Helsinki eller HelsingforsHelsinki eller Helsingfors? — sproget.dk (; nordsamisk: Helsset) er Finlands hovedstad og største by. Byen ligger i landskabet Nyland (finsk: Uusimaa) i Sydfinland ved Finske Bugt. Helsinki har indbyggere, mens den større hovedstadsregion har 1,4 millioner indbyggere."Ennakkoväkiluku sukupuolen mukaan alueittain, elokuu 2017" (in Finnish). Statistics Finland. Retrieved 18 October 2017. Helsinki ligger 80 kilometer nord for Tallinn (Estland), 400 kilometer øst for Stockholm (Sverige), og 390 kilometer vest for Sankt Petersborg (Rusland). Helsinki har tætte historiske bånd til alle tre byer.
Hovedstadsregionen består af byområderne Helsinki, Espoo, Vantaa (finsk: Vantaa) og Kauniainen, samt nærliggende pendlerbyer."Cities of Finland". Eurostat. Archived from the originalon 18 May 2013. Retrieved 10 February 2013. Det er det nordligste byområde i verden, som har over en million indbyggere, og det er den nordligste hovedstad i EU. Storhelsinki er det 3. største storbyområde i Norden næstefter Stockholm og København, mens selve byen Helsinki er den 3. største næstefter Stockholm og Oslo. Helsinki er Finlands politiske, uddannelsesmæssige, finansielle, kulturelle og videnskabelige centrum såvel som en af Nordeuropas vigtigste byer. 75 % af de udenlandske virksomheder, som virker i Finland, holder til i Helsinki."Helsinki Region Marketing Ltd — Helsinki Region in Brief". Web.archive.org. 2 December 2007. Archived from the original on 2 December 2007. Retrieved 17 February 2014. Den nærliggende by Vantaa er hjemsted for Helsinki Lufthavn, der har daglige afgange til store dele af Europa og Asien.
I 2009 kårede International Council of Societies of Industrial Design (Icsid) Helsinki til Verdens Designhovedstad 2012."Past capital: Helsinki". Worlddesigncapital.com. Retrieved 19 May 2015. Byen var ramme om Sommer-OL i 1952 og det 52. Eurovision i 2007.
I 2011 kårede Monocle Helsinki til at være verdens bedste by at bo i. The Economist kårede i 2016 Helsinki til at være den 9. bedste by at bo i ud af 140 byer.2016 Global Liveability Ranking.
Navn Byens svenske navn Helsingfors kommer fra navnet på sognet Helsinge og Helsingån (nuværende Vantaa å), som var det sidste vandløb før havet, hvor byen grundlagdes. Forstavelsen Helsing(e)- er omdiskuteret: En tolkning af navnet fra 1630'rne går ud på, at byen blev opkaldt efter "hälsinger" fra den svenske landsdel Hälsingland, der i 1300-tallet bosatte sig ved den Finske Bugt; en anden at navnet kommer af åens "hals" – det smalle sted som udgjorde vandløbet. Samme navneled genfindes i Helsingborg og Helsingør, som begge har tilknytning til et smallere havområde. Helsingfors forkortes ofte H:fors.
På finsk hedder byen Helsinki, som siden 1900-tallet er blevet anvendt på de fleste andre sprog. Navnet er den finske oversættelse af Helsinge. På Helsinki-slang kaldes byen Stadi, af det svenske ord stad (by). Specielt uden for Helsinki kaldes byen for Hesa.Slangi.net – stadilaisuus Stadi(n) og Hesa anvendes også på finlandssvensk. På nordsamisk hedder Helsingfors Helsset.
Finlands sprognævn (Institutet för de inhemska språken) anbefaler, at man på de skandinaviske sprog (som dansk) anvender svenske stednavn, medmindre der findes et andet etableret stednavn på det pågældende sprog.https://www.kotus.fi/sv/publikationer/sprakspalter/finlands_kommuntidning_2013-2016/2013_2014/ortnamn_pa_olika_sprakVad heter Jakobstad på engelska? - Språkbruk Nu til dags er den finske form, Helsinki, imidlertid det oftest brugte navn på dansk.Kristeligt Dagblad - Postkort fra Helsinki ... eller øh ... Helsingfors? (23. maj 2014)
Historie
thumb|left|Helsinkis grundlægger Gustav Vasa thumb|left|Rådhustorvet år 1820 før ombygningen. Tegning af Carl Ludvig Engel thumb|left|Salutorvet omkring 1890-1900
Under svensk styre Helsinki grundlagdes den 12. juni 1550 af Gustav Vasa som en rival til hansestaden Tallinn. Byen blev grundlagt i Helsinge Sogn nær udløbet af Vantaa å længst inde i Gammelstadsviken. Byen voksede dog ikke i den grad, der var ønsket, og kongens ordrer ændrede intet på de handelstraditioner og -ruter, der var etableret siden middelalderen. Da Sverige i 1561 erobrede Estland og dermed Tallinn, fik byen endnu mindre betydning.
Det russiske kejserdømmes magtovertagelse og grundlæggelsen af byen Sankt Petersborg i 1703 påvirkede Helsinki mærkbart. Den Store Ufred gik hårdt ud over byens indbyggere: i 1710 kom pesten, som dræbte størstedelen af befolkningen. I 1713 brændte den russiske hær byen ned, og til sidst belejrede de russiske tropper Helsinki i 1713-1721. Byen udvikledes ikke efter krigen. Efter Sverige havde tabt Hamina-fæstningen i den russisk-svenske krig (1741-1743) til Rusland, begyndte man at bygge en stor, ny søfæstning uden for Helsinki. Planerne for Suomenlinna, på svensk Sveaborg, blev lagt af grev Augustin Ehrensvärd, og bygningsarbejdet øgede byens indbyggertal kraftigt, og flere huse og herregårde blev grundlagt omkring byen.
Som følge af Napoleons og Alexander I's magtkamp blev Sverige inddraget i krigen mod Rusland i 1808. Russerne erobrede Helsinki i 1808, og en brand forårsagede store ødelæggelser. I foråret 1809 kapitulerede Suomenlinna, og Finland blev en del af Rusland efter freden i Fredrikshamn.
Under russisk styre Tsar Alexander I besluttede i 1812, at Helsinki med 4.000 indbyggere skulle være hovedstad i storfyrstendømmet Finland. Han ville lave afstand mellem Finland og Sverige og lod derfor ikke Finlands største by, Turku, være hovedstaden. Den tyske arkitekt Carl Ludvig Engel udvalgtes efter branden til at planlægge et nyt Helsinki i en stil, der var en russisk administrationsby værdig. Byplanen blev udført af helsinkieren Johan Albrecht Ehrenström.
Efter Turkus brand i 1827 flyttede universitet fra Turku til Helsinki og fik navnet Kejserlige Alexandersuniversitetet, senere Helsingfors Universitet. Byen udvikledes til en administrations-, universitets- og garnisonsby og voksede til et industrielt centrum. Jernbaneforbindelser byggedes til Hämeenlinna i 1862 og til Sankt Petersborg i 1870. Indbyggertallet overskred 100.000 i begyndelsen af 1900-tallet. Under første verdenskrig byggedes tre befæstningszoner omkring Helsinki som en del af forsvaret af Sankt Petersborg.
Det selvstændige Finlands hovedstad Helsinki blev hovedstad i det selvstændige Finland efter selvstændighedsaftalen af 6. december 1917. Den finske borgerkrig mellem socialistiske partier, de røde, og det konservative styre, de hvide, begyndte allerede næste måned, den 27. januar 1918, da en rød lygte tændtes i arbejderhusets tårn i Hakaniemi. De røde overtog hurtigt byen, og regeringen flyttede til Vaasa. Den 8. april flyttede den røde ledelse til Vyborg, og den 12. – 13. april erobrede tyske tropper, der støttede regeringen, Helsinki. Den af Carl Gustaf Mannerheim ledede finske armé kom til byen den 16. april. Efter borgerkrigen fungerede Suomenlinna som fangelejr for røde fanger.
Under 2. verdenskrig blev Helsinki bombarderet flere gange. De største skader skete under storbombardementet under fortsættelseskrigen, men skaderne var små i forhold til andre krigsramte lande. Helsinki, London og Moskva var de eneste hovedstæder i de krigsførende europæiske lande, som aldrig blev erobret under krigen.
På trods af at 1900-tallets første halvdel havde været en meget voldsom tid for Helsinki, fortsatte byen med at udvikle sig. Efterkrigstidens urbanisering kom i 1970'erne, hvilket var sent i europæisk sammenhæng. Den førte til en tredobling af befolkningen i storbyområdet og gjorde Helsinki til et af de hurtigst voksende byområder i EU i 1990'erne.
Helsinki skulle have været vært for de Olympiske Lege i 1940, men legene blev aflyst på grund af krigen. De olympiske lege blev i stedet afholdt i Helsinki i 1952. I 1975 blev den europæiske sikkerhedskonference afholdt i Finlandiahuset med statsoverhoveder fra 35 lande. I 1982 blev Helsinkis metro åbnet, og i 2000 var Helsinki en af Europas kulturhovedstæder.
Geografi thumb|Kort over Helsinki omkring 1900-tallets begyndelse (fra Nordisk familjebok). thumb|Helsinki
Helsinkis areal er 686 km², hvoraf kun 186 km² er land, mens de 500 km² er vandområder. Helsinki har 315 øer og en strandlinje på 98 km. På grund af store udfyldninger har strandlinjen ændret sig kraftigt de seneste 200 år. Der findes ingen vandområder i byen, som kan klassificeres som søer.Næsten 100 søer i Esbo, ingen i Helsinki . Helsingin Sanomat, 6. maj 2007, side A17
Der er 3.724 hektar skovområder, 987 hektar parker og cirka 800 hektar dyrket jord i byen. Parkerne varierer fra små, klassisk formgivne parker i byens centrum til store parker mere eller mindre i naturtilstand i byens udkant. Det største egentlige parkområde er Helsinki Centralpark, som strækker sig 10 km gennem byen i nord-sydlig retning. I Finlands hovedstad er der 42 jagtområder, hvis areal når op på ca. 770 hektarer.Udflugtskalender 2007 (pdf, sidan 11) Helsinkis symbolplante er lønnen, og symboldyret er egernet.
Helsinkis geografiske midtpunkt ligger i Viikki i Vanhankaupunginlahti tæt på en holm, som hedder Granskäret. Det højest beboede punkt i Helsinki med blandt andet lejlighedskomplekser, ligger ved Jakomäki 59,5 meter over havet.Helsinki stadsbibliotek – Spørg om hvad som helst: Hvad er Helsinkis højeste bebyggede sted? Helsinkis højeste punkt er Malmgårdstoppen ved Malminkartano, som blev skabt ved at overskudsjord deponeredes der mellem 1976 og 1996. Højen rejser sig op til 90 meter over havet. På toppen findes miljøkunstværket Tuulet ja suunnat (finsk for "Vind og retninger"). Helsinkis naturlige højdepunkt er ved den nordlige del af Kivikko-rekreationsområdet, syd for Porvoonväylä, ved en natursti. Dette sted er i en højde af 62 meter over havet.Stensböle naturstig (pdf, sid 30)
Geografisk udbredelse Helsinki blev grundlagt i år 1550 oprindeligt ved Koskela-området ved udmundingen af Vantaa å ved Helsingeforsen. 90 år senere flyttede byen længere sydpå til Estnäs for at skibe lettere kunne sejle til byen. Det omkringliggende område forblev en del af Helsinge sogn.
I 1920'erne blev flere nye kommuner og købstæder grundlagt i nærheden af Helsinki. En del af dem, Huopalahti, Kulosaari, Oulunkylä og Haaga, tillagdes Helsinki under den store sammenlægning i 1946, hvor også store dele af landkommunen Helsinki blev sluttet til byen. De seneste udvidelser skete i 1966, hvor Vuosaari tilsluttedes fra Helsinki landkommune, og i 2009, hvor en del af Östersundom tilsluttedes fra Sipoo kommune.
Klima Helsinki ligger i zonen mellem hav- og kontinentalklima: vintrene er ret milde, mens somrene er varme. Dog ikke så varme som længere inde i landet. Vinden gør, at klimaet virker koldere end længere inde i landet.
Gennemsnitstemperaturen (1970-2000) i Helsinki er 5,6 °C. I gennemsnit regner det 642 mm per år.Finlands Meteorologiske Instituts vejrstatistik 2006 År 2006 var den koldeste måned februar (-7,9 °C) og den varmeste juli (18,9 °C).
Bydele i Helsinki Ifølge byplanen har Helsinki 54 bydele, som opdeles i mindre delområder. Udover bydelsinddelingen har man inddelt byen i distrikter for at underbygge byens administration. Distriktsinddelingen følger bydelsgrænserne, men forskellige delområder kan høre til forskellige distrikter.
Helsinki bykerne udgør området, som hørte til byen før 1946, det vil sige bydelene 1-27. Numrene her betegnes som bykernen og betyder først og fremmest de centrale bydele, som ikke regnes som forstæder.
thumb|Helsinkis bydele thumb|Bydele i Helsinki