Chiemsee er en sø i Bayern i Tyskland. Den ligger mellem byerne Rosenheim og Salzburg. Chiemsee får vand fra Tiroler Achen og Prien, og vandet løber ud i Alz. Chiemsee er delt i en større, nordøstlig Weitsee, og en sydvestlig, Inselsee.
Chiemsees kyst er ca. 64 km og kaldes.Chiemgau. Den er et kendt ferieområde. I 2001 blev der fundet en kopi af Gundestrupkarret i søen, Guldkarret fra Chiemsee.
Herrenchiemsee, Frauenchiemsee og «Krautinsel» thumb|250px|left|Peter von Hess: Ved Chiemsee, i midten af 1800-tallet De to største øer i Chiemsee er Herrenchiemsee (den største) og Frauenchiemsee, også kaldet Herreninsel og Fraueninsel. En 3. ubeboet ø hedder Krautinsel. På Herrenchiemsee er der blandt andet et slot bygget af kong Ludwig 2. af Bayern i 1878. Det hedder Herrenchiemsee. Det blev aldrig bygget færdigt; det var meningen, at det skulle være en kopi af Versailles i Frankrig. Mange af de mest interessante rum i slottet er åbne for turister, og slottet og området omkring er åbent hele sommeren. Frauenchiemsee er den mindste af de to største øer og huser et benediktinernonnekloster bygget i 782 og en lille landsby. Nonnerne laver Klosterlikør.
Der er også tre småøer: Schalch vest for Frauenchiemsee To holme uden navn som ligger 54 og 80 meter syd for Krautinsel på 30 m² hver.
Referencer
Henvisninger
Kategori:Søer i Tyskland Kategori:Bayerns geografi