Fredericia Gymnasium er et større gymnasium og hf-kursus i Fredericia med ca. 670 elever.
Historie Gymnasiets historie går tilbage til 1656Fredericia Gymnasium siden 1656 – Skolen i tiden, Lokalhistorisk Forlag, Fredericia, 2008, da Frederik 3. via et kongebrev gav økonomisk mulighed for oprettelsen af en latinskole. Svenskers belejring af byen kom imidlertid i vejen, så først i 1664 kunne byggeriet af skolen gå i gang. Den fik navnet Fredericiæ Skole og havde blot 15 elever i starten. I 1698 får byen sin egen bygning, men elevtallet var stadig begrænset. I 1808 flytter skolen igen. Elevtallet er så begrænset, at der i en kongelig resolution i 1817 meddeltes, at skolen skulle nedlægges fra oktober samme år. En gruppe borgere tog sagen i egen hånd og lod skolen fortsætte under navnet Det lærde undervisningsinstitut i Fredericia, som var selvejende. I 1852 betyder strammere krav til de matematiske fag, at skolen ophører med at dimittere studenter frem til 1876. I mellemtiden har skolen fået en ny driftig rektor i V.A. Bloch. Han formår at mangedoble elevantallet. Skolen skifter endnu engang navn – denne gang til Fredericia Latin- og Realskole. I 1880'erne bliver skolen provinsens største latinskole.
En ny bygning tages i brug i 1880. I 1903 bevirker skolens faldende indtægter, at den overtages af Fredericia Kommune, der ændrer navnet til Fredericia Højere Almenskole. Inden da har pigerne indtaget skolen, og i 1903 udgør de omkring en femtedel af elevbestanden. Skolen flytter igen i 1940 og skifter navn til Fredericia Gymnasium. Rammerne bliver atter for små i 1974, og det nuværende gymnasium bliver opført af Vejle Amt, der nu driver skolen. Navnet ændres i 1989 til Fredericia Amtsgymnasium og HF- kursus. Det oprindelige navn kommer atter til sin ret, da gymnasiet i 2007 overgår til selveje. I 2008 indvies en udvidelse på ca. 2000 m².
Rektorer
Laurits Petersen Alling (1664-1674) Christen Andersen Høysgaard (1674-1686) Jørgen Nielsen Seerup (1686-1693) Gerhard Morville (1693-1701) Mathias Anchersen (1701-1706) Peter Rosenberg (1706-1709) Christian Blichfeld (1709-1719) Tobias Bøtcher (1719-1746) Caspar Christopher Bøtcher (1746-1759) Johannes Christopher Neuchs (1759-1770) Hans Hansen (1771-1779) Simon Jørgensen (1779-1806) Johannes Boye (1806-1811) Thomas Trojel (1811-1815) Poul Arnesen (1815-1818) Erich Peter Rosendahl (1818-1837) Carl Henrik August Bendtsen (1837-1844) Janus Bagge Friis Bjerregaard (1845-1870) Valdemar Antonius Bloch (1870-1885) Jørgen Mørch Secher (1885-1893) Johan Buntzen Koch (1893-1915) Christoffer Jørgensen (1915-1920) Hans Peder Sørensen 1920-1943) Johannes Arnold Kristensen (1943-1944) Erik Lund (1944-1971) Carl Erling Jørgensen (1971-1990) Kjeld Christensen (1990) (Konstitueret) Poul Erik Madsen (1990-2022) Peter Knudsen (2022) (Konstitueret) Jørgen Lassen (2022-)
Kendte lærere Otto C. Fønss, R. cand.theol. var adjunkt i dansk 1882-1917 Arlette Andersen, interneret i Auschwitz 1944-45, var lektor i fransk 1961-1994 Otto Herskind Jørgensen, Amtsborgmester 1994-2006, studielektor i historie 1961-1997
Kilder
Eksterne henvisninger Fredericia Gymnasiums hjemmeside Historie
Kategori:Gymnasier i Danmark Gymnasium Kategori:Etableret i 1656 Gymnasium