmarks ældste daterede bindingsværkshuse, som er opført i 1527; huset er i dag en del af Køge Børnebibliotek.
Ved siden af sit gamle indre byder Køge dog også på et moderne miljø. Byen ligger ved to store motorveje, E20 og E47/E55, og har en moderne industri- og trafikhavn, hvorfra der er færgeforbindelse til Rønne på Bornholm. Der er S-tog mod København samt adskillige andre jernbaneforbindelser mod midt-, øst- og sydsjællandske byer i omegnen. Flere store virksomheder har deres hovedsæde i Køge, blandt andre Netto, Junckers Industrier A/S, Sun Chemical A/S (det tidligere Kemisk Værk Køge) og CP Kelco – beliggende i stationsbyen Lille Skensved syv kilometer nordvest for Køge. Sidstnævnte er i folkemunde også kendt som "Pektinfabrikken". Byen har også tidligere været hovedsæde for Codan Gummi (Codan Rubber), men det gamle fabriksområde, som nu går under betegnelsen "Den Hvide By" på grund af de gamle hvidkalkede fabriksbygninger, er i dag et blandet erhvervsområde under udvikling.
Fra Køge er der 22 kilometer til Store Heddinge, 24 til Roskilde, godt 26 til Ringsted, omkring 27 til Faxe, ca. 46 til Næstved, 39 til København og godt 53 kilometer til Vordingborg.
Etymologi Navnet "Køge" stammer formentlig fra ordet kjuk, der betyder "klump" i betydningen "stedet ved åsen" (Køge Ås).
Historie
Middelalderen Selvom Køge fandtes som by i 1100-tallet, blev den i første halvdel af 1200-tallet ikke nævnt blandt Sjællands købstæder; først fra 1288 med købstadsrettigheder af Erik Menved. Den mindst hundrede år ældre landsby beliggende længere inde i landet kom med tiden til at hedde Gammel Køge, mens købstaden en periode hed "Ny Køge". Landsbyen betalte i 1300-årene fortsat afgifter til bispen i Roskilde og besad en kirke (ved den nuværende Gammel Køgegård) i 1400-tallet. På det tidspunkt var Køge og Gammel Køge selvstændige sogne.
Med privilegierne fra 1288 påbød kongen, at Køge skulle leve efter samme ret som Roskilde, og han gav fire års skattefrihed til den, der ville bygge på Køges ubebyggede grunde. Allerede på dette tidspunkt var byen befæstet med vold og grav.
Erik Menved forærede senere flere sjællandske områder som pant, bl.a. Stevns- og Bjæverskov Herreder samt Møn, til fyrst Wizlav af Rügen der havde pantet indtil 1315.
thumb|left|Byvåben brugt 1421. Selvom Sankt Nicolai Kirke stammer fra 1400-tallet, er den ikke den første bygning i Køges købstadsmiljø. Der er fundet mange bygningsrester fra det 15. århundrede, der viser at forløbet af gaderne omkring Køge Torv, Brogade, Nørregade og Kirkestræde har været stort set uændret siden da.
Omkring midten af 1400-tallet fik byen sit første rådhus, der nævnes i 1461. Det blev omkring 1550 erstattet af det nuværende rådhus. Et gråbrødrekloster blev anlagt i 1484 på foranledning af Kong Hans. I 1530 bad køgeborgerne kongen om at sende en lutheransk præst, og i 1532 overgik klosteret til hospital.
Da Grev Christoffer gik i land på Sjælland i 1534, etablerede han sit hovedkvarter i Køge, mens han forberedte sit angreb på København.
thumb|Et af de ældste bindingsværkshuse i Danmark ligger Kirkestræde 20 og blev opført i 1527.
Under fejden deltog byens borgere i plyndringerne af Vallø, Højstrup og Valsøgård. Men i 1535 stod Johan Rantzau foran byen med sin hær, og borgerne fortrød støtten til greven og åbnede byens porte for Christian 3., der gjorde Køge til sit hovedkvarter, mens han ventede på hovedstadens overgivelse.
Renæssancen
Perioden 1550-1650 var en blomstringstid for Køge, idet borgerne blev rigere pga. stigende handel og givtigt sildefiskeri i Øresund.
I 1612 anklagede en velhavende handelsmand, Hans Bartskær, konen Johanne Thomes for "at have sendt djævelen ind i hans hus". Det blev indledningen til en hekseproces, kaldet Køge Huskors, hvor mindst 15 kvinder blev brændt som hekse på bålet.
Under Svenskekrigene rykkede Karl X Gustav i 1657 videre over Sjælland, efter sin march over Storebælt. Ved forhandlingerne med Frederik 3. slog Karl Gustav sig ned med sit hovedkvarter i Køge, mens hovedparten af hæren lå i de omkringliggende landsbyer. Her blev han, indtil der i februar 1658 blev sluttet fred i Roskilde. Da Karl Gustav samme sommer angreb Danmark igen, fungerede Køge atter som hovedkvarter, og det blev i 1659 besluttet at befæste byen. Arbejdskraft blev indkaldt fra store dele af Sjælland, og mange bygninger blev revet ned i denne forbindelse, bl.a. klosterkirken i Vestergade samt en række gårde. Da de svenske tropper i 1660 trak sig tilbage, var Køge udpint økonomisk, ca. 30 gårde var nedrevet, 26 gårde lå øde og 90 boliger lå i ruiner. Befæstningen blev nedrevet i 1661. Fra denne tid fandt man i 1978 en af Danmarks største møntskatte, nedgravet i Brogade/baghuset ca. 100 meter fra torvet (kaldes i dag Langkildes Gård). Mønterne kan i dag ses på Køge Museum i Nørregade 4.
Under enevælden
thumb|Køge Torv med statuen af Frederik 7..
Køges havn har efter de tiders forhold vistnok haft en ret anselig dybde i det 16. og 17. århundrede, men i begyndelsen af det 18. århundrede blev den ødelagt ved storm og tilsandet. I 1731 oplyses, at kun både på 2–3 fod kunne ligge der, hvor før de største lastdragere kunne indflyde, og i 1771 angives dybden til 4–5 fod. Først i slutningen af det 18. og i begyndelsen af det 19. århundrede blev der foretaget udbedringer ved regeringens hjælp. Havnen fik stenmoler både på syd- og nordsiden, og i 1838 var dybden 9–10 fod. Ved de udvidelser, der foretoges dette år, blev dybden 11 fod, men for at vedligeholde den var stadige og kostbare opmudringer nødvendige.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 230
Mod slutningen af århundredet kom der handelsmæssig fremgang til Køge, blandt andet ved markederne på torvet.
Krigene mod England i 1801 og 1807, statsbankerotten og tabet af Norge gav fra starten af det nye århundrede nye tilbageslag for økonomien. I 1816 ophørte Køge med at være garnisonsby.
Den tidlige industrialisering
Køges befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 2.436 i 1850, 2.659 i 1855, 2.734 i 1860, 3.097 i 1870, 3.122 i 1880, 3,282 i 1890, 3.992 i 1901, 4.284 i 1906 og 4.400 i 1911.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
Efter næringsveje fordeltes folkemængden i 1890 på følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 313 levede af immateriel virksomhed, 1.272 af håndværk og industri, 871 af handel og omsætning, 59 af søfart, 17 af fiskeri, 14 af jordbrug, 20 af gartneri, mens 500 fordeltes på andre erhverv, hvoraf 460 arbejdsmænd og daglejere, 141 levede af deres midler, 67 nød almisse og 8 var i fængsel.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 228 Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 4.284, heraf ernærede 275 sig ved immateriel virksomhed, 43 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 45 ved fiskeri, 2.194 ved håndværk og industri, 901 ved handel med mere, 384 ved samfærdsel, 161 var aftægtsfolk, 138 levede af offentlig understøttelse og 143 af anden eller uangiven virksomhed.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 2
Landbrugseksportens vækst til især England i sidste halvdel af 1800-tallet bragte ny velstand til Køge, selv om der var visse tilbageslag undervejs.
Køge Station blev anlagt i 1870, da jernbanen Sjællandske Sydbane fra Roskilde over Køge og Næstved førtes til Vordingborg (Masnedsund). I 1879 kom en jernbane (Østsjællandske Jernbaneselskab) fra Køge til Hårlev, hvor den deltes i to: en strækning over Store Heddinge til Rødvig og én til Faxe. En bane fra Køge til Ringsted over Yderholm (Køge-Ringsted Banen) åbnede i 1917; den blev nedlagt i 1963.
En række mindre industriforetagender blev etableret i Køge i århundredets sidste halvdel. I 1842 fik byen et jernstøberi, Køge Jernstøberi, i 1852 en papirfabrik og samme år en tobaksfabrik. Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes omkring 1890: 1 tobaksfabrik, 1 klædefabrik og uldspinderi, 4 garverier, 1 jernstøberi, 1 limfabrik, 1 lysestøberi, 1 skibsbyggeri, 1 brændevinsbrænderi, 1 sodavandsfabrik, 1 bayersk ølbryggeri (aktieselskab, stiftet 1882, aktiekapital 122.500 kr.), 2 damptræskærerier, 1 andelssvineslagteri, samt 1 imprægneringsanstalt for jernbanesveller.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 229
I Køge blev udgivet 2 aviser, nemlig "Kjøge og Omegns Dagblad" og "Østsjællands Folkeblad".
Køge havde årlig 6 markeder for heste, kvæg og landprodukter. Første onsdag i hver måned var torvedag med levende kreaturer.
Fra Julius Larsens barndomserindringer (født 1884) ”En Søndag i Køge: Hvor kunne der være stille i Gaderne, ingen Biler, ingen Cykler og ingen trafikproblemer af Betydning. Og naar saa Stilheden afbrødes af Kirkeklokkernes dybe malmfulde Toner, da føltes det som en yderlig Understregning af Tryghed og Ro. Man hørte da heller ikke saa meget om daarlige Nerver den Gang.”Nationalmuseets Industri-, håndværker- og arbejdererindringer, acc. 147
Mellemkrigstiden
Gennem mellemkrigstiden var Køges indbyggertal voksende: i 1921 5.673Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 2, i 1925 5.603Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2, i 1930 6.097Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165, i 1935 6.952Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165, i 1940 9.092 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 6 Men samtidig skete der en vækst i forstæder i Køge købstads landdistrikt og i Hastrup villaby i Herfølge Kommune, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Køge. Den 1. april 1940 blev Køge købstads landdistrikt indlemmet i købstaden.
År 1921 1925 1930 1935 1940 Køge købstad 5.673 5.603 6.097 6.952 9.072 Køge landdistrikt nordlige del - - 64 65 * Køge landdistrikt sydlige del - - 964 1.382 * Villaby - 509 - - * Hastrup villaby - - - - 519 Køge med forstæder 5.673 6.112 7.125 8.399 9.591