Poul Joachim Stender (født 6. maj 1956) er en dansk præst, der er sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogn på Midtsjælland.
I 1982 blev han cand.theol. et exam.art. fra Københavns Universitet. Året efter blev han sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogn.
I perioden 1992-1997 var han feltpræst på Sjælsmark Kaserne og 1997-2000 var han præst ved den danske kirke i Los Angeles. Siden hjemkomsten har han igen været sognepræst i Saaby-Kisserup.
Poul Joachim Stender er kendt for sine meninger om, at nydelsen skal tilbage i folkekirken. Det har også tidligere vakt stor opsigt, at han betalte 9. klasses-elever 50 kr. per gang, de gik i kirke. Han har udgivet indtil flere bøger.
I 2008 stillede han op til bispevalget i Roskilde Stift. På grund af omfattende uregelmæssigheder ved valgets første runde klagede Stender over udfaldet, hvilket medførte omvalg.Bispevalget i Roskilde Stift skal gå om Ved omvalget lykkedes det Stender at gå videre til anden runde.Stærkt comeback ved bispevalg I anden runde tabte han dog med godt 100 stemmer til Peter Fischer-Møller, der dermed blev ny biskop.Fischer-Møller ny biskop i Roskilde
I 2017 stillede Stender op til bispevalget i Lolland-Falsters Stift, men gik ikke videre til valgets anden runde, hvor Marianne Gaarden endte med at vinde.
Publikationer Spejl dig, konfirmand (1998) Blandede følelser (1998) Præsten og Kogejomfruen (2003) Gud i vold (2005) Med Gud i sengen (2010) Røde hunde gør ikke (2014)
Noter
Kategori:Præster fra Danmark Kategori:Teologer fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Kogebogsforfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog